Formes piger og drenge af biologi eller kultur? Der findes to fremtrædende fronter i forhold til køns betydning for undervisning. Den ene side mener, at der er en biologisk forskel på drenge og piger, som man bør tage højde for i skolen. Den anden side mener, at forskellen på piger og drenge er skabt af kulturens forventninger til, hvordan kønnene bør opføre sig, men at piger og drenge lærer ens og derfor bør behandles ens i skolen.
»Syv gode vaner fik mig til at tænke over min fremtid« Hvis dit liv var en bil, ville du så sidde på førersædet? Lærerne på Klostermarksskolen i Roskilde træner eleverne i amerikanske lederteknikker helt fra børnehaveklassen, så de kan foretage et bevidst uddannelsesvalg i 9. klasse.
Viktor bliver ingeniør, Selma bliver socialrådgiver Piger og drenge vælger i stor udstrækning uddannelse efter deres køn. Det giver nogle brancher rekrutteringsproblemer, at det ene køn vælger dem fra. Der skal sættes tidligt ind i folkeskolen, hvis mønstrene skal brydes, mener mange lærere.
Drenge favoriseres i naturfag Piger har ikke samme mulighed som drenge for at engagere sig i naturvidenskabelige fag, mener en stor del af lærerne. Men lærerne har selv en del af ansvaret, viser ny undersøgelse.
»Lærerne skal tale stereotyperne imod« Lærere behandler ubevidst eleverne ud fra en kønsstereotyp forestilling om, hvordan drenge og piger opfører sig, og lukker dermed døre for utraditionelle uddannelsesvalg. Det mener lærer Mette Tunebjerg, som forsøger at have en mere åben tilgang til elevernes mangfoldighed.
Drenge i risikozonen: Fra loose til loser Det er cool blandt drenge at tage let på deres uddannelse og karriereplaner, men for mange ender et tilfældigt uddannelsesvalg med, at de falder helt ud af uddannelsessystemet.
Viden og ikke fordomme skal redde »de stakkels drenge« – og fremtidens skole Den nye reform af læreruddannelsen (2012) skal forskningsbaseres, men som sædvanlig indgår køn ikke som noget, skolen skal forholde sig videnskabeligt til. Er det ikke uambitiøst?
Erhvervspsykolog: Lærerne bliver tyndslidte af lockouten Det er et pres at være i en konflikt, der har som formål at slide parterne op, fortæller erhvervspsykolog Morten Ejlskov.
Læreren på plakaten forsvarer dagligt sit arbejde Tvungne heldagsskoler + mindre forberedelse = discountskoler. Sådan står der på DLF’s kampagneplakater. Ansigtet på plakaten er læreren Ditte Jensen. Siden hun blev lockoutet 1. april, har hun hver dag brugt timer på at forsvare lærernes arbejde. Ditte Jensen blogger fremover på folkeskolen.dk
Regeringen: Vi har hele tiden ment, at det er vigtigt at lade, som om vi tager den danske model alvorligt
Ministeriets ekspert: Lockouten kan ødelægge inklusionsprojektet Inklusionen kan ikke lade sig gøre, hvis man fjerner lærernes engagement og forberedelsestid, advarer professor Susan Tetler, der er formand for Ministeriet for Børn og Undervisnings videnspanel for inklusion.
Elev med autisme: Jeg er fanget i en lockoutkrig For Andrea og andre elever med diagnosen autisme er den lockoutramte skole et mareridt. Landsforeningsformand: Det værste, man kan byde børnene.
”Jeg vil bare så gerne undervise” Kathrine Windahl Schrøder har været lærer i ti år. Nu er hun lockoutramt. Hver morgen møder hun op foran skolen og byder tjenestemændene velkommen. Men hun har det lidt svært med at deltage i alle aktionerne og uvisheden er hård. Allerhelst vil hun bare undervise.
