Cirka 30 elever. Så mange pladser satte politikerne i Nyborg penge af til på kommunens heldagsskole, da inklusionsloven blev indført i 2012. Det var en beskæring på 14 elever. I dag har skolen 105 elever, og der kommer fortsat flere til.

»Almenskolerne har tegnet et abonnement hos os, så de kan visitere elever, som har brug for noget socialt kombineret med et fagligt løft, så de kan vende tilbage til deres skole. Det er en god tanke«, siger skoleleder Torben Juel Sørensen.

Ordningen bragte Nyborg Heldagsskole op på 53 elever i inklusionslovens første år. At det siden er fordoblet, har tre hovedårsager.

»En ny regel om, at døgninstitutioner skal have mindst ti elever for at kunne drive intern skole, har givet os otte-ni elever. Samtidig bølger det som en tsunami over landet, at kommunerne anbringer børn i plejefamilier. Dem har vi mange af i vores område, og vi bliver ofte børnenes skoletilbud«, siger Torben Juel Sørensen.

Kolding satser på sine specialskoler

For det tredje henter kommunen selv børn hjem, som den har anbragt i døgntilbud andre steder i landet.

»Der er helt konkrete årsager til, at vores elevtal er steget, og det melder vi ud til politikerne, så de kender virkeligheden. Stigningen skyldes ikke mislykket inklusion«, siger skolelederen, der håber at kunne bevare det nuværende elevtal.

»Med 100 elever kan vi tilbyde både den fulde pakke fagligt og en socialpædagogisk indsats med for eksempel ridning, sejlads og udeliv. Volumenen får samtidig eleverne til at føle, at de går på en almindelig skole. Men så snart de er klar, sluser vi dem tilbage. Vi er som et sygehus, der kun holder på patienterne, så længe det er nødvendigt«, siger Torben Juel Sørensen.

Udvidelse giver flere strenge

Nyborg Heldagsskole er en af de 25 af landets 156 specialskoler, som på trods af øget inklusion har haft fremgang på mindst fem elever siden 2012. Det viser et udtræk af Undervisningsministeriets databank, som det journalistiske analysebureau Analystik har foretaget for Folkeskolen. Nogle skoler er steget med få elever, mens det hos andre er tocifret. Tallene skal ses i forhold til, at specialskoler typisk er små.

Egelund: Antallet af børn med store vanskeligheder stiger

Søgårdsskolen i Gentofte underviser elever med blandt andet autisme, indlæringsvanskeligheder og lettere fysiske handicap. Skolen er gået fra 116 elever i skoleåret 2012-13 til nu 156 elever.

»Kommunen har udvidet skolen, så den ikke behøver at sende så mange elever udenbys. Vi har fået en tilbygning til udskolingen og en afdeling på en anden matrikel til 13 normalt begavede elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Det er et nyt tilbud og består af skolestartere og enkelte elever, vi har hjemtaget fra en privatskole«, fortæller skoleleder Knud Nordentoft.

Det giver Søgårdsskolen flere strenge at spille på, at Gentofte vil tilbyde specialundervisning så tæt på elevernes bopæl som muligt.

»I sommer ansatte vi syv lærere og seks pædagoger, og det har givet os både flere kompetencer i huset og mulighed for at sætte eleverne sammen, så de hele tiden går i en klasse, som passer til deres udvikling«, siger Knud Nordentoft.

Det er både fristende og snublende nært at konkludere, at skolens øgede elevtal skyldes mislykket inklusion, erkender skolelederen. Men det er ikke tilfældet.

»Politikerne ønsker en lærerig, udfordrende og meningsfyldt skole med fællesskab som omdrejningspunkt, men det giver ikke mening at presse alle børn ind i almenskolen. Derfor eksisterer Søgårdsskolen. Det må dog aldrig blive sådan, at vi holder på vores elever. Så vidt muligt skal vi udvikle dem til at kunne begå sig i almenskolen«.

"Antallet af børn med store vanskeligeheder stiger", siger pr

Ekstra plads til flere elever

Pindstrupskolen er steget fra 59 elever i 2012-13 til 80 i dag, altså 21 elever flere. Det skyldes i høj grad, at Syddjurs Kommune er holdt op med at bruge en specialskole i en anden kommune, så elevtallet stiger næppe yderligere. Tværtimod vil det falde lidt, forudser skoleleder Hans Henrik Dupont.

»Vi har 10-12 elever, som går ud til sommer, og vi får måske fire-fem skolestartere med autisme, så jeg regner med, at vi går lidt ned. Desuden falder elevtallet i kommunen, og det bør give færre elever til os. Jeg tror dog ikke, vi kommer til at mangle kunder i butikken, men vi skal selvfølgelig kun have de elever, som har behov for at være hos os«, siger Hans Henrik Dupont.

Han er tilfreds med, at skolen svinder lidt ind.

»Vi er normeret til 70 elever, så med 80 elever kniber det med pladsen«.

Ellebækskolen mangler ikke længere plads til sine elever med blandt andet autisme og ADHD. Skolen flyttede i 2015 fra trange lokaler i Køge til en nedlagt skole i Gørslev halvvejs mod Ringsted. Det har fået elevtallet til at stige til 90 elever. Det er syv flere end i 2012 og 21 flere end i skoleåret 2015-16, da skolen har haft nogle år med fald.

»Med mere plads kan vi selv give flere børn et tilbud i stedet for at sende dem ud af kommunen, så for første gang i historien har vi to 0.-klasser. Der skal et vist antal elever til at skabe en klasse med dynamik og mulighed for holddeling og sidemandsoplæring, så vi vil gerne op på ti elever i hver af vores 12 klasser. Det understøtter inklusionen, når eleverne lærer at være en del af et fælleskab«, siger skoleleder Jeanne Riise.

Leder: Væk med inklusionsgidsler

Stabilt elevtal giver tryghed


I de seneste år har Kløver-Skolen i Sønderborg ligget stabilt på 200 elever. Da inklusionsloven trådte i kraft i 2012, faldt det ellers fra 184 til 175, men siden har skolen overtaget de ældste elever med socio-emotionelle vanskeligheder fra ungdomsskolen, og kommunen holder så mange som muligt hjemme i egne specialtilbud.

»Vi forventede, at inklusionsloven havde fået en negativ effekt på vores elevtal, men politikerne vil have gode tilbud til alle. Hvis de havde sagt, at skolerne højst måtte udskille fire procent, var vores elevtal faldet«, konstaterer skoleleder Trine Petersen og tilføjer, at et stabilt elevtal giver ro på personalestuen.

»Tryghed i ansættelsen har en positiv indflydelse på engagement og arbejdsglæde og får folk til at blive her i mange år. Det skal man ikke kimse ad«.

Vesterbakkeskolen i Randers har fået 20 flere elever med behov for vidtgående og vedvarende specialundervisning siden 2012-13 og er dermed oppe på 122 elever.

»Lægerne kan i dag redde meget for tidligt fødte børn, og nogle af dem får et handicap. Vi har også elever, hvis forældre er kusine og fætter, eller hvis forældre selv har gået her. Men jo flere elever vi har ud over vores normering på 80, desto færre penge er der til de andre skoler. Derfor følger vi eleverne tæt for at vurdere, om de kan komme i et mindre vidtgående tilbud«, siger skoleleder Klaus Viggers.

Tilgangen har givet ham råd til at ansætte en ergoterapeut, en sygeplejerske og en sagsbehandler.

»En bred faglighed styrker vores tilbud og gør det muligt at arbejde mere målrettet med den enkelte elev. Vores elever har en iq på højst 70, så det er vigtigt, at vi fanger dem på deres interesser«, siger Klaus Viggers, der mener, at han med 30 lærere ikke går ned på undervisning.

Det hjælper med et godt ry

Specialskoler bestemmer ikke selv, hvor mange elever de vil have. Men derfor kan man godt gøre sig attraktiv, mener Trine Petersen fra Kløver-Skolen i Sønderborg.

»Vi arbejder på at løse vores opgaver, så elevernes trives og lærer så meget som muligt, og vi har et godt samarbejde med forældre, daginstitutioner, skoler, visitationsudvalg og forvaltning. Vi har et godt ry. Det ser vi også, når vi har ledige stillinger. Vi har forholdsvis let ved at tiltrække ansøgere«, siger skolelederen.

Nyborg Heldagsskole lægger også vægt på at have kvalitet i sine tilbud.

»Vi har gode resultater i undersøgelser af både forældrenes tilfredshed og elevernes trivsel. Det giver et billede af, hvad vi kan. Samtidig fungerer vi som videnscenter for almenskolerne, så de ved, hvad de kan bruge os til. De specialskoler, der overlever, er dem med en tydelig profil«, forudser Torben Juel Sørensen.