Homo concretus – mennesket lærer ved sansning Når vi skal forstå noget abstrakt, skal vi have hjælp – via noget konkret eller via en anden person, en hjælper. Neurobiolog og læringsforsker på DPU Theresa Schilhab har skrevet doktorafhandling om Homo concretus.
Forsker: Ontario er væsensforskellig fra Danmark Når skolefolk drager til den canadiske provins Ontario som vidensturister, så skal de huske på, at skoletænkningen i Ontario har et helt andet udgangspunkt end i Danmark. Det kan give udfordringer i oversættelsen til danske forhold, men vi kan stadig tage ved lære, fortæller ph.d.-studerende Merete Storgaard.
Kolding satser på sine specialskoler Kolding ønsker at inkludere flere elever i almenundervisningen. Alligevel har kommunen ikke nedlagt specialskoler. På sigt hjælper specialskolerne almen-skolerne til at inkludere flere, mener politikerne.(7/4 kl. 14:39 - artiklen er rettet - se nedenfor)
Hver sjette specialskole har fået flere elever Øget inklusion har kostet specialskolerne elever. Alligevel har 25 skoler ud af 156 flere elever i dag, end da inklusionsloven trådte i kraft. Det er ikke udtryk for mislykket inklusion, men skyldes en holdning om, at nogle elever har brug for at være i et andet fællesskab. I hvert fald i en periode, fortæller seks af skolerne.
Lærer i Esbjerg: Vi kan ikke mærke inspirationen fra Ontario Esbjerg Kommune har netop sendt 30 lærere og skoleledere af sted til Ontario. Det er femte gang, en delegation fra kommunen rejser derover, og kredsformand Kenneth Nielsen er ikke begejstret, mens lærer og tillidsmand Lars Overgaard Larsen ikke kan se nogen ændringer i skolepolitikken på trods af de mange besøg.
Fra Risskov til Ontario og tilbage igen Risskov Skole i Aarhus har haft ledere, en lærer og pædagog i Ontario for at hente inspiration i deres professionelle læringsfællesskaber. "Det handler ikke om at give medarbejderne nye metoder, men om at få skabt en ny kultur", siger viceskoleleder.
Vejleder om inspiration fra Canada: Jeg er model i undervisningen På Nordagerskolen i Ringe har læringsvejleder Eva Juhl Skov fundet inspiration i Ontario til at skabe professionelle læringsfællesskaber. Med vægt på inspiration, understreger hun, for ideerne fra Canada kan ikke bare overføres til Danmark uden en fortolkning.
Det indre anker »Jeg har arbejdet som yogainstruktør i syv år ved siden af lærerjobbet. Det giver mig ro i sindet at lave åndedrætsøvelser, og når man behersker åndedrættet, så kan man klare alt. Jeg tror virkelig på, at jo mere man øver sig i at beherske sit åndedræt, jo bedre bliver man til at tackle svære ting i livet«.
Sådan optimerer du dit cv, når du søger det første lærerjob Det er svært at finde et studie- eller fritidsjob, der ikke har et eller flere elementer, som er relevante for lærergerningen, og det bør fremgå af en dimittends cv, siger konsulent i Lærernes a-kasse.
Mød dit fagblad på læringsfestivalen Hvis du er gæst på Skolemessen på Scandinavian Congress Center i Aarhus den 26. eller 27. april, så kig forbi fagbladet Folkeskolen på stand 311. Her kan du bladre i de nyeste numre, få et chokoladehjerte og høre, hvordan du får størst mulig glæde af de faglige netværk på folkeskolen.dk/fag. Og sidst, men ikke mindst, kan du deltage i konkurrencen om et weekendophold for to på et af Sinaturs hoteller til en værdi af over 7.000 kroner.
Bliv klogere på seksuelle overgreb Seksuelle overgreb opdages i mange tilfælde ved, at lærere og pædagoger finder ud af, at noget er galt, og går videre til lederen med en mistanke. Sådan lyder det fra Børnerådet. Organisationen har nu udarbejdet en hjemmeside med 15 korte film og andet materiale til fagpersoner. Materialet sætter fokus på de udfordringer, som opstår for blandt andre lærerne, når de får mistanke om, at en barn bliver eller har været seksuelt misbrugt. Materialet er gratis og er rådgivning om, hvordan du kan være med til at sikre, at mistanken om en forbrydelse tages alvorligt. Se filmene på www.mistanken.dk.
Gå fordomme på klingen Vil du være med til at gøre dine elever til superkritikere af de normer og fordomme, der præger vores samfund, og dermed skabe en bølge af accept for det anderledes og for minoriteter? Så kan du nu undervise i netop brud med fordommene ved hjælp af film, som fra den 7. april er tilgængelige på Filmcentralen. Filmene lægger op til refleksion og diskussion hos eleverne om, hvordan de i deres egen hverdag tackler mennesker, der er anderledes end dem selv. Filmene, der giver adgang til en verden af anderledes lande, personer og kulturer, er akkompagneret af undervisningsmateriale. Læs mere på www.filmcentralen.dk/grundskolen.
Støttefond for efterladte Understøttelsesfonden for enker og børn af lærere i den danske folkeskole er åben for ansøgninger. Legater gives til to grupper ramte. Den ene er enker efter lærere i folkeskolen og vanskeligt stillede på grund af sygdom eller andet. Den anden gruppe er ugifte børn af lærere, der er gået bort, og børnene derfor er vanskeligt stillede. Det er Københavns Stift, der uddeler legaterne, og legaterne vil blive tildelt i slutningen af efteråret 2017. Ansøgningsfrist er 8. maj. Læs mere på www.kirkenikbh.dk/legater.
Billedkonkurrence i naturfag; snap løs! Ligner jeres rødbedetryk noget, der kunne hænge på Statens Museum for Kunst? Er dyrelivet i skolegården så smukt som en dokumentar på Discovery Channel? Så udnyt det, og vind en konkurrence! Young ART Scientist er en konkurrence, som forskere på Københavns Universitets videnskabsfakultet står bag. Få dine elever til at tage et billede af jeres laboratorie-mesterværk, og vind en præmie. Sidste år kom vinderklassen med forskerne i universitetets laboratorium og lærte en masse om selvlysende proteiner. Upload jeres billede senest 16. juni via www.artis.ku.dk.
Er LP et ansvarligt pensionsselskab? Lærernes pension, LP, er Danmarks ottendestørste pensionsselskab med knap 90 milliarder kroner i aktiver. Det er naturligvis vigtigt, at så store midler investeres ansvarligt. Peter Kjær