»Vores hjerner er forskelligt skruet sammen, og min passer bare virkelig dårligt til Educa«. For lærer Stine Ketelsen er det i orden, at hun fremover skal udføre sin forberedelse og en del af sin undervisning i den læringsportal, som Lejre Kommune har valgt. For selvfølgelig gør hun det, som hun skal. Og på længere sigt kan hun også se fordele ved det. »Men det tvinger mig til at strukturere tingene anderledes, end jeg ellers ville have gjort, og jeg frygter, at det røver tid fra den rigtige undervisning - også når jeg har vænnet mig til at bruge det«.

Stine Ketelsen har været lærer i ni år og underviser i matematik og natur/teknik. Hun har meldt sig til et netværk af lærere fra hele kommunen, der mødes med KMD, som står bag Educa, og giver tilbagemeldinger fra lærerne. »Og der bliver faktisk lyttet«, siger hun. Deri er hendes kollega Jeanette Lundegaard, der underviser i dansk, biologi og idræt, enig.

»Jeg sidder i øjeblikket og kortlægger eleverne i systemet, så det er klart til evaluering og elevplaner. Det var lavet sådan, at hvis jeg klikkede forkert én gang, så havde jeg klikket alle af og kunne ikke fortryde. Derfor skulle jeg ind at fjerne hakket i hver enkelt. Det sagde jeg til Jimi, og så blev det ændret«.

Jimi Willesen er it-vejleder og for tiden konstitueret afdelingsleder på skolen, og han har været med i arbejdet med læringsplatformene helt fra begyndelsen. Sammen med resten af kommunens it-vejledere gennemgik han for fire år siden Educa, itslearning og Meebook for at give anbefalinger til kommunen. Og de blev fulgt.

»Meebook var nemt at gå til, men lageret havde ikke noget hierarki, så det ville blive helt uoverskueligt, når der kom tusinder af forløb ind. Itslearning var meget stort og helt uoverskueligt. Hvis du tænker, at Educa er et klikhelvede, så skulle du have set itslearning«, siger han og smiler til Jeanette. »KMD satte sig imellem, det var forholdsvist enkelt opbygget. Vores eneste anke dengang var, at forløbene blev synlige for hele kommunens lærere, så snart man trykkede 'Offentliggør'«, fortæller han.

Den del har været ændret til, at det kun var skolens lærere, der kunne se forløbene, men efterfølgende er det blevet ændret tilbage til udgangspunktet, så alle kommunens lærere kan se forløbene, så snart de er færdige. Det ser hverken Jeanette, Stine, Jimi eller deres tillidsrepræsentant Jeppe Jensen dog nogen problemer i.

Jimi er glad for, at kommunen fulgte it-vejledernes anbefaling, og uden at have fulgt de to andre systemer efterfølgende er han sikker på, at de valgte rigtigt.

Et væg til væg-eksperiment

Et uoverskueligt styringsredskab

Skolens lærere blev introduceret til læringsportalen første gang før sommerferien af en af KMD's konsulenter, og her druknede oplægget i en diskussion af læringsmålstyret undervisning. For portalen bliver af mange set som et styringsredskab. Anden gang var konsulenten mere forberedt og lukkede diskussionen ned for at få mulighed for at diskutere værktøjet.

»Min første tanke var, at det var uover­skueligt, og jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det til«, fortæller Jeanette. Og endnu værre blev det af, at de fik introduktionen før sommerferien og derfor havde glemt det meste, inden de faktisk skulle i gang med at bruge det.

»For mig handler det meget om, at jeg har svært ved at danne mig et overblik, før jeg har udgivet alle forløbene. Mange har også set det som et klikhelvede. Og hvis jeg bliver afbrudt, hvilket man jo ofte gør, så har jeg svært ved at se, hvor jeg var kommet til«, siger Stine Ketelsen.

Jeppe Jensen fortæller også, at en del af lærerne har fundet det helt uoverskueligt, fordi de normalt udfører en stor del af deres forberedelse og forløb i papirform, hvilket gør det til et større skridt at skulle digitalisere.

»Jeg kan sagtens forstå det«, siger Jimi. »Jeg har i mange år haft al min undervisning som pdf'er og link, så for mig er det perfekt at have det hele samlet«.

Han har også prøvet at undervise sin klasse ud fra Educa, og det har været en fordel, synes han.

»Da jeg vidste, at jeg skulle på kursus i tre dage, kunne jeg for eksempel lægge et helt forløb klar til eleverne, og så lå deres færdige opgaver til mig, da jeg kom hjem«. Han har også fået positiv feedback fra eleverne.

»De var meget begejstrede for selvevalueringsdelen, hvor de skal flytte et flag efter, om de har nærmet sig målet. Det var 7. klasse, og jeg havde faktisk ikke forventet så stor begejstring. De kunne godt lide, at de vidste, præcis hvad de skulle lære, og hvad de skulle måle sig på. En sagde, at det hjalp ham til at blive mindre forstyrret«.

Jimi er sikker på, at det kommer til at spare ham tid i forberedelsen fremover, fordi han har alt samlet.

Erfarne lærere: Digitalisering af undervisningen tager tid

Tid fra undervisning og forberedelse

Den tekniske del har frustreret en del af lærerne - ikke mindst fordi portalen stadig er under udvikling, så der undervejs er forsvundet noget af det arbejde, lærerne havde lagt ind, og det, de havde lært sig, er blevet ændret igen.

Men Stine Ketelsen har også en bekymring i forhold til tidsforbruget. Lærerne har været på workshops og haft møder, hvor de har lært at bruge det og diskuteret det. Men de har ikke fået mere tid i forberedelsen til at bruge det nye system.

»Lige nu er det virkelig en tidsrøver, men det er klart, at det vil blive mindre, når man vænner sig til at bruge det. Men jeg er bekymret for, hvor meget selvevalueringsdelen tager i selve undervisningen. Det er jo fint nok, at eleverne skal evaluere deres arbejde, men det er jo tid, der går fra undervisningen«, siger Stine Ketelsen.

Ledelsen er startet blødt op, og lærerne har kun været forpligtede til at lægge ét forløb ind inden jul og to inden næste sommer.

»Men der er meget stor forskel på, hvordan lærerne har oplevet det. Nogle har virkelig syntes, at det var en hård opgave, mens andre har lagt mange forløb ind og bruger det meget aktivt. Men mange synes, at det er topstyret og en ændring i forhold til dagligdagen som lærer. Vi har haft en enorm frihed, og på den måde er det her jo en forandring i forhold til det at være lærer«, siger tillidsrepræsentant Jeppe Jensen.

Problemer med ophavsretten

Jimi Willesen er enig med Jeppe Jensen i, at det er et styringsredskab, men han er egentlig glad for, at kommunen har meldt ærligt ud om, at det er det, det er. Han og Jeppe har også diskuteret de problemer, der er i forhold til lærernes ophavsret til deres forløb, hvad de skal gøre, hvis de skifter job til en anden kommune, som har valgt et andet system, og derfor ikke kan få deres forløb med sig, og ikke mindst de meget dyre digitale materialer, som portalerne er afhængige af.

»Forlagene har hævet priserne på de digitale materialer, og mange forløb er jo bundet op på bestemte materialer, som vi ikke længere har råd til at have abonnement på. Vi kunne købe masser af bøger for de penge«, siger Jeppe.

Jeanette og Stine har ikke overvejet den ophavsretslige del af projektet, men mest koncentreret sig om at se, hvordan de kan få det til at fungere i dagligheden.

»Det er tiden, der presser os. Men jeg kan godt se fordele ved det på længere sigt. Særligt det, at alle mine forløb bliver samlet og er lette at finde og ændre i igen« siger Jeanette.

»Ja, og så bliver læringsmålene meget mere synlige for os. Nogle gange kan man jo komme til at gå efter de samme mål igen og igen og glemme andre. Eller vi kan glemme de timeløse fag. Der er det godt, at systemet husker en på, at det skal vi også undervise i«, siger Jeanette.

Jimi er overbevist om, at om et par år vil det være helt naturligt og en lige så integreret del af lærernes hverdag, som SkoleIntra er blevet.

»Jeg tror, mange af frustrationerne bunder i, at det kommer samtidig med målstyret undervisning, reform, ny arbejdstid og så videre. Det er for meget på én gang. Og lærerne har ikke helt nået at forstå de nye mål, før vi skal til at bruge dem i et helt nyt system. Det er ikke mærkeligt, at folk synes, det er svært og overvældende«.