Året er 2014. I hvert sit hjørne af landet går fire folkeskolelærere med tanker om at prøve noget nyt. Uddannelsen og erfaringen fra klasseværelset har de til fælles. Motivationerne for at ville skrive et nyt kapitel er meget forskellige.

Det samme er de karriereveje, de hver især er på vej til at begive sig ud ad, og som over de næste otte år skal lede dem til stillinger som henholdsvis skoleleder, redaktionschef, selvstændig og timelærer på læreruddannelsen.

Peter Brandt er uddannet folkeskolelærer fra det daværende Odense Seminarium i 1998. Herefter får han job på Antvorskov Skole i Slagelse Kommune som lærer og it-vejleder. Over de næste år involverer han sig desuden i fagpolitisk arbejde som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og medlem af kredsstyrelsen i den lokale lærerforening. Men langsomt begynder tanken at forme sig i hans hoved: Måske han kan gøre en større forskel ved at hoppe over på den anden side af bordet.

“Jeg følte, det var en meget indirekte påvirkning, jeg havde. Som en del af skoleledelsen ville jeg kunne gøre en mere konkret forskel, tænkte jeg”, siger han.

Peter Brandt beder sin skoleleder om en anbefaling, så han kan søge en stilling som afdelingsleder. Til sin overraskelse bliver han på stedet tilbudt selv samme stilling på sin egen skole. Det bliver lidt af en ilddåb. Et par måneder efter bryder overenskomstkonflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL ud.

Aktive valg og tilfældigheder

Da konflikten ender med en lockout af lærerne, bliver Ditte Christiane Jensen ramt på sin faglige stolthed. Hun er lærer på Fuglsanggårdsskolen i Virum og kan ikke genkende det billede af lærerne, der bliver tegnet i den offentlige debat. Hun beslutter sig for at søge et opslået redaktørjob på forlaget Clio. Også for hende trækker tanken om at kunne gøre en forskel for flere.

Kun hver tredje er tilfreds med karrieremulighederne som lærer

“Jeg blev lærer, fordi jeg tror på, at undervisning er vejen til at ændre verden. Det synes jeg også, jeg gjorde i det små for mine elever. Men jeg havde en følelse af, at jeg gerne ville nå bredere ud. Hvis jeg som redaktør på et forlag ved at udgive godt materiale kunne støtte andre lærere i at udøve god undervisning, så var det jo en drøm”, siger hun.

Mens Peter Brandt og Ditte Christiane Jensen aktivt opsøger et nyt job i 2014, opstår muligheden for Rikke Falkenberg Kofoed mere tilfældigt. Og ikke for første gang. I 2008 er hun lærer på 10. år i Ringsted Kommune. Da skolen skal have en matematikvejleder, bliver Rikke Falkenberg Kofoed tilbudt opgaven, og da it-vejlederen senere bliver sygemeldt, tilbyder skolelederen hende at tage den opgave også.

“Jeg er meget nysgerrig på, hvad teknologien kan, og går konstant rundt og dimser med det. Det ser skolelederen og tilbyder mig vejlederopgaven, først midlertidigt, så permanent. Jeg stod langtfra på kontoret og stampede i gulvet for at få kasketten”, siger hun.

I 2014 gentager mønstret sig. Der opstår en midlertidig stilling som it-konsulent i forvaltningen, som Rikke Falkenberg Kofoed bliver tilbudt og takker ja til, og som siden bliver gjort permanent.

“Det sker igen lidt ved en tilfældighed. Og jeg siger kun ja, fordi jeg ved, jeg kan skifte tilbage, hvis jeg ikke bliver glad for det”, siger Rikke Falkenberg Kofoed.

Den fjerde lærer er Janus Neumann. I 2014 er han lærer på Skovshoved Skole i Gentofte Kommune på 12. år. Han har igennem længere tid gerne villet supplere undervisningen i grundskolen med at formidle fagligt stof til voksne. Han søger og får en tjans ved siden af lærergerningen som anmelder og faglig rådgiver for fagbladet Folkeskolen.

Fælles for de fire lærere er, at det første skridt ud ad karrierevejen ikke bliver det sidste.

Tager springet

I 2015 oplever Rikke Falkenberg Kofoed, at hendes arbejde som it-konsulent i Ringsted Kommune med udrulningen af Brugerportalsinitiativet bevæger sig væk fra den kreative brug af pædagogisk it, som hun brænder for, og i stedet bliver meget administrativ.

Derfor vælger hun at blive selvstændig konsulent med firmaet Leg med IT. Meningen var at arbejde som lærer ved siden af, men sådan blev det aldrig, da hun siden har arbejdet på fuld tid i eget firma.

“Jeg er ikke ud af en familie af iværksættere, og jeg turde kun tage springet, fordi jeg vidste, at jeg til enhver tid kan banke på hos en skole og få vikartimer. Der er en tryghed i at være lærer, og det anser jeg stadig mig selv for at være. Jeg plejer at sige, at jeg nu er lærer undercover”, siger hun.

For Ditte Christiane Jensen var redaktørstillingen første trin på en intern karrierestige i Clio, hvor hun først blev projektleder, så manager for markedsinnovation og siden 2019 redaktionschef.

Efter fem år som afdelingsleder på Antvorskov Skole får Peter Brandt ligeledes i 2019 job som skoleleder på Høng Skole i Kalundborg Kommune. Børnene er blevet voksne, så der er opbakning på hjemmefronten til, at han påtager sig et job med flere sene dage. Efter at have haft ansvaret for cirka 400 elever og 20 lærere som afdelingsleder, føler han sig klar til at have øverste ansvar på en skole af samme størrelse.

“På det tidspunkt havde jeg også lært en masse om faglig ledelse, både hvordan man skal og ikke skal håndtere arbejdsmiljø, så jeg tænkte egentlig, at jeg var flyveklar”, siger han.

Og for Janus Neumann er opgaverne som anmelder og faglig rådgiver vægtige punkter på cv’et, da han i starten af i år søger og får job som timelærer på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Også for ham er det afgørende, at børnene har nået en alder, hvor han med god samvittighed kan lægge flere timer. Og så synes han, at det er på tide at bringe den cand.pæd. i didaktik, han tog i forlængelse af læreruddannelsen, mere i spil.

“Jeg har aldrig som sådan haft en karriereplan, men jeg tog kandidaten for at holde døre åbne. Jeg elsker stadig at være lærer, men jeg har ikke lyst til at blive fanget i en trædemølle med kontinuerlig forberedelse og undervisning. Så jeg er på udkig efter ting, der bringer andre facetter ind i min lærergerning”, siger han.

Lærer på jobbet

Janus Neumann er den eneste af de fire lærere, der på forhånd havde en formel videreuddannelse, inden han foretog sit karriereskifte. Ditte Christiane Jensen overvejede at læse videre i 2014, men endte i stedet med at få job på Clio.

“Og jeg kan huske, jeg var overrasket over, at de syntes, jeg var dygtig, da jeg startede”, griner hun.

I takt med at Ditte Christiane Jensen har fået mere ledelsesansvar, har hun taget efteruddannelse. Blandt andet en diplomuddannelse i ledelse, som hun bestod i 2020.

“I dag sidder jeg jo med forretning og produktudvikling, som er meget langt fra min læreruddannelse”, siger hun.

“Men jeg bruger al min praksiserfaring, når der skal lægges strategi for vores indhold. Det bliver også mere og mere tydeligt for mig, hvor meget man egentlig bliver forberedt på et job som leder af at have været leder af et klasserum med 27 elever, der vil og kan noget forskelligt. Det giver nogle kompetencer, man kan bruge, ligegyldig hvor man er leder”.

Peter Brandt er glad for, at han fra første dag som afdelingsleder til nu har været dn del af et ledelsesteam, som han har kunnet sparre med. Desuden har han undervejs taget en diplomuddannelse i ledelse.

“Men jeg indrømmer gerne, at den første tid som skoleleder på nogle områder var svær at forberede sig på. Det er bare anderledes at have det øverste ansvar. Man kan gøre en masse godt for nogle børn, jo tak, men der er også mange svære beslutninger at træffe”, siger han.

Det næste skridt står åbent

Rikke Falkenberg Kofoed mener grundlæggende ikke, at meget har ændret sig, siden hun var folkeskolelærer. Det føler hun stadig, hun er, “nu bare uden en fast skole”, som hun siger.

Med sit firma tager hun nemlig ud på skoler og arbejder med det, hun har brændt for, siden hun i 1998 begyndte at rende rundt og dimse med skolens it-udstyr: At anvende it i undervisningen på en kreativ, didaktisk måde.

Byder fremtiden på en retur til et job som folkeskolelærer, vil hun ingenlunde se det som et tilbageskridt.

“Når jeg kommer ud på en skole, hvor man kan føle, at der er et godt miljø, kan jeg mærke, det trækker. Jeg nyder at kunne koncentrere mig om den kreative undervisning, men jeg savner at have relationer til eleverne. Jeg har ikke opsøgt nye udfordringer, de har opsøgt mig. Hvis der en dag ikke er mere arbejde for mig som selvstændig, bliver jeg lærer på en folkeskole igen. Og en glad en af slagsen”, siger hun.

En glad lærer er Janus Neumann fortsat – på deltid. Og det regner han med at blive ved med at være. I første omgang valgte han at søge en timelærerstilling på læreruddannelsen i stedet for en fuldtidsstilling, fordi han gerne vil føre sin nuværende 9. klasse op til eksamen. Han vil ikke afvise på et tidspunkt at prøve kræfter med at være voksenunderviser på fuldtid, men for nuværende oplever han gode synergieffekter mellem de to stillinger.

“Jeg kan mærke, det giver noget til min undervisning på læreruddannelsen, at jeg stadig står med et ben i praksis. Og at jeg tager noget med tilbage i mit klasseværelse fra professionshøjskolen”, siger han.

Heller ikke Peter Brandt arbejder med en karriereplan. De første fem år som lærer gik med at finde sig til rette i jobbet, og lige nu er hans fokus på at gøre det samme som skoleleder. Særligt arbejder han med at skabe plads til den pædagogiske ledelse i en stilling, hvor der er mange administrative opgaver.

“Jeg har ikke nogen plan om for eksempel at skulle videre til en større skole og derfra blive skolechef. Slet ikke. Jeg har en plan om at blive en bedre skoleleder. Der er masser at lære endnu”, siger han.

Peter Brandt oplever at være blevet bekræftet i at kunne gøre en større forskel på et mere overordnet niveau som skoleleder. Og at det er det, man skal holde sig for øje, når der skal hyres og fyres eller tages beslutninger, der handler om økonomi mere end pædagogik.

“Jeg får stadig ondt i maven en gang imellem. Og heldigvis for det. Det er, når man enten holder op med at få det eller har det hele tiden, at man skal være nervøs. Empatien for elever, forældre og kolleger kan man arbejde videre med, uanset om man er lærer, mellemleder eller leder. Den skal man altid holde fast i og udvikle”.