TI GODE RÅD TIL UDESKOLE
1. Praktiske forhold Sørg for, at eleverneved, at de skal have tøj og mad og drikke med til at være ude heledagen i al slags vejr.
2. Grej, udstyr og materialer Lav en klarfordeling over, hvem der har ansvaret for at medbringe ogtransportere materialer, der eventuelt skal med udenfor.
3. Klare instruktioner Fortæl på forhåndeleverne, hvad I skal lave af aktiviteter og opgaver.
4. Klar struktur Læg et program for dagentil eleverne, og lad så vidt muligt pauser følge det normale skemafor at bevare en kendt struktur.
5. Samlingspunkt Udvælg et fast mødestedfor samling og fælles beskeder.
6. Samlingssignal Aftal et signal,eleverne kender, når du vil samle dem.
7. Gåmakkere I de mindre klasser er detrart og trygt, at eleverne har en fast gåmakker.
8. Hold fokus Saml op undervejs, nåreleverne mister fokus. Spørg for eksempel: Hvad har I gjort og lærtindtil nu? Hvad skal I herefter?
9. Lærerrollen Overvej, hvordan elevernekan samarbejde og være aktive deltagere i dagen. Som lærer skal dustilladsere og støtte undervejs.
10. Fotos Det kan være en fordel, hviseleverne undervejs tager noter og billeder, som de senere kan brugetil efterbearbejdning og måske præsentation iindendørsundervisningen.
Kilde: "Udeskole i teori og praksis" redigeret af JørgenBærenholdt og Marianne Hald, Dafolo 2020.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med genåbningen af skolerne for 5.-8. klasse én dag om ugen som udeundervisning er mange lærere igen på rekordtid ved at omstille sig til en ny undervisningsform som så mange gange før i løbet af det seneste coronaramte år.
Netop den korte forberedelse bekymrer Marianne Hald, lektor ved professionshøjskolen UCN og en af forfatterne og redaktør til bogen "Udeskole i teori og praksis".
"Jeg er bekymret for, at så mange lærere bliver kastet ud i udeundervisning, hvis de ikke har didaktik og værktøjer på plads. Man kan nemt komme til at gentage nogle lette bevægelseslege og stjerneløb eller andet, der ikke har faglig tyngde", siger hun og tilføjer: "Der skal være mindst lige så meget struktur omkring udeundervisningen som den, der foregår indenfor - hvis ikke mere. Den struktur kan tage tid at opbygge".
Udeskole: Eleverne laver bogtrailere i dansk
Skab sammenhæng mellem inde og ude
Grundstenen til den vellykkede udeundervisning er at finde den lokation og de aktiviteter, der gør det muligt at koble den undervisning, der foregår indenfor - eller online - til det, der foregår udenfor, forklarer lektoren.
"Det, der er temaet i den normale undervisning, skal læreren overveje, hvordan eleverne kan arbejde kropsligt eller sanseligt med. Udenfor er der ingen tavle, så stilladsering bliver enormt vigtigt, fordi eleverne skal arbejde selvstændigt og i grupper", siger hun.
Lykkes det at gøre udeskolen til en forlængelse af indeskolen, kan eleverne til gengæld opleve at lære stoffet på helt nye måder, understreger Marianne Hald.
Som eksempel nævner hun de mindste elever, der i matematik arbejder med måleenheder og ved hjælp af en hjemmelavet målepind meget konkret kan se, hvor stor forskellen er på en centimeter, en meter og en kilometer. Og i dansk kan man kigge ind over hækken og forestille sig, hvem der bor i et hus, og lade de forestillinger være grundlaget for en novelle.
"Finten er at få øje på præcis det sted og den aktivitet, der skaber sammenhængen med det, de arbejder med i forvejen, i stedet for at starte med stedet og lade det diktere aktiviteterne", siger Marianne Hald.
Det øgede behov for struktur omkring udeundervisningen starter, allerede inden man går ud, og fortsætter i efterbearbejdelsen af lektionen, hvor der skal tegnes en tydelig rød tråd for eleverne mellem det, der foregik ude og inde.
"Inden eleverne går ud, skal de ret klart have forklaret, hvor de skal hen, hvor længe de skal være der, hvornår der er pauser, præcis hvad der skal arbejdes med - og hvordan det hænger sammen med det, de arbejder med indenfor", siger Marianne Hald.
Men hun understreger, at hun også sagtens kan få øje på benspændene.
Udeskole kan meget - også vække nysgerrigheden hos eleverne
Masser af benspænd lige nu
Dels er der det lunefulde danske forårsvejr, som bliver en større udfordring end normalt, fordi man ikke har muligheden for at gå ind igen, hvis det står ned i stænger.
"Men man kan gøre nogle små greb. En presenning spændt ud mellem træer, så der altid er et tørt sted, er for eksempel en god ide. Det er godt at have et helle", siger Marianne Hald.
Dels er det ofte i indskolingen, man under normale omstændigheder går en hel dag i naturen. I takt med at eleverne bliver ældre, begynder de at interessere sig mere for byens kulturrum. I udskolingen bliver de optagede af uddannelse, virksomheder, erhverv og samfund.
"Men en del af de oplagte besøgssteder er lukket lige nu, og det er jo primært mellemtrin og udskoling, der skal have udeundervisning. Så det er helt klart en udfordring", siger Marianne Hald.
Endelig er der de socialt udhungrede elever, der nu kan mødes én dag om ugen med deres kammerater, og som må forventes at have noget at indhente på trivselskontoen.
"Undervisningsformen kan i sig selv skabe motivation, fællesskab og trivsel. Forskningen viser også, at eleverne motiveres af en passende fokuseret og stilladseret udendørsundervisning, og at det bliver kedeligt i længden, hvis det er for kaotisk, eller der er for meget tid til frikvarter", siger Marianne Hald og tilføjer:
"Så langt har vi forskningen på plads. Så er spørgsmålet, om vi vil se det samme netop nu, hvor eleverne kommer tilbage. Eleverne har brug for lidt tid til fællesskab, før det faglige kommer i fokus".
Blog: Udeundervisning: "Eleverne fortjener vores engagement"
