Det bliver i praksis umuligt at hemmeligholde både testopgaver og skolernes testresultater, siger jurist og ekspert i offentlighed i forvaltningen, Oluf Jørgensen.

»Når det her ikke holder, så er det jo fordi, at når man vil forsøge at hemmeligholde oplysninger, som har almen interesse, så bliver det desto mere interessant, ikke kun for journalister, men også for andre«, fortsætter Oluf Jørgensen, der også er afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole. Han er dybt forbløffet over de to skoleforlig, der i total modstrid med loven om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne og de almindelige principper om offentlighed i forvaltningen indfører fortrolighed om både testopgaver og resultater.

»Der går ikke ret lang tid efter den første test, før det her smuldrer«, siger han og kalder det uigennemtænkt og naivt, at man gør sig de største anstrengelser for at hemmeligholde både opgaver og resultater, samtidig med at man i det nye skoleforlig giver samtlige godt 2.500 kommunalbestyrelsesmedlemmer indsigt i testresultaterne fra kommunens skoler.

»Det er oplagt, at det vil sive. Man kan ikke udarbejde en test, uden at eleverne bliver bekendt med spørgsmålene. Og da eleverne jo er kvikke, så er det ikke sådan, at de glemmer det, når de kommer ud af prøvelokalet. Og eleverne har ikke tavshedspligt«, siger Oluf Jørgensen.

»Man pålægger alle lærere, skoleledere og kommunalbestyrelsesmedlemmer tavshedspligt. Men der vil være nogle, der har interesse i, at testresultaterne siver, for eksempel skoler, der har haft en elevnedgang, og som så får nogle gode testresultater«.

Lovligt at viderebringe

Det vil være ulovligt og strafbart for en skoleleder at offentliggøre skolens testresultat. Men det er ikke ulovligt for journalister eller andre at viderebringe de fortrolige oplysninger, som er faldet i deres hænder, uden at de selv har gjort noget aktivt for at fremskaffe dem.

Med det nyeste folkeskoleforlig stilles der krav om, at kommunalbestyrelserne med deres over 2.500 medlemmer hvert år skal diskutere skolernes kvalitet blandt andet med udgangspunkt i testresultaterne, og kommunalbestyrelserne forpligtes til at gribe ind med en handlingsplan for skoler, hvor testresultaterne ikke er gode nok:

»Kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal på et åbent møde sidde og diskutere kvalitetsrapporter og handleplaner. Det er jo et forbløffende dilemma at pålægge kommunalbestyrelsesmedlemmerne tavshedspligt og samtidig forvente en engageret kommunalpolitisk drøftelse omkring kvaliteten. Testresultaterne skal indgå, men de må ikke sige noget om dem. Det er dybt godnat«, lyder Oluf Jørgensens kommentar.

Diskussion i et åbent miljø

To organisationer, den liberale tænketank Cepos og Dicar - Center for analytisk journalistik, offentliggør i dag ranglister over skoler baseret på elevernes karakterer:

»Det er formynderisk at mene, at kommunalbestyrelsesmedlemmer har bedre forudsætninger end almindelige borgere for at vurdere skolernes testresultater«, siger direktør for Cepos, Martin Ågerup.

»Det er vigtigt at finde ud af, hvad der virker i undervisningen, og jo flere data vi får offentliggjort, jo tættere kommer vi på det rigtige svar. Vi vil gerne have mange forskellige data frem - hvor mange slagsmål er der i skolegården, hvor meget mobning, hvor meget druk, hvilke lærebogssystemer bruger skolen, hvilke pædagogiske principper, hvilken baggrund og anciennenitet har lærerne. Det kan ikke nytte noget, at data kun er kendt i en snæver embedsmandsgruppe - det skal diskuteres i et åbent miljø«, siger direktør for Dicar, Nils Mulvad.

De er begge klar til at lægge pres på politikerne for at få testgennemsnittene frem, præcis som karaktererne i dag er offentlige.