Der er stille i klasselokalet, mens historielærer Nataliya Shudlyak går ned imellem rækkerne i 6. klasse på VO Sukhomlynsky Skolen i den ukrainske hovedstad Kyiv. Eleverne lærer om demokratiets fødsel, og 31-årige Nataliya Shudlyak vil vide, hvem der, foruden udlændinge og slaver, var uden stemmeret i det gamle Grækenland.

Ingen af eleverne rækker i første omgang hånden i vejret.

“Der er mange af dem her i lokalet”, siger Nataliya Shudlyak i et forsøg på at lede eleverne på vej. Der er stadig stille, indtil en dreng forsøger sig med, at svaret måske er børn. Nataliya Shudlyak rynker på næsen, mens der breder sig et lille smil. Hun siger, at det skam er rigtig nok, at børn ikke kunne stemme, men at det svar, hun leder efter, er kvinder.

Folkeskolen er på besøg på skolen i Kyiv for at undersøge, hvordan lærerne prøver at holde undervisningen i gang i klasselokalerne her et år efter den russiske invasion.

Da de russiske tropper og deres kampvogne strømmede ind over de ukrainske grænser i februar sidste år, sendte det millioner af ukrainere på flugt, og alle landets skoler måtte midlertidigt lukke.

Russerne forsøgte at indtage Kyiv og var mindre end tredive kilometer fra VO Sukhomlynsky Skolen, der ligger tæt på centrum.

“Jeg måtte selv flygte fra Kyiv under invasionen. Det er heldigvis svært at huske detaljer og mine følelser fra den dag nu”, siger Nataliya Shudlyak, der flygtede til området omkring Lviv i det vestlige Ukraine.

Hun tilføjer, at det var en frygtelig oplevelse præget af stor uvished.

“Jeg forsøgte at række ud til børnene og forældrene i skolens beskedtjenester, så de vidste, at de altid kunne komme til mig, hvis de ville. Jeg kan bedst beskrive de første dage, som om ens liv var forandret til et puslespil, som jeg langsomt skulle til at samle igen”, siger Nataliya Shudlyak, der efter et par måneder endte med at rejse tilbage til Kyiv.

Underviser i klassen og online

VO Sukhomlynsky Skolen har lidt over 1.000 elever. Få uger efter invasionen begyndte skolen at undervise online på samme måde som under covid-19.

Nu er skolen igen åbnet for undervisning i klasselokalerne, men timerne afbrydes jævnligt af sirener, som advarer om russiske missilangreb. Når det sker, skynder børn og lærere sig ned i skolens kælder. I beskyttelsesrummet fortsætter undervisningen på små bænke, indtil faren er drevet over.

Omkring 600 af skolens elever har i dag deres daglige gang på skolen, mens over 400 stadig får undervisning online, da de befinder sig i andre dele af Ukraine eller i udlandet.

Nataliya Shudlyaks 6. klasse er derfor splittet op i to hold: Dem, der får undervisning på skolen, og dem, der følger undervisningen online.

Det mest vanskelige er at holde modet oppe hos sig selv og eleverne, forklarer Nataliya Shudlyak. Eleverne er gået fra en tilstand af frygt til vrede og senere til træthed over, at krigen trækker ud.

“Ingen var forberedt på at skulle forklare børnene, hvad der skete, da ingen forventede, at Rusland ville invadere”, forklarer Nataliya Shudlyak og fortæller, at hun ikke er uddannet i, hvordan hun skal håndtere sådanne situationer, og at hun derfor måtte lære at gribe fat i børnene.

Hun taler derfor med eleverne om krigen og forsøger at forklare dem, hvad der sker. Hun forsikrer dem om, at selv om det kan se svært og måske endda håbløst ud, så er der folk i Ukraine, som har det meget værre.

“Børnene skal forstå, at selv om krigen påvirker deres liv, så er de ikke i frontlinjen. De kan stadig opnå alt, hvad de vil i livet. De kan studere, og de kan skabe en fremtid. Det er stadig muligt på trods af krigen, og det forsøger jeg at fortælle dem”, siger hun.

Som lærer skal man være stærk

Nataliya Shudlyak har studeret historie på universitetet og har en ph.d. i etnologi. Hun har undervist på skolen i seks år. Invasionen har blandt andet lært hende, at eleverne ofte er gode til at støtte hinanden, og at hun med stor succes kan gribe fat i det, som eleverne taler om. For eksempel var der en episode sidste år, da hun stadig underviste online, hvor nogle af eleverne var bange.

Folkeskolens leder: Krig viser, hvor vigtig skolen er

De andre børn forsøgte at opmuntre hinanden, og Nataliya Shudlyak lod eleverne selv drive samtalen. Derefter greb hun fat i de ting, som de havde talt om, og satte dem i perspektiv.

“Og derudover er det vigtigt, at jeg som lærer ikke går i panik og viser mine egne problemer over for børnene. Jeg må ikke være bange. Jeg skal være ærlig over for dem om krigen, og hvad der sker, men jeg skal samtidig være stærk”, siger Nataliya Shudlyak.

Selv forsøger hun at holde modet oppe ved at finde glæde ved de små ting i livet, som stadig kan lade sig gøre – en gåtur for eksempel.

Men krigen trænger sig konstant på og griber ind i skoledagen.

“Engang var vi i kælderen, og et missil ramte et kraftværk tæt på, og det var rigtig højt. Jeg greb bare fat i alle eleverne og gav dem et kram. Det er, hvad vi kan gøre”, siger hun og tilføjer, at krigen også har betydet, at børnene nu er mere modne.

Våbentræning på skemaet

54-årige Tetiana Khairulina er viceleder på VO Sukhomlynsky Skolen og enig med Nataliya Shudlyak i, at det er en svær situation, som lærerne står i. Den russiske belejring af Kyiv sidste år var hård for både lærere og elever, og rygterne om en ny russisk invasion af hovedstaden påvirker også.

Tetiana Khairulina forsøger ligesom Nataliya Shudlyak at holde modet oppe.

“Vi starter hver dag med et minuts stilhed for at ære de faldne i krigen, og vi taler med eleverne hver dag. Vi diskuterer, hvad der sker ude i verden og den russiske aggression mod vores land”, siger Tetiana Khairulina, der forklarer, at skolen også har brugt mange resurser på at lære, specielt de små børn, hvad de skal gøre, når sirenerne lyder hen over byen.

“Det er forfærdeligt, hvad der sker, men det er vores liv nu. Vi må leve med det”, siger hun.

Flere af eleverne på skolen har fædre eller mødre i hæren, og krigen er derfor tæt på. Derfor er det vigtigt, at der udvises respekt, påpeger Tetiana Khairulina.

Krigen har betydet flere ændringer på skolen. I Ukraine er der et fag på skoleskemaet ved navn “forsvar af Ukraine”, hvor elever i 9. klasse lærer selvforsvar og førstehjælp. Tidligere har faget primært været teoretisk båret, men nu er det blevet langt mere praktisk.

I klasselokalet styrer 62-årige Oleksandr Bedryga, der har 32 års erfaring fra hæren, undervisningen af drengene. Han står og tager tid på eleverne, der en efter en skiller et automatvåben og samler det igen.

Derfor står 'danske venner' på skemaet i Dashas ukraineklasse

Det handler om at kunne gøre det på under et minut, og flere klarer sig nemt under grænsen, mens andre fumler med geværet. Oleksandr Bedryga forklarer, at flere børn var nervøse over situationen i starten af den russiske invasion af Kyiv, men at det nu er blevet bedre.

“Du er bare nødt til at få dem til at slappe af. Jeg forklarer dem, at staten og hæren står bag dem”, forklarer Oleksandr Bedryga, der mener, at det giver ro hos de ældre elever, når de lærer førstehjælp og får forklaret, hvordan de forskellige ting i krigen fungerer.

Sætter historien i perspektiv

Lærer med russisk baggrund udløser protest hos ukrainske forældre

Tilbage hos 6.-klassen er Nataliya Shudlyak ved at runde historietimen af. De har lige talt om, hvordan grækerne forsøgte at komme korruption til livs ved demokratiets fødsel i Grækenland. Nataliya Shudlyak forklarer Folkeskolen, at det er helt anderledes at undervise i historie nu, når verdenshistorien bogstaveligt talt udspiller sig lige uden for vinduet.

“Normalt, når vi har talt om krige for eksempel, så har det været noget, der er foregået i Mellemøsten eller Afrika. Det har været langt væk, mens det er langt sværere, når det handler om Ukraine, hvor det er så personligt … Jeg forsøger at tage børnene tilbage til 2014, hvor det hele startede, og spørge: Hvorfor skete det?” siger Nataliya Shudlyak. Hun mener som de fleste ukrainere, at krigen begyndte i 2014, hvor Rusland efter en omstridt folkeafstemning annekterede halvøen Krim.

Lærerstuderende på flugt: Fra Mykolaiv til Lemvig

Som historielærer kan Nataliya Shudlyak mærke, at eleverne i større grad forsøger at sætte historien i perspektiv. For eksempel da hun underviste en 8. klasse om Pereyaslav-traktaten, der blev underskrevet i 1654 af Ukraine og Rusland. Traktaten skulle sikre Ruslands støtte mod den polske trussel mod Ukraine, men betød i stedet, at Ukraine nærmest blev en vasalstat styret af Rusland.

“En af eleverne udbrød pludselig: 'Hvorfor har vi ikke lært noget af historien? Hvorfor gør vi det igen? 400 år og intet har ændret sig. Vi har stadig problemer med Rusland'. Det er et godt eksempel på, at eleverne reflekterer mere, fordi omstændighederne kræver det”, siger Nataliya Shudlyak.

“På den måde er det blevet nemmere at undervise for mig, da eleverne nu bedre kan svare på, hvorfor historiske begivenheder rent faktisk kunne finde sted. Hvorfor vi har været så onde mod hinanden, og fred er så svært at opnå”, siger Nataliya Shudlyak.