”I dag skal vi besøge de andre børn i 5.U.”

Magnus Hune står foran smartboardet i den ukrainske modtageklasse U5. Foran ham sidder de otte ukrainske flygtningebørn, som han har været klasselærer for siden maj sidste år, og kigger forventningsfuldt.

”Og hvorfor skal vi det?” spørger den 27-årige lærer på engelsk.

Dasha, en tolv-årig pige i en sort hættetrøje og et modent blik rækker hånden op.

”We have to integrate”, siger hun.

Dasha er den højeste elev i U5. Sundbyøster Skole går kun til sjette klasse, så hun er også en af de ældste af skolens cirka 40 ukrainske elever.

Hun har gået i klassen siden slutningen af sidste skoleår og er en af de elever, som Sundbyøster Skole regner med skal udsluses til en dansk klasse allerede inden sommerferien.

Som alle andre elever i modtagerklasser skal de ukrainske flygtningebørn ifølge loven udsluses i danske klasser efter to år, og for eleverne i U5 betyder det, at de kun har et års tid tilbage i klassen på Sundbyøster Skole.

”De skal inkluderes i en dansk klasse, hvor al undervisningen foregår på dansk, så de skal kunne sproget på et højt niveau for at kunne følge med”, fortæller Magnus Hune.

Mere end 5.000 ukrainske flygtninge går i dansk skole

U5 er langt fra de eneste, der her på årsdagen for Ruslands indtog i Ukraine er optaget af at lære dansk. Ifølge de seneste opgørelser fra Børne- og undervisningsministeriet er knap 5.300 ukrainske flygtningebørn mellem 6 og 16 år indskrevet i danske grundskoler - langt størstedelen i folkeskolen.

På Sundbyøster Skole handler en stor del af arbejdet med at lære eleverne dansk om deres sociale liv på skolen, fortæller Magnus Hune.

”Vi bruger selvfølgelig tid på højtlæsning i klassen og grammatiske øvelser, men vores overbevisning er, at det især er igennem nye venskaber med danske børn, at eleverne lærer sproget. Derfor prøver vi så ofte, vi kan at blande eleverne med deres fremtidige danske kammerater”, siger han.

De ukrainske elever er for eksempel med, når hele skolen slår katten af tønden på mandag, og U5 fik også blandet sig lidt med de danske børn, da hele 4. årgang på skolen var på en skaktur i forbindelse med noget tematiseret undervisning, fortæller han.

Og så er der besøgene i de danske parallelklasser, som er dét, eleverne skal i dag.

Det er svært at få venner

Eleverne i U5 er dog ikke lige så tilbøjelige til at blande sig med de danske elever, som den almindelige modtageklasse 5. M, der ligger længere nede ad gangen, fortæller Magnus Hune.

For i modsætning til eleverne i den almindelige modtagerklasse taler eleverne i U5 det samme sprog, og de er alle kommet hertil af samme grund. Derfor er det mere trygt for dem at blive sammen, end at finde nye danske venner, fortæller han.

Sådan er det for eleverne i alle skolens ukrainske de modtagerklasser, fortæller Nadina Jakobsen. Hun er ukrainsktalende støttelærer i to ud af skolens tre ukrainske modtagerklasser.

På Sundbyøster Skole er de ukrainske elever fordelt i tre modtageklasser. I U1 går der 6-8-årige, i U2 går der 7-9-årige og i U5 går de 10-13 årige elever. Nadina Jakobsen er støttelærer i U1 og U5.

”Det er svært for eleverne at få venner. Flere af dem føler sig anderledes, blandt andet fordi de danske børn har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at have en far, der er i krig”, siger hun og tilføjer,

”Eleverne har skabt deres egen lille boble, og det er svært for dem at bryde ud. Der er ikke så mange udlændinge i Ukraine, så de er ikke så vant til at tale engelsk, så det kræver en hel del mod at bryde isen og starte en samtale”.

"Det er en presset situation"

Eleverne fra U5 har i samlet flok forladt klassen og står nu stimlet sammen i en tæt klump i døråbningen ind til den danske klasse.

Magnus Hune og et par af eleverne er trådt indenfor døren, imens Nadina Jakobsen holder styr på bagtroppen.

Inde i klasselokalet kan man høre klasselærer Lasse Pugé, der er ved at sætte 22 danske elever ind i dagens program.

I dag skal de danske og ukrainske elever i mindre grupper skrive danske ord med ukrainske bogstaver. Ordene skal være så lydrette, som det ukrainske alfabet tillader, og eleverne skal holde øje med, hvilke forskelle, der er på de to sprogs alfabeter, forklarer han.

Det skaber en del uro, da eleverne skal opdeles i syv grupper. Én ukrainsk elev i hver, undtagen i én enkelt gruppe.

To af drengene fra U5, Karim og Hlib, har sat sig ved siden af hinanden ved den første bordgruppe lige inden for døren. Da en lærer dirigerer Karim op til et andet bord foran smartboardet rejser Hlib sig lidt forvirret op i sædet, men sætter sig hurtigt igen.

Han kigger længe i retning af sin klassekammerat, der nu sidder alene og smiler høfligt ved bordenden sammen med en gruppe på fire danske børn, der taler med hinanden på dansk. Karim har tydeligvis svært ved at følge med i samtalen.

”Der er stor forskel på eleverne, men jeg tror helt klart, at det her er grænseoverskridende for flere af dem, og derfor gør vi det heller ikke flere gange om ugen. Det er en presset situation, når otte elever, der stadig føler sig nye på skolen og i landet, kommer ind til en stor dansk klasse”, siger Magnus Hune.

For at give eleverne en følelse af overskud har de fælles lektioner indtil nu været struktureret på en måde, så de danske elever overvejende skal lære noget af de ukrainske, fortæller han.

En vigtig lektion i sociale koder

I dag er det tredje gang, at U5 er på besøg, og efterhånden som lektionen skrider frem, virker alle elever mere afslappede.

De danske elever finder på ord, som de ukrainske elever staver til med ukrainske bogstaver. Ord som chinchilla, plakat, vindue og det gode danske ord skatebord bliver skrevet med den fremmedartede skrift, alt imens eleverne taler ivrigt med hinanden.

De samme ord bliver gentaget mange gang og udtalt ty-de-ligt, og de tre lærere går rundt i klassen og hjælper eleverne.

Da lektionen er ved at være færdig bryder grupperne op. Hlib er gået hen til Karims bordgruppe foran tavlen. Sammen virker de to drenge mere selvsikre og Hlib indleder en samtale med en lyshåret pige, og taler også lidt med Karim på Ukrainsk.

Lasse Pugé får ro på klassen og samler op på elevernes erfaringer med sjove ord, stumme bogstaver og bløde d’er, som der vist ikke er så mange af i det ukrainske alfabet.

Men det faglige udbytte er langt fra det vigtigste mål for dagen, fortæller Magnus Hune.

”Det vigtigste i de her timer er, at vi giver eleverne samvær med den danske klasse, så de kan lære nogle nye navne og komme tættere på de børn, der måske bliver deres fremtidige klassekammerater", siger han.

"Og så handler det jo også om, at de kan se, hvordan de kulturelle koder og dynamikker er i en dansk klasse. Vi forsøger at gøre dem klogere og give dem en smag for det på en tryg måde, så de langsomt udvikler en fornemmelse af, at de er på hjemmebane”, fortæller han videre.

Fælleslektionerne er også en god mulighed for klasselæreren for at få et indtryk af, om de enkelte elever trives i alene i en gruppe danske børn, og om de nærmer sig næste skridt i retning af udslusning, fortæller han.

I løbet af det næste års tid skal flere af eleverne fra U5 gradvist udsluses til de danske klasser, fortæller Magnus Hune.

Sådan lyder planen i hvert fald lige nu. I starten skal de elever, der er klar, følge undervisningen i ét fag i en dansk klasse.

De danske lærere er sødere

12-årige Dasha er en af dem, der inden sommerferien sandsynligvis kommer til at sidde alene med de danske elever.

Hun glæder sig, men det danske sprog er svært. Især de mærkelige lyde og de stumme bogstaver, fortæller hun.

Dasha og de andre ukrainske elever har også skullet vænne sig til det dansk skolesystem. Og det er meget anderledes end i hjemlandet, fortæller hun.

”De ukrainske lærere er meget strenge. De danske lærere er sødere”, siger hun.

Hun ved ikke, hvad der kommer til at ske, når krigen slutter, men hvis hun selv kan bestemme over sin fremtid, vil hun blive ved med at gå i skole i Danmark eller måske Canada, fortæller hun.

Hun sidder sammen med to klassekammerater fra U5. Masha på 12 år og Anya på 10 år. Pigerne er enige om det med lærerne, og de er alle tre også enige om, at det faglige niveau til gengæld er højere i de ukrainske skoler.

Alle tre følger med i det ukrainske pensum på nettet, og hvert halve år tager de en terminsprøve, så de kan komme ind på det rette klassetrin, hvis og når de vender tilbage til Ukraine.

"De ukrainske skoler har et meget højt niveau. Det er meget hårdt", siger Masha.

Eleverne er "vildt dygtige" til matematik

Ukrainsk lærerstuderende færdiggjorde uddannelsen i Danmark: ”Jeg er virkelig taknemmelig. Danmark er en fantastisk nation”

Magnus Hune er ikke overrasket over, at eleverne oplever det faglige niveau som lavere end i hjemlandet.

“Min vigtigste opgave som lærer er at få eleverne til at lære dansk, og hvis undervisningen fortrinsvis skal foregå på dansk, er jeg nødt til at skrue ned for den faglige kompleksitet”, siger han.

Eleverne skal have udvidet deres danske ordforråd, og de skal lære at læse. I dansktimerne må de tunge romaner og det tolkningsarbejde, som eleverne i parallelklasserne laver, derfor vige for træning i helt basale samtaler om emner, der vedkommer alle som familie, tal og tid, venner, og vejret, fortæller han.

Selv i matematik, som de ukrainske elever ifølge klasselæreren er “vildt dygtige til”, bliver niveauet også sænket af, at de først skal lære, hvad tallene hedder.

Når eleverne skal ud i de danske klasser, er det derfor heller ikke usandsynligt, at de går et klassetrin ned, så de har et fagligt overskud og kan bruge energien på at indhente det sproglige, forklarer klasselæreren.

Magnus Hune har også tænkt over, at de ukrainske elever måske er vant til, at lærerne i Ukraine styrer eleverne med lidt fastere hånd, fortæller han.

”Jeg har store forventninger til elevernes selvstændighed og til, at jeg ikke hele tiden skal piske dem til at lægge skolebøgerne væk, når vi skal spise frokost og den slags. Og det er der nogen, der kæmper med”, siger Magnus Hune.

Det er nogle modige børn

Stemningen er løssluppen, da de otte elever i U5 vender tilbage til deres eget klasselokale efter at have været på udebane i en hel lektion.

Drengene griner, og snakken går lystigt på ukrainsk, indtil klasselæren sætter dem til at lave en brain-break-øvelse, der får klassen til at falde til ro.

De fleste instrukser foregår stadig på engelsk, men indimellem bliver der gentaget eller spurgt på dansk.

Ukrainske elever i danske skoler

For en udefrakommende er det svært at forestille sig, at de samme otte børn snart skal sidde i en klasse med 25 elever og modtage undervisning på dansk, og opgaven med at nå dertil er heller ikke nem, erkender Magnus Hune.

”Det har helt klart ikke været let, og da jeg startede, havde jeg også forventet, at det ville gå hurtigere”, siger klasselæreren.

"Eleverne her kommer jo fra en virkelig barsk situation, så de førte tre måneder brugte vi meget af tiden på at gøre dem trygge i klassen og få dem til at trives, så de var i stand til at lære", siger Magnus Hune.

Han er dog ikke bekymret for, om børnene kan nå at blive gode nok til dansk, inden de skal udsluses.

”Det seneste kvartal er der virkelig sket noget med elevernes sproglige og faglige udvikling, og jeg hører også, at flere af dem har fået danske venner både her i skolen og i klubben. Så jeg er meget fortrøstningsfuld”, siger han.