Den 24. februar er det tre år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Det skabte en bølge af ukrainske flygtninge til Danmark, og flere af dem var børn i skolealderen, som gjorde, at de danske kommuner og skoler fik meget travlt med at oprette skoletilbud til de mange nye børn.
Nogle kommuner oprettede særlige ukraineenheder på skoler, mens andre oprettede ukraineklasser.
En opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet fra oktober viser, at der går 5.551 fordrevne ukrainske børn i skole i Danmark.
Hvordan går det med de mange ukrainere, der for manges vedkommende nu går i skole i Danmark på tredje år? Det har Folkeskolen forsøgt at få et overblik over.
Ministeriet oplyser, at de hverken ligger inde med en opgørelse af, hvor mange af eleverne der i dag ”i går i modtagelsesklasse eller modtager dansk som andetsprog”.
Folkeskolen har derfor i stedet henvendt sig til landets fem største kommuner København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle for at høre, hvor mange ukrainske elever de har, og hvilket skoletilbud de får i dag.
Kommuner oprettede modtageklasser eller skoler
Alle fem kommuner oplyser, at de til en start oprettede enten en særlig skole eller modtageklasser på eksisterende skoler til de ukrainske børn, da de ukrainske børn kom til landet.
København, Aarhus og Vejle oprettede modtageklasser på forskellige af kommunens skoler for blandt andet at tage højde for børnenes bopæl.
I Vejle blev nogle af de ukrainske elever puttet direkte i almene klasser, da det var op til skolen at vurdere, hvilke klasser eleverne skulle i.
I Aalborg og Odense valgte man at etablere en helt ny skole til de ukrainske elever. I Odense blev skolen oprettet på et kursuscenter og eksisterede indtil juni 2022, hvor modtageklasserne blev fordelt på tre af kommunens folkeskoler.
De ukrainske børn har haft krav på at modtage basisundervisning i dansk som andetsprog, indtil det er blevet vurderet, at de er blevet i stand til at deltage i den almindelige undervisning med supplerende undervisning i dansk som andetsprog, eller indtil der var gået to år.
I praksis betød det, at siden i sommer har de fleste af de ukrainske elever ikke længere haft krav på at modtage basisundervisning i dansk som andetsprog, og det har mange steder medført, a de ukrainske elever er blevet udsluset til almindelige klasser, hvor de så har krav på at få sprogstøtte.
De fleste ukrainske elever går i dag i almindelige klasser
Hvor mange ukrainske elever er der tale om?
Kommunerne har generelt svært ved at svare helt præcist på, hvor mange ukrainske børn der startede i skole tilbage i 2022.
Kun én af de fem kommuner kan give et præcist tal, og Odense oplyser, at de end ikke er i stand til at fremskaffe tal for, hvor mange ukrainske elever de har i dag.
København oplyser, at de per januar i år i alt har ukrainske 677 elever. Af dem går 507 går i almene klasser, 156 i modtageklasser og 14 elever går i specialklasser.
Aarhus Kommune oplyser, at de har 417 elever, og at 150 af dem går i modtageklasser.
Aalborg Kommune oplyser, at de i dag har indskrevet 251 ukrainske, inklusiv deres udskolingstilbud i ungdomsskoleregi. 91 af eleverne er i modtagetilbud. Resten går i almene folkeskoleklasser. 14 går på specialskole eller i -klasse.
I Vejle Kommune er der i dag 151 ukrainske elever. 127 går i almene skoler, og 24 går i modtageklasser.
De fem kommuner oplyser da også til Folkeskolen, at rigtigt mange af de ukrainske elever i dag går i almindelige folkeskoleklasser.
Tal fra København, Aarhus, Aalborg og Vejle viser, at 7 ud af 10 af deres ukrainske elever i dag går i almene klasser.
Siden august er nyankomne ukrainske elever desuden blevet indskrevet i almindelige modtageklasser på lige fod med andre nyankomne børn i København, Aarhus, Aalborg eller Vejle Kommune.
I Odense Kommune er proceduren lidt anderledes. Her starter eleverne stadig i en modtageklasse kun til ukrainske elever. Når de er blevet boligplaceret, bliver de udsluset til deres distriktsskole. Her skal de gå i en almen klasse, mens de får sproglig støtte efter behov.
KL: Der kommer stadig flere nye elever
Hos KL fortæller børne- og skolechef Peter Pannula Toft, at det har været en stor opgave for kommunerne at håndtere de ukrainske flygtninge.
“Nogle kommuner er blevet mere presset end andre - både i forhold til at finde boliger og skulle integrere børn og unge i skolen og det lokale fritidsliv - men kommunerne har stået sammen og delt viden og erfaringer med hinanden hele vejen igennem”, siger han i et skriftligt svar til Folkeskolen.
Ifølge KL’s skolechef er kommunerne på det "lange stræk" lykkedes med at integrere de ukrainske børn i skolen. Men de har fortsat et stort arbejde foran sig, blandt andet fordi der stadig ankommer omkring 1.000 nye ukrainere til landet om måneden, fortæller Peter Pannula Toft.
”Ikke mindst i lyset af, at mange af de børn og unge, der kommer til Danmark nu, er mere traumatiserede, end de børn, der ankom ved konfliktens start. Det er klart en udfordring for kommunerne at skulle håndtere, men vi går til opgaven med samme seriøsitet og vilje til at løse den som altid”, siger han.
Minister er glad for håndteringen
Ser man til Christiansborg, er der ros fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til kommunerne og lærerne for at have taget godt imod de ukrainske elever.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at børn og forældre fra Ukraine har givet udtryk for, at de er blevet taget godt imod i skoler og dagtilbud. Jeg er utrolig glad for, at lærere, ledere, pædagoger, elever og deres forældre har taget godt imod deres ukrainske klassekammerater, og at arbejdet lader til at have virket. Det har kommunerne også en stor aktie i”, siger ministeren i et skriftligt svar til Folkeskolen.
Børne- og Undervisningsministeriet bekræfter desuden, at det er en landsdækkende tendens, at de ukrainske elever er en del af den almene undervisning.
“Ministeriets kortlægning fra januar 2024 viser, at kommunerne i højere grad i 2024 end i 2023 indskrev fordrevne fra Ukraine i almindelige tilbud, fx almenklasser, og i mindre grad i tilbud, som er specifikt målrettet fordrevne fra Ukraine. Ministeriet har ikke en tilsvarende kortlægning efter januar 2024, men tallene tyder på, at rigtig mange ukrainske børn indgår i den almene folkeskole”.
Hvor mange DSA-lærere har løftet opgaven?
Der er heller ikke meget overblik over, hvor mange dansk som andetsprogs-lærere, der blev ansat til at løfte opgaven med de mange nye ukrainske elever, og hvor mange der er tilbage i dag.
Københavns Kommune oplyser, at man valgte at lave et fælles stillingsopslag, som 26 medarbejdere blev ansat på baggrund af. Derudover lavede de enkelte skoler også deres egne opslag, hvorfor det er forventningen, at det reelle tal er højere end 26 DSA-lærere. I dag har kommunen ingen opgørelse over, hvor mange der stadig er ansat.
Aarhus Kommune fortæller, at de ansatte omkring 24 lærere og 24 pædagoger, hvilket svarer til én lærer og én pædagog til hver af ukrainske modtageklasser. Siden klasserne blev lukket, findes stillingerne ikke længere, oplyser kommunen.
I Aalborg Kommune blev 20 medarbejdere ansat til deres nyoprettede skole, og så lånte de ledere og DSA-lærere fra kommunens andre skoler.
Da skolen lukkede, vendte de udlånte medarbejdere tilbage til deres oprindelige stillinger. Kommunen oplyser, at de nyansatte lærere fulgte med de ukrainske elever ud på deres nye skoler. Her indgik de i den samlede personalegruppe omkring eleverne. Kommunen har dog ikke et overblik over, om de fortsat er ansat.
Det har ikke været muligt at få tal fra Odense og Vejle Kommune.
