Det er en ny stor ekstraopgave for lærere i Aarhus Kommune, at mange har fået ukrainske elever ind i deres almenklasser.
For de ukrainske elever, som er kommet til landet på grund af krigen i deres hjemland har store sproglige udfordringer og er mærket af krigstraumer.
Det fortæller Aarhus Lærerforening, som de seneste to måneder har fået henvendelser fra bekymrede lærere på mindst to håndfulde aarhusianske skoler.
“Det udgør et massivt pres for lærerne,” siger næstformand i Aarhus Lærerforening Søren Hansen.
“I mange klasser er der én lærer til 25 til 26 elever, som alle er på vidt forskellige faglige niveauer. Når der så kommer flere med faglige udfordringer eller krigstraumer, bliver lærerne endnu mere pressede”, fortæller han.
Da Rusland invaderede Ukraine i begyndelsen af 2022, var håbet, at de fordrevne ukrainere skulle være i Danmark i en kortere periode. Nu er der gået tre år, og der er stadig ingen udsigt til en ende på krigen. I dag går 264 ud af de 417 ukrainske elever i Aarhus i almene klasser.
“Situationen er ekstremt svær, fordi det er en midlertidig situation, der pludselig er blevet permanent”, siger Søren Hansen.
Eleverne har begrænsede danskkundskaber
De første to år efter Rusland invaderede Ukraine, var de ukrainske elever i kommunen i modtageklasser kun for ukrainere. Det var med til at skabe et miljø, hvor eleverne blev undervist på dansk, men talte ukrainsk til hinanden.
Reglerne foreskriver, at elever skal udsluses til almene klasser senest efter to år, og derfor går størstedelen af de ukrainske elever i dag i almindelige folkeskoleklasser.
“Det har været svært for de første ukrainske elever at udvide deres sprogkundskaber. De har været på et meget lavt danskfagligt niveau, da de blev udsluset til almene klasser. Og de har svært ved at følge med i undervisningen", siger Søren Hansen.
Forvaltningen bekræfter udfordringerne
Hos Aarhus Kommune bekræfter DSA-konsulent Stine Rose Høibjerg, at der er udfordringer med ukrainernes sprogkundskaber, og at de også er udfordret på grund af traumer og manglende motivation i forhold til at lære dansk.
“De ukrainske elevers møde med den danske skole gav et kulturelt og undervisningsmæssigt oversættelsesarbejde, som vi som samfund og kommune ikke havde mulighed for at forberede os på”, siger Stine Rose Høibjerg.
I dag står skolerne stærkere på baggrund af den erfaring, de har indsamlet de sidste tre år, siger hun, fordi de nu ved meget mere om, hvad det er for nogle udfordringer, krigsramte elever kommer med.
Men hun anerkender, at de ukrainske elever stadig udgør et ekstra pres på lærerne i de almene klasser:
“Lærerne løser i forvejen en vigtig opgave i at skabe læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle elever i grundskolen, og disse udfordringer er et lag ovenpå, som vi også skal inkludere. Det øger antallet af opgaver”, siger Stine Rose Høibjerg.
Konsekvensen bliver moralsk stress
Konsekvensen af udfordringerne er blandt andet, at lærerne ikke føler, at de slår til. Særligt er de bange for, at de ikke kan give den fornødne støtte til de ukrainske elever, der skal tage afgangsprøverne, lyder det i lærernes henvendelser til lærerforeningen.
“De oplever moralsk stress, fordi de så gerne vil hjælpe flere, men de har simpelthen ikke forudsætninger for at lykkes med opgaven, fordi lærerne i forvejen har en presset hverdag”, siger Søren Hansen.
Næstformanden frygter, at udfordringerne kan føre til, at flere forlader lærerjobbet.
“Typisk er mønsteret, at lærerne efterspørger flere resurser fra ledelsen. Hvis de ikke får det, kommer der et højere sygefravær, og til sidst opsiger lærerne deres arbejde”, siger Søren Hansen og fortsætter:
“Vi ved, at der har været udskiftning blandt lærerne i modtageklasserne. Det er en katastrofe, hver gang en lærer stopper i jobbet, fordi de ikke kan lykkes med opgaven”.
Ukrainsk undervisning efter den danske skoledag
De fordrevne ukrainere har indtil videre opholdstilladelse til marts 2026. Fordi de står med et ben i hvert land, er det vanskeligt for skolerne at motivere eleverne og forældrene til at engagere sig i fællesskabet i skolerne, fortæller lærernes næstformand.
De ukrainske elever har også nogle meget lange dage, fordi flere modtager onlineundervisning fra Ukraine efter skole.
I starten var der også flere elever, der sad med telefoner gemt i taskerne, fordi de formentligt følte sig tvunget til at følge undervisning fra Ukraine i den almene skoletid, fortæller DSA-konsulent i Aarhus Kommune Stine Rose Høibjerg.
“De ved ikke, om de skal blive her længe, eller om de snart bliver sendt tilbage. Samtidig har de også en trang til at komme tilbage til Ukraine og blive en del af deres uddannelse, blandt andet fordi det ukrainske uddannelsesministerium presser eleverne til at færdiggøre en uddannelse online”, fortæller hun.
Opgaven vanskeliggøres desuden af, at der hver uge kommer nye fordrevne ukrainere, og at de nye elever er mere mærkede af krigen, fordi de har oplevet mere af den, lyder det fra kommunen og lærerforeningen.
“Det er en massiv udfordring, selvom PPR har hjulpet skolerne meget med redskaber til at håndtere krigstraumerne. Men vi er ikke vant til at modtage mange elever med krigstraumer i rygsækken”, siger Søren Hansen.
Lærerforeningen efterspørger kompetenceudvikling
Trods udfordringerne roser næstformanden generelt kommunen for at have forsøgt at skabe tryghed blandt de ukrainske elever ved at samle dem i modtageklasser kun for ukrainere.
“Man har i høj grad forsøgt at passe på børnene både fagligt og psykisk. Jeg har ikke erfaringer med, at andre kommuner er lykkedes bedre end os med at udsluse de ukrainske elever”, siger næstformanden.
Han efterspørger kompetenceudvikling til lærerne, særligt når det kommer til at varetage de følelsesmæssige udfordringer, som de ukrainske elever kommer med.
“Det stiller høje følelsesmæssige krav, og det er de følelsesmæssige krav, som lærerne i forvejen er udfordrede på”, siger Søren Hansen.
Det tilbyder kommunen
Særligt tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb lokalt på skolen tilpasset behovet for den enkelte skole. 14 af de aarhusianske folkeskoler har modtaget et særligt tilrettelagt forløb.
I vinteren 2024 inviterede de faglige konsulenter fra Skolesektionen i PUF (Pædagogik, Undervisning og Fritid) alle skolernes faglige vejledere og ledelser til en fælles temadag med fokus på vejlederollen og det tværgående tema i folkeskolen Sproglig udvikling i skolernes PLC-arbejde. Her deltog 40 skoler med ledelser og faglige vejledere.
Gennem de seneste tre skoleår har PUF finansieret pædagogiske diplom (PD)-moduler til skolens DSA-koordinator og -vejleder i henholdsvis andetsprogspædagogik, dansk som andetsprogsvejledning, intersprogsanalyse og sproglig evaluering samt flersprogethed og andetsprogstilegnelses. Her har 10 DSA-koordinator modtaget et eller flere PD-moduler. Skolen får dækket både PD-modulets pris samt vikardækningen.
DSA-konsulenter fra PUF faciliterer netværk for dels DSA-konsulenter, dels for lærere og pædagoger, der underviser i modtagelsesklasser og dels for skoleledelser som har opgaven med modtagelsesklasser. Netværkene mødes hver fire gange årligt.
PUF inviterer hvert år alle DSA-koordinatorer/vejleder til den årlige Fælles Mål konference i DSA. PUF finansierer både udgiften til konferencedagen samt vikardækning. Gennem de seneste tre år har 40 skoler deltaget i denne konferencedag.
Der arrangeres temadagene på Professionshøjskolen Via, hvor kommunen dækker kursusudgiften samt vikardækningen for samtlige deltagere pr. skole. Dette gælder også dagskurser, som tilbydes i samarbejde med CFU.
Han peger også på, at der er brug for flere lærere, så de har tid til at opbygge relationer til de ukrainske elever.
Tilbyder forløb til lærerne
Lærerne er løbende blevet opkvalificeret til at håndtere de ukrainske elever, oplyser DSA-konsulenten.
I 2022 finansierede A.P. Møller Fonden og KL på landsplan et kursus i dansk som andetsprog til 600 lærere og pædagoger, der skulle undervise de ukrainske flygtninge.
I dag tilbyder Aarhus Kommune blandt andet særligt tilrettelagte kompetence-udviklingsforløb inden for DSA-områder til skolerne. Forløbene foregår lokalt på skolen og sammensættes ud fra skolens behov.
Forløbene kan tilrettelægges med en oplægsholder fra Professionshøjskolen Via eller en af kommunens DSA-konsulenter. 14 af kommunens 45 skoler har gennemført forløbet, oplyser Stine Rose Høibjerg
Samtidig faciliterer Stine Rose Høibjerg sammen med en anden konsulent tre netværk for henholdsvis DSA-konsulenter, lærere og pædagoger, der underviser i modtagelsesklasser, og skoleledelser, som har opgaven med modtagelsesklasser. Netværkene mødes fire gange om året.
“Det fungerer som et stærkt talerør mellem os og praksis. På baggrund af deres ønsker har vi igennem de senere år skruet op for temadage og kursusforløb, hvor modtagedidaktik og basisundervisning i dansk som andetsprog har været i fokus”, siger hun.
Derudover har kommunen oprettet en arbejdsgruppe, som skal kigge på implementeringen af folkeskolens nye kvalitetsprogram. I det ligger ambitionen om at løfte de svageste 10 procent i dansk- og matematikundervisningen.
“Der vil de ukrainske elever helt sikkert indgå, ligesom andre børn med behov for en indsats,” siger Stine Rose Høibjerg.
