Skolerne har brug for psykologer med indsigt i pædagogik, didaktik og undervisning for at lykkes med inklusionsopgaven. Derfor skal det igen være muligt for lærere at læse til skolepsykolog.

Sådan lyder det fra en række organisationer, som på initiativ af DLF vil skabe en uddannelse til professionsfaglig PPR-psykolog.

"Vi taler ikke om at genindføre uddannelsen til cand.pæd.psych., men om en uddannelse, som kvalificerer PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i at understøtte lærerne tæt på undervisningen, blandt andet med at inkludere et stigende antal børn med diagnoser. Vi har brug for et stærkt PPR", siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.

Cand.pæd.psych. gav ret til autorisation som psykolog, men det er ikke umiddelbart meningen med afløseren.

"Uddannelsen til skolepsykolog skal målrettes PPR og videreuddanne lærere ind i skolen og ikke ud af den", siger Regitze Flannov.

KL er med i arbejdsgruppen, fordi det er relevant at se på, om kommunernes behov for kompetencer bliver matchet af de nuværende tilbud om efter- og videreuddannelse.

Men det er for tidligt at svare på, om der er brug for en ny uddannelse, mener direktør Kristian Heunicke.

"Det afgørende bliver sammen med uddannelsesudbyderne at se på, hvilke behov og muligheder der er i dag. Kommunerne har brug for kvalificerede medarbejdere, og til opgaverne med børn og unge i mistrivsel fagligt og socialt er der brug for både psykologer med autorisation og medarbejdere, som kan arbejde mere konsultativt ind i læringsmiljøer", siger han.

PPR-psykologer kender skolen

Næstformand Ane Stallknecht repræsenterer Børne- og Kulturchefforeningen i arbejdet, og hun er anderledes sikker på, at en ny uddannelse er nødvendig.

"Vi har mange dygtige akademiske psykologer i PPR, som skal tæt på, når vi bliver bekymret for et barns udvikling, men vi har også brug for nogle, som kender skolens praksis. En psykolog med lærerbaggrund ved, hvad det vil sige at møde elever, deltage i forældresamtaler og samarbejde med skolefritidsordning og fritidshjem", siger Ane Stallknecht, som selv er cand.pæd.psych.

De sidste cand.pæd.psych.er blev uddannet i 2004. Senere blev det muligt at læse til cand. pæd. i pædagogisk psykologi.

Kandidaterne kan blandt andet varetage funktioner i PPR, men det rækker ikke, mener Sanne Weisbjerg Vilstrup fra hovedstyrelsen i DLF.

"Uddannelsen er kortere og langt bredere end cand.pæd.psych., som talte målrettet ind i psykologopgaver i skolen. Med mange psykisk sårbare børn er man nødt til at have et blik for det enkelte barns udfordringer, og der er kandidaterne i pædagogisk psykologi ikke stærke nok", siger Sanne Weisbjerg Vilstrup, som sidder i DLF's følgegruppe for specialpædagogik og i Samrådet for de Specialpædagogiske Foreninger.

Ane Stallknecht peger også på, at kandidatuddannelsen ikke opfylder behovet.

"Det er en god uddannelse, men kandidaterne er aldrig for alvor blevet inddraget i PPR. Vi mangler ikke viden, men den kommer ikke ud at virke i PPR. Den sløjfe skal vi binde med en overbygningsuddannelse til psykolog, som rækker ind i PPR, skoler og dagtilbud", siger hun.

Politisk interesse for at styrke PPR

Organisationerne er ved at beskrive uddannelsen til PPR-psykolog. Dernæst skal forslaget løftes til det politiske niveau, fortæller Regitze Flannov fra DLF.

"Det er altid en udfordring at indføre en ny uddannelse, men jeg håber, at debatten om inklusion og det momentum, vi har med Sammen om skolen, kan sætte skub i det. Siden cand.pæd.psych. blev nedlagt, har vi forsøgt at finde opbakning til en afløser, og det er lykkedes nu, for der er en udtalt efterspørgsel efter lærere med psykologfaglige kompetencer", siger hun.

Selv om en rapport fra Aarhus Universitet så sent som i 2018 konkluderede, at det ikke var nødvendigt at genindføre cand.pæd.psych., tror Sanne Weisbjerg Vilstrup på, at uddannelsen til PPR-psykolog bliver en realitet.

"For to år siden beklagede undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) uopfordret på KL's Børn & Unge Topmøde, at cand.pæd.psych. blev nedlagt. Det går hun ikke ud med, hvis hun ikke mener det", siger Sanne Weisbjerg Vilstrup, som også peger på, at politisk interesse har ført til tre millioner kroner på finansloven til at kortlægge udfordringerne i PPR.

Også Ane Stallknecht er optimistisk.

"Vi har tiden med os, fordi vi ikke er lykkedes så godt med inklusion. På den anden side er vi blevet overskygget af dagsordenen om, at PPR skal kunne tilbyde lettere behandling, men jo flere opgaver PPR får, desto mindre tid bliver der til at understøtte skoler og dagtilbud. Så der bliver brug for flere medarbejdere i PPR", siger hun.

Kristian Heunicke peger også på udfordringen med et stigende antal børn og unge, som får stillet diagnoser eller ikke trives i de fællesskaber, de indgår i.

"Det stiller skærpede krav til de faglige kompetencer i PPR. Derfor er det vigtigt, at PPR råder over professionsfaglige medarbejdere med psykologisk efteruddannelse som supplement til de akademiske psykologer", siger KL-direktøren.

Pædagogernes fagforening, BUPL, deltager også i arbejdsgruppen, da pædagoger også skal kunne uddanne sig til PPR-psykolog.