For godt et år siden varslede Datatilsynet advarsler til en række kommuner og skoler, der bruger Chromebooks og Googles programpakke til undervisning - dengang kaldet G Suite for Education.

I samme ombæring lovede tilsynet at udkomme med en guide til, hvordan skolerne kan anvende Chromebooks og det, der nu hedder Google Workspace, så det er foreneligt med EU's databeskyttelsesforordning, GDPR.

Et år senere er der udtalt en kraftig kritik af Helsingør Kommune, men ikke andre kommuner, og guiden er ikke udkommet.

Ifølge formand for Danmarks it- og medievejlederforening Thomas Dreisig Thygesen skaber det usikkerhed.

"Folk er frustrerede over, at der ikke kan komme en ordentlig afklaring, i forhold til hvad der er lovligt og ulovligt. De fleste steder arbejdes der faktisk rigtig seriøst med risikovurderinger, konsekvensanalyser og andre meget tidskrævende opgaver. Børnenes datasikkerhed er i fokus i dette arbejde, men usikkerheden lurer hele tiden. Den forskellige tilgang fra kommune til kommune tyder på, at det er komplekst. Hvem gør det rigtigt? Skal det hele laves om igen? Er resurseforbruget meningsfuldt?" siger han.

Hvorfor Google?  Det fungerer - det gør Aula ikke

Når der endnu ikke er kommet vejledning fra Datatilsynet, er det, fordi udredningen af kommunernes brug af Google-produkter i skolen har vist sig mere omfattende end forventet. Og fordi Datatilsynet endnu ikke er overbevist om, at det i det hele taget kan lade sig gøre at anvende produkterne i overensstemmelse med GDPR.

Det fortæller it-sikkerhedsspecialist i tilsynet Allan Frank. Det springende punkt er nemlig, om skolerne via brugerindstillinger kan sikre, at persondataloven overholdes.

"Vi er sat i verden for at kigge på GDPR, og den siger ikke noget om produkterne. Der er databeskyttelseskrav, man skal opfylde, og kan ens produkt konfigureres til at gøre det, så er alt godt", siger han.

"Som vi har set det beskrevet i første omgang fra Helsingør Kommune, var det ikke godtgjort, at produkterne var konfigureret, så de lever op til GDPR. Derfor har kommunen sendt yderligere materiale, som vi er ved at gennemgå, sideløbende med at vi kigger på tilsvarende sager fra andre kommuner".

Og her har det vist sig, at der ikke er overensstemmelse mellem, hvordan kommunerne mener, man kan indstille produkterne til at leve op til databeskyttelseskravene.

"Der kan være en masse individuelle forhold, der gør, at man har bedre eller dårligere muligheder, alt efter hvilke forhold, produkter og licenser man har. Det er vi i gang med at finde hoved og hale i", siger Allan Frank.

Først når tilsynet har et overblik over, hvordan kommunerne eventuelt er lykkedes med at konfigurere deres Google-produkter, så de lever op til GDPR, kan tilsynet udarbejde en guide, pointerer Allan Frank.

"Hvis vi kan udarbejde en. Det kan også være, at vi finder ud af, at det ikke kan lade sig gøre at konfigurere sig ud af det. Vi siger ikke, at man hverken kan eller ikke kan, før vi har afsøgt alle muligheder", siger han.

"Vi bruger Google,  fordi det giver mening"

I et skriftligt svar til fagbladet Folkeskolen henviser Google Danmark til, at Helsingør Kommune efter Datatilsynets kritik har foretaget den lovpligtige risikovurdering og ændret i sine konfigurationer.

"Os bekendt er dette problem løst i alle kommuner - og har været det længe. Mange har faktisk i dag den lidt modsatte udfordring, nemlig at de ikke kan bruge YouTube i undervisningen, fordi der er lukket helt ned for det", lyder det i svaret.

It-vejledere må vente på vejledning

Danmarks it- og medievejlederforening har aftalt med Datatilsynet, KL og Styrelsen for It og Læring (Stil), at der skal afholdes et webinar for landets it-vejledere.

Også det må vente, til tilsynet er færdigt med at gennemgå sagsbunkerne, fortæller Allan Frank.

"Det er børn, vi har med at gøre, og dem vil vi gerne passe på i Datatilsynet. Så vi er meget opmærksomme på at hjælpe aktørerne i skolen, så godt vi overhovedet kan", siger han. "Men igen: Vi er nødt til at finde ud af, om man kan anvende produkterne GDPR-medholdigt, inden vi kan instruere andre i at gøre det".

Datatilsynets it-sikkerhedsspecialist understreger, at guide og webinar ikke kun vil rette sig mod Google-produkter, men er tænkt som en generel guide i databeskyttelse, når man anvender undervisningsværktøjer, der er udformet af globale spillere.

"Det være sig Microsoft, Google, AWS eller Apple", siger han.

Når Datatilsynet det seneste års tid primært har haft fokus på skolernes anvendelse af Google-produkter, skyldes det ifølge Allan Frank, at der har været konkrete forældreklager, som tilsynet er forpligtet til at kigge på først. For sager, som tilsynet tager op af egen drift, gælder andre tidsfrister.

Lokale løsninger eller en central opgave?

Thomas Dreisig Thygesen understreger, at han til fulde forstår det fokus, der lige nu er på, om skoler og kommuner lever op til GDPR.

Men han frygter, at den fortsatte usikkerhed kan få betydning i form af forkerte beslutninger og unødvendige fravalg af gode it-løsninger.

"Selvfølgelig skal der være fokus på, at datasikkerheden skal være i orden, når vi bruger digitale løsninger. Men vi skal passe på ikke at skabe en situation, hvor beslutninger bliver truffet på baggrund af usikkerhed og manglende viden snarere end professionelle, gennemarbejdede overvejelser gældende for alle skoler i Danmark", siger han.

Leder: I lommen på techgiganter

Og usikkerheden bliver ikke mindre af, at skolerne end ikke kan få at vide, om det i det hele taget er muligt at anvende techgiganternes løsninger i henhold til lovgivningen.

For skal der sadles om, vil det kræve mindst tre år - og store investeringer, vurderer Thomas Dreisig Thygesen.

"Der findes andre løsninger, men ingen har endnu vist et helt præcist setup, der muliggør det samme, og der vil være værktøjer, som kan være svære at finde alternativer til", siger han.

"Når det er sagt, så skal en omlægning selvfølgelig ske, hvis det viser sig nødvendigt, og det vil også kunne lade sig gøre. Men er der nogen, som siger, at det bliver nemt, så skal de saftsuseme vise det, før vi sætter hele molevitten i gang".

Thomas Dreisig Thygesen ser gerne, at der tages hul på en diskussion af, om det giver mening at samle flere opgaver om datasikkerhed hos en central aktør frem for spredt ud på landets 98 kommuner.

Særligt når det kommer til at overholde den såkaldte Schrems II-dom fra 2020. Den blev afsagt af EU-Domstolen og betyder blandt andet, at man skal sikre, at udbydere ikke lagrer persondata på servere uden for EU.

"Man bør helt klart stille højere krav til techfirmaerne om åbenhed om, hvilke data der opsamles, og hvad de bliver brugt til. Men måske bør man også kigge på, om det giver mening, at der sidder en person ude i hver kommune og skal indgå aftalerne med dem. Danmark har halvt så mange indbyggere som London, og det samlede antal store fællessystemer er trods alt begrænset".

Google Danmark understreger over for Folkeskolen, at der ikke indsamles data til brug for målrettet annoncering eller andre kommercielle formål, når skoleelever bruger Google Workspace.

Men ligesom andre digitale tjenester er man afhængig af brugsdata for at kunne udvikle systemet, understreges det:

"Data om brugen af for eksempel Docs eller Sheets kan også bruges til fejlrettelser eller til at forbedre programmerne - for eksempel sammensætte knapperne på en mere intuitiv måde".