Skolerne kæmper i blinde med datasikkerheden, når de vil bruge Google-produkter i undervisningen. I skrivende stund, efter et års arbejde, har Datatilsynet ikke et bud på, hvordan man skal indstille produkterne, så de overholder lovgivningen. Ja, tilsynet vil ikke engang love, at det kan lade sig gøre. Det ved man ikke endnu!

Imens ruller Googles skoleprodukter ud over landet. For et år siden viste en opgørelse, at der var 560 skoler, som havde valgt at bruge dem. På trods af usikkerheden og på trods af danskudviklede produkter.

Hvorfor? Fordi det spiller.

"Det fungerer intuitivt, er godt at lave undervisningsforløb i og automatiserer meget af processen ved for eksempel automatisk at oprette mapper til elevafleveringer", fremhæver en it-vejleder, som også roser systemet for, hvordan man kan samarbejde i Google Docs.

Det står i skarp kontrast til læringsplatformene og Aula: "Der er blevet brugt meget tid og mange kræfter på at skulle omstille sig til at arbejde på platforme, der er utilstrækkelige og forvirrende", lyder det fra en forsker.

Ingen bryder sig om at være i lommen på de store, stygge techgiganter. Alligevel kryber vi stille og roligt derned.

Skal vi bruge de danske systemer, skal de kunne leve op til den brugervenlighed, som for eksempel Google kan levere. Det kan de ikke. Tvangsindlagte forældre og lærere kæmper med udviklerne for at få opfyldt deres mest basale ønsker her flere år efter lanceringen.

Så da man åbenbart har et valg mellem pest eller kolera, mellem danskudviklet og techgiganter, vælger rigtig mange det nemmeste. Fordi det betyder, at man kan bruge tiden på undervisning frem for at kæmpe med bøvlede systemer. Det er svært nok i forvejen.

Så meget desto mere problematisk, at Datatilsynet ikke kan afgøre, om man kan arbejde sikkert i programmerne. For hver dag der går, skal flere og flere skoler skifte alt ud, hvis det viser sig umuligt at overholde datasikkerheden. Det kan kun gå for langsomt med at få det afgjort.