"Man kan godt komme til at fremstå semireligiøs", griner Morten Ulstrup et par gange undervejs i interviewet, når han godt selv kan mærke, at engagementet tager over, og talestrømmen flyder lidt hurtigere end normalt.

Men det handler netop om engagement og ikke om religion, skynder han sig at understrege. Om at han oplever så mange fordele ved at bruge de Google-værktøjer til skolebrug, som det seneste års tid har været omdrejningspunkt for en debat om datasikkerhed.

Den skal selvfølgelig være i orden, understreger han, og det mener han også, at den er på hans skole. Det vender vi tilbage til.

Morten Ulstrup har været primus motor på, at landets næststørste skole, Glostrup Skole, i dag er 100 procent "i skyen".

Skolen er gået fra at arbejde i Microsofts kontorpakke på Windows-pc'er til i stedet at bruge Googles kontorpakke på Chromebooks.

Kan Google-skoler overholde GDPR-krav?

Han er derfor i dag fuldtidsadministrator for et system, der er bygget op omkring Googles kontorpakke kaldet Google Workspace Enterprise, og som tæller omkring 3.000 brugere - herunder cirka 2.200 elever og 320 ansatte fordelt på skolens fire afdelinger.

Fordelene, synes Morten Ulstrup, er til at få øje på. Han remser op: Maskinerne er klar til brug, få sekunder efter at de er blevet tændt. Styresystem og alle programmer opdateres automatisk løbende, så alle brugere - både elever og lærere - altid sidder med den samme version af styresystem og programmer.

Alle filer ligger i skyen. Det vil sige, at når en Chromebook har udstået sin værnepligt eller er gået i stykker, så udleverer Morten Ulstrup - groft sagt - bare en anden.

"Brugeren logger ind på den nye Chromebook, og så ligger undervisningsforløb, dokumenter og det hele klar til brug, som om intet var hændt", fortæller han under kaffeopfyldningen i personalekøkkenet.

Google som læringsplatform

Rundturen på skolen slutter på Morten Ulstrups kontor. Her sætter vi os til rette foran de to skærme på skrivebordet.

Med på den ene skærm - via Google Meet, naturligvis - er it-konsulent Lars Lyngsøe Højberg fra Rebild Kommune, der også anvender Google Workspace Entreprise til skolebrug.

Han administrerer i samarbejde med it-vejledere på skolerne i dag flere end 3.500 elevers og 600 pædagogiske medarbejderes Chromebooks.

Lars Lyngsøe Højberg blev første gang introduceret til systemet for otte år siden, da han selv var matematiklærer i udskolingen. Her var han skeptisk, fortæller han.

"Selv om det eksisterende Microsoft-system var dyrt og tungt, fungerede det godt, mens Googles havde mangler. Siden, synes jeg, har de overhalet, og mange af de kritikpunkter, man dengang havde mod Google, mener jeg nu, man kan rette mod andre systemer", siger han.

Hvorfor Google? Det fungerer - det gør Aula ikke

Som eksempel fremhæver han, at Google Docs i starten ikke kunne lave spalter og generelt var dårligt til modtagerrettet kommunikation. Det er siden udbedret, pointerer han.

"Den korte version af, hvorfor Google i mine øjne lige nu er foran, er: Det spiller. Med et moderne ord kører tingene smooth", siger Lars Lyngsøe Højberg. "Sammenhængen mellem regneark, tekstbehandling og eksterne programmer som Wizkids' Math- Solver er sømløs. Det hele er integreret i hinanden".

Og så er der Google Classroom, som producenten selv i løbet af det seneste år er begyndt at kalde et LMS. Det står for learning management system - det, der i en dansk kontekst har fået betegnelsen læringsplatform.

"Det fungerer intuitivt, er godt at lave undervisningsforløb i og automatiserer meget af processen ved for eksempel automatisk at oprette mapper til elevafleveringer", fremhæver Morten Ulstrup og tilføjer:

"Når læreren skal rette, foregår det direkte i dokumentet, uden at der skal printes eller sendes filer frem og tilbage. Skal eleverne løse gruppeopgaver, kan flere arbejde direkte i det samme dokument. Den kollaborative del er meget vigtig".

En økonomisk fordelagtig løsning

Hverken Morten Ulstrup eller Lars Lyngsøe Højberg lægger skjul på, at deres skole eller kommune har sparet store summer ved at skifte til et Google-miljø.

Det har blandt andet gjort det muligt at købe Chromebooks til alle lærere og samtlige elever fra 3. til 9. klasse.

"På den måde er vi med til at stille alle elever ens", siger Morten Ulstrup.

"Alle har en velfungerende Chromebook, og vi slipper for, at nogle elever skal kæmpe med at deltage i undervisningen med en aflagt pc eller Mac".

Men skiftet til Google har ikke været en spareøvelse, skynder de sig at tilføje. Ud over de økonomiske og administrative fordele er der vægtige pædagogiske og didaktiske grunde til at foretaget skiftet, lyder det fra de to administratorer.

"Jeg er nødt til at være tæt på lærerne i det her, hvis det skal give mening", siger Morten Ulstrup.

"Og det betyder, at jeg skal tage deres udfordringer og bekymringer alvorligt og handle på dem".

Leder: I lommen på techgiganter

På Morten Ulstrups kontor står Chromebooks af alle mærker og generationer i stabler på hylderne. Han har været samtlige af dem igennem med lærerne, da skolen for tre år siden udskiftede lærernes pc'er med Chromebooks.

Valget faldt på en af de absolut dyreste af slagsen.

"De ville gerne have en stor skærm og en maskine, der kører hurtigt. Og så skulle den også gerne have et lækkert design. Det kan man grine af, når man går mest op i det tekniske, men det betyder noget, når Chrome- booken er ens primære arbejdsredskab, som man har med overalt", siger han.

I forberedelseslokalet på Glostrup Skole kan lærerne sætte deres Chromebook til en 24-tommerskærm og eksternt tastatur og ekstern mus.

De elektroniske smartboards i klasselokalerne og på lærerværelset er udskiftet med interaktive tavler med indbygget touchscreen. Lærerne kan koble deres Chromebook til tavlen, og så bliver det, der skrives på den, automatisk gemt i skyen.

Indstillingerne skal sikre datasikkerheden

Og så er der det med datasikkerheden.

Googles skoleprodukter har det seneste års tid fået massivt fokus af Datatilsynet, som har udtalt en skarp kritik af Helsingør Kommune. Kommunen havde ikke foretaget den lovpligtige risikovurdering i forhold til at bruge Googles produkter, ligesom man ikke havde ændret ved standardindstillingerne i et forsøg på at højne datasikkerheden.

Googles produkter lever nemlig ikke automatisk op til GDPR, det er op til skoler og kommuner selv at indstille dem til at gøre det.

Datatilsynet har for nylig bedt både Glostrup Skole og Rebild Kommune om at redegøre for deres brug af Google Workspace Enterprise i skolen. Det har både Morten Ulstrup og Lars Lyngsøe Højberg helt ro i maven omkring. De har tilkøbt Enterprise-licenser, der ifølge administratorerne sikrer, at alle personfølsomme data opbevares på servere inden for EU.

Både Glostrup Skole og Rebild Kommunes risikovurderinger er digre værker på mere end tusind sider, som har taget over et år at udarbejde.

"Det handler ikke om at sikre, at der ingen risiko er - det handler om at sikre, at den er minimeret og står mål med fordelene ved at bruge systemet. Og sådan er det for alle systemer", siger Lars Lyngsøe Højberg.

Han tilføjer, at han mener, at Datatilsynets kritiske blik bør rettes mod alle it-systemer til skolebrug - ikke kun Googles:

"Tendensen er, at man føler sig mere sikker bag en firewall på et lokalt netværk, men det er altså ikke nok i dag. Trenden er, at også Microsoft går mod skyen med OneDrive. Så man skylder at tildele det samme opmærksomhed".

Inkognitotilstand og skjulte mapper

Helsingør-sagen begyndte at rulle, da en far til en dreng i 3. klasse opdagede, at sønnen havde en YouTube-konto i eget navn, som var oprettet, fordi han havde en Google-konto til skolebrug.

Det har Glostrup Skole imødegået ved at sørge for, at elevernes Chromebooks kun kan åbne Googles kommercielle produkter som YouTube, Google Earth og Google Maps med browseren Google Chrome i såkaldt inkognitotilstand.

"Det gør blandt andet, at eleverne godt kan se videoer på Youtube, men ikke logge ind", siger Morten Ulstrup.

"Programmerne er gode til skolebrug, så derfor vil vi gerne anvende dem. Men de hører til 'consumer-Google' - ikke 'education-Google' - så det skal der selvfølgelig være styr på".

Han fortæller videre, at skolen har lukket for adgangen til en række spil- og pornosider via Google Chrome:

"Og modsat andre devices kan eleverne ikke installere en ny browser eller andre programmer for den sags skyld. Derfor slipper vi for mange af de forstyrrelser, det kan give i undervisningen".

Der er også arbejdet med indstillingerne for at gøre det så sikkert som muligt at opbevare dokumenter med elevernes personlige oplysninger i Google Drev, fortæller administratorerne.

Det handler blandt andet om at sikre, at rettighederne til, hvem der kan henholdsvis tilgå, læse og ændre dokumenter, står snorlige. Det samme skal indstillingerne om, hvornår data automatisk bliver slettet.

Alle mapper med persondata er skjult på forsiden af Glostrup Skoles Google Drev og kan kun tilgås gennem et menupunkt, der viser skjulte mapper. Når man kommer derind, er forsidebilledet på alle mapper en advarsel, der markerer, at nu kommer man ind i en mappe med persondata.

"Det giver et ekstra klik, og det er hele pointen. Når man så at sige går et niveau dybere, skal man lige tænke sig om en ekstra gang", siger Morten Ulstrup.

Ingen reklamer i skoleprogrammerne

Datatilsynet påpeger i sin afgørelse i Helsingør-sagen, at det er en skærpende omstændighed, at Google har som forretningsmodel at indsamle data. Det norske datatilsyn har bedt om konkret at få at vide, hvilke data Google indsamler i sine skoleprodukter, og hvad der sker med dem. Er I helt trygge ved, hvad de bliver brugt til?

"Det er en klassisk misforståelse. Når man omtaler Google, forbinder de fleste mennesker det med, at Google lever af at målrette reklamer efter, hvad vi søger på. Og det er korrekt, at det gør Google i det almindelige consumermiljø. Men det er ikke det, vi arbejder i. Google Workspace Enterprise er et dybt professionelt it-miljø, der bruges af flere og flere virksomheder", siger Morten Ulstrup og tilføjer:

"Det er klart, at der lagres data, der gør, at man kan genskabe en konto, forbedre brugeroplevelsen og den slags. Men det har intet med målretning af reklamer at gøre. Det er udelukkende en sikring af brugernes data. Hvis en pc pludselig ikke vil starte, så mister brugeren de data, der er lagret på skrivebordet. På en Chromebook lagres alt på brugerens konto i skyen".

Er man ikke med til at give Google monopol, hvis man i skolen udstyrer eleverne med en Google-konto og ikke viser dem andre systemer?

"Det er en problematik, der faktisk først er rejst, efter at der er kommet mere end én udbyder. Jeg husker ikke den samme diskussion omkring Windows, dengang alle skoler i Danmark brugte det", siger Morten Ulstrup.

"Der er aldrig nogen, der har problematiseret, at ministeriet, alle it-afdelinger i Danmark og Datatilsynet bruger Windows og Microsofts kontorpakke. Men Microsoft er altså en amerikansk techgigant på lige fod med Google og bør selvfølgelig tildeles samme kritiske blik".

Lars Lyngsøe Højberg understreger, at han i samtaler med områdets gymnasier har fået bekræftet, at Rebild Kommunes skoleelever ikke har problemer med at skifte til at anvende andre systemer, når de går videre i uddannelsessystemet.

Og at skifte system er også både Morten Ulstrup og Lars Lyngsøe Højberg klar til, hvis noget andet på et tidspunkt bliver bedre end Google, understreger de.

"Vores opgave er naturligvis at vælge den bedste platform, og så skal vi hele tiden være opsøgende og holde øje med udviklingen", siger Morten Ulstrup. "Det handler netop ikke om religion".

Da kaffen skal optankes, sidder Anders Jørsum på lærerværelset med sin Chromebook og en grundbog fremme og er i gang med at forberede undervisningsforløb i Google Classroom.

Han er lærernes tillidsrepræsentant og var skeptisk til en start, da lærerne skulle skifte fra at arbejde på windows-pc til at arbejde på Chromebooks, fortæller han.

"Men Chromebooken starter op på ingen tid og er let og meget brugervenlig at anvende. Google Classroom minder om Facebook i opbygningen og er også meget let at gå til. Det er meget intuitivt", siger han.

Ved at andet bord sidder lærer Michael Nielsen. Også han var skeptisk til en start og lægger ikke skjul på, at det har taget tid at omstille sig:

"At foretage et skift er altid en udfordring, og det har selvfølgelig krævet lidt tid. Jeg har nok også brokket mig en del undervejs. Men jeg indrømmer gerne i dag, at det giver rigtig god mening".