Rettelse: Tidligere fremgik det, at det fra skoleåret 2027/2028 bliver op til den enkelte skole, om eleverne skal udarbejde en projektopgave. Den ændring træder dog retteligt i kraft allerede fra det kommende skoleår.

Der var tale om en ren formalitet, da et flertal i Folketinget i dag vedtog folkeskolens nye såkaldte kvalitetsprogram. Samtlige partier stemte for - også dem, der ikke sidder i folkeskoleforligskredsen. Ved den efterfølgende afstemning om muligheden for at give karakterer i 6. og 7. klasse stemte SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten plus de to tidligere Moderaterne-medlemmer Jeppe Søe og Mike Fonseca imod, men også den del af kvalitetsprogrammet blev vedtaget.

Nogle af hovedoverskrifterne i aftalen er mere frihed til skolerne, nye valgfag og nye faglokaler.

Folkeskoleaftale

Kovending: Pædagoger må ikke undervise fagligt svage elever

Da udkastet til lovændringen blev sendt i høring i foråret, vakte det i lærerkredse især opsigt, at der blev lagt op til, at pædagoger kunne stå for den ekstra indsats for de svageste elever i dansk og matematik. Blandt andet lød det til Folkeskolen fra formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen:

”Det er meget kritisabelt og går imod vores bestræbelse på at skaffe læreruddannede nok i fremtiden. Man devaluerer betydningen af en læreruddannelse, hvis man betragter undervisning af de fagligt svageste som noget, en ikke-læreruddannet lige så godt kan varetage”.

Af det endelige lovforslag fremgår det dog, at undervisningen skal varetages af læreruddannende, mens pædagoger kan varetager opgaver i relation til den understøttende undervisning.

Samtidig har der været sat spørgsmålstegn ved, om økonomien i den nye såkaldte ”timebank” egentlig hænger sammen. ”Banken” består af lærer- og pædagogtimer, som - i hvert fald teoretisk - frigives, i fald man dropper al understøttende undervisning og ikke er tvunget til at etablere to-voksen-ordninger i stedet – små 2,5 milliarder kroner. Men en del af de penge har man allerede øremærket til for eksempel længere åbningstider i sfo’en og til de praktiske fag.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kalder den nye aftale ”et skridt i den rigtige retning”.

”Det er mest en god aftale. Vi får nogle nye fagplaner – det arbejde er allerede i gang. Derudover vil jeg også pege på, at skolernes muligheder for at prioritere tidlige indsatser i almenundervisningen i kraft af timebanken bliver styrket”, siger han.

Der er dog også nogle men’er. Især mangler aftalen ifølge lærerformanden at tage livtag med inklusionsopgaven. Og det ærgrer ham.

”Det er den største opgave, folkeskolen står med. Derfor er vi også i gang med det, som undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder ’anden halvleg’, hvor vi i Sammen om Skolen diskuterer, hvilke tiltag der skal til, for at vi kan styrke almenundervisningen, så den tilgodeser langt flere og helst alle elever. Det skylder vi dem”, siger Gordon Ørskov Madsen, som glæder sig over, at det blev klargjort i det endelige lovforslag, at man stadig skal have en læreruddannelse, når man underviser i folkeskolen.

Ny skoleaftale

Sådan hænger økonomien (ikke) sammen i regeringens skoleaftale

Gordon Ørskov Madsen, hænger økonomien i timebanken for dig at se sammen?

”Jeg er kritisk over for det økonomiske grundlag i aftalen. Blandt andet, fordi man længe har kunnet veksle de understøttende undervisningstimer til indsatser i klassen. Det har man kunnet siden corona-epidemien. De penge skubbes nu ind i timebanken sammen med de 500 millioner kroner, som skal gå til ekstra indsatser for elever med faglige vanskeligheder i dansk og matematik. Men mange af pengene er genbrugspenge, fordi man har haft adgang til dem tidligere. Nu skal de blot også gå til blandt andet øgede åbningstider i sfo’en. Det har jeg også flere gange gjort både forligskredsen og ministeren opmærksom på”.

En del af folkeskoleaftalen udmøntes først frem mod 2030, men allerede fra næste skoleår vil der kunne mærkes konkrete ændringer rundt omkring på landets skoler. Her er et overblik over de vigtigste tiltag. Hvis ikke andet fremgår, træder ændringer i kraft fra det nye skoleår.

Ændringer for skolen som helhed

- Den understøttende undervisning afskaffes. Timerne, der i dag går til understøttende undervisning, lægges i såkaldt timebank. Resurserne i timebanken kan for eksempel bruges til to-voksentimer, efteruddannelse og udvidet åbningstid i sfo.

 - De nuværende 866 bindende færdigheds- og vidensområder bliver gjort vejledende, så det frem over alene er fagenes formål og kompetencemål, der er bindende.

 - Lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse afskaffes. I stedet kan skolebestyrelsen fremover fastsætte principperne for motion og bevægelse i undervisningen.

 - Folkeskolelovens paragraf 3a om støtte til enkeltelever udvides fra med muligheden for støtte til hele klasser.

 - Den obligatoriske screening for højt begavede elever vil ikke længere være obligatorisk. I stedet kan en elev tilbydes det, hvis skolelederen vurderer det relevant. Ændringen træder i kraft allerede i det nye kalenderår.

 - Mange skoler vil som følge af indførelsen af flere timer i praktisk-musiske valgfag skulle have nye faglokaler. Dem er der sat penge af til i 2025, 2026 og 2027.

- Arbejdet med nye fagplaner er sat i gang og løber frem mod 2027. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet forventes de at træde i kraft fra skoleåret 2027/2028.

Ændringer i indskolingen

- 1. klasse skal ikke længere have billedkunst og engelsk.

- Fuld kompetencedækning afskaffes i indskolingen.

 Ændringer på mellemtrinnet

- Der bliver fremover en time mindre om ugen til håndværk og design i 4. klasse.

- Skolerne får mulighed for at give karakterer allerede fra 6. klasse.

- Eleverne vil fremover først få deres andet fremmedsprog fra 6. klasse.

 Ændringer i udskolingen

- Elever i udskolingen får en times mindre idræt om ugen.

- Idræt vil ikke længere være eksamensfag.

- I udskolingen afsættes 120 timer til et ekstra praktisk-musisk valgfag i 8. og 9. klasse, og teknologiforståelse bliver femte valgfag i rækken af centralt fastlagte praktisk/musiske valgfag med prøve. 

- Desuden får eleverne 60 timers lokalt besluttet valgfag, som enten kan ligge i 7.-8. klasse eller i 8.-9. klasse.

- Reglerne ændres, så hver elev kun skal til én udtræksprøve i 9. klasse mod to i dag. Der bliver ingen skriftlige udtræksprøver, så man kan ikke længere komme til skriftlig eksamen i fremmedsprog. Den ændring træder først i kraft fra skoleåret 2025/2026.

- Det bliver op til den enkelte skole, om 9. klasseeleverne skal udarbejde en projektopgave eller ej.

- Mulighed for juniormesterlære i udskolingen allerede fra det nye kalenderår.