Venstres Ellen Trane Nørby ved godt, at det egentlig ikke var socialdemokraten Ritt Bjerregaard, der som undervisningsminister i 70'erne udtalte det herostratisk berømte citat om, at "det som ikke alle kan lære, skal ingen lære".

Men som tidligere Dansk Folkepartis Søren Krarup har sagt det, så var det jo lige præcis det hun mente, Ritt Bjerregaard, da hun som omstridt undervisningsminister i Anker Jørgensens regering stod bag en folkeskolereform og en plan for alle uddannelsernes fremtid.

Og netop derfor holder Venstres undervisningsordfører og tidligere undervisningsminister. Ellen Trane Nørby, sig heller ikke tilbage med at henvise til det gamle citat og understrege, at "det er blevet tillagt Ritt Bjerregaard" - selv om dets oprindelse altså rent faktisk fortaber sig i tågerne.

Billede på socialdemokratisk skolepolitik

"Det er jo blevet et præcist billede på socialdemokraternes folkeskolepolitik, og jeg synes faktisk, at citatet er meget relevant med den politik, som den socialdemokratiske regering og minister fører nu. Det hele skal være ens. Det hele skal ligge i midten. Men jeg tror ikke, det gavner folkeskolen", siger Ellen Trane Nørby i et interview til folkeskolen.dk

"Nu har vi haft Pernille Rosenkrantz-Theil siddende som børne- og undervisningsminister i otte måneder, og ud over at hun kommer med bombastiske, retoriske meldinger, så er det jo ikke fordi der sker særlig meget. Opgaverne sander til på hendes skrivebord. Diskussionen om de nationale test er bare ét eksempel på opgaver, som man sagtens kunne have taget hul på i bedre tid. Men regeringen og ministeren har mere travlt med at føre en ideologisk kamp mod de frie grundskoler i stedet for at kigge på, hvordan vi laver en stærk uddannelsessektor på hele grunduddannelsen i det hele taget. Jeg tror simpelthen, at man går fuldstændig forkert i byen, når man som regeringen tror, at man kan gøre folkeskolen stærkere ved at slå på de frie grundskoler", siger Ellen Trane Nørby.

Dermed henviser hun blandt andet til S-regeringens - forgæves - forsøg på at skære ned på det statslige tilskud til fri- og privatskolerne, og så sent som søndag var friskolerne sat uden for døren, da Pernille Rosenkrantz-Theil som minister holdt det traditionsrige Sorø-møde med skoleaktører.

Frihedspakke 

"Jo mere ministeren gør for at genere dem, desto mere fokus får hun på, at hun synes, at de er bedre end folkeskolen. Jeg synes, at vi trænger til at få fokus på, at de frie grundskoler og folkeskolen ikke er hinandens modsætninger. Vi har ikke skolepligt, men undervisningspligt. Vi kan se, at forældrenes engagement er en stor styrke ved de frie skoler. I stedet for at slå på det, synes jeg, at vi skal lade os inspirere af det", siger Ellen Trane Nørby.

Hun peger på, at Venstre løbende arbejder på at udvikle en såkaldt frihedspakke til folkeskolen.

"Den er i høj grad inspireret af, hvad der går godt på de frie skoler, for vi tror ikke på et ideologisk korstog imod dem, men vi tror, at man skal sørge for, at folkeskolen bliver mere attraktiv", lyder det fra V-ordføreren.

Hun henviser til, at den borgerlige regering stod bag flere friheds-initiativer, som Pernille Rosenkrantz-Theil nu har rullet tilbage eller sat ud af kraft.

Reguleringsdagsorden

"Og lige dér kan vi jo se, at regeringen ikke har en frihedsdagsorden. Den har en national reguleringsdagorden - en regulering helt ned i detaljen om, hvad studieture må koste. Regeringens skolepolitik er i den grad blevet præget af socialdemokratisk tænkning. Vi skal puttes ned i firkantede bokse i stedet for at give friheden til, at skolerne og deres tilbud kan udvikle sig forskelligt".

Ny minister skrotter Riisagers frihedsforsøg for folkeskoler 

Ellen Trane Nørby henviser til, at børne- og undervisningsministeren blot få dage efter sin tiltræden satte en stopper for det hidtidige frihedsforsøg, hvor folkeskoler kunne søge ministeriet om fritagelse for love og regler for lettere at kunne iværksætte særlige forsøg. Siden har regeringen også skrottet den såkaldte præmiepulje, der skulle belønne de skoler, der løfter deres elever mest - ligesom den såkaldte nationale talentenhed er blevet nedlagt.

"Det er synd og skam, for folkeskolen har behov for en frihedspakke, hvor vi også anerkender, at der er milevid forskel på at drive en folkeskole på Indre Østerbro i København og en lille landsbyskole i Jylland. Tag bare diskussionen om talentenheden, hvor ministeren understreger, at vi skal løfte bredt. Ja, det skal vi da også, men vi skal altså også afsætte resurser til at løfte dem, der er allerdygtigst. For hvis ikke folkeskolen formår at udfordre dem, så er alternativet, at de søger mod privatskolerne. Og det er jo et kæmpetab for folkeskolen. Det er derfor, jeg nævner det citat, der er blevet tillagt Ritt Bjerregaard om, at det som ikke alle kan lære, skal ingen lære. Det hele skal være så ens", siger Ellen Trane Nørby.

Men hele den tænkning er ødelæggende for folkeskolen, mener hun.

"Vi ønsker derimod en stærk folkeskole, som skal have nogle af de frihedsgrader, som de frie grundskoler har i dag. Det kan eksempelvis være friheden til selv at bestemme skoledagens længde. Her vil vi gerne give en udvidet frihed, så skolerne kan bruge frihedsgraderne forskelligt, for der er jo forskel på at være en skole med tradition for heldags skole eller en skole, der aldrig har haft den tradition", siger Ellen Trane Nørby.

Hun peger på, at der også bør lægges mere kompetence ud til den enkelte skolebestyrelse.

Samarbejde mellem skoleformer

"Tag et konkret eksempel som rullende indskoling. Hvorfor er det en kommune, der skal bestemme, om man vil praktisere rullende indskoling på skolerne? Hvorfor er der kun én bestemt måde at afrapportere på om udviklingen på en skole"?

Ifølge Ellen Trane Nørby vil lokale folkeskoler og frie grundskoler med fordel kunne arbejde sammen.

"Men det bliver til en kamp mellem skoleformerne, i stedet for at folkeskolen får nogle af frihedsgraderne fra de frie skoler, samtidig med at man kigger på, hvordan man kan samarbejde. Det bliver til to adskilte verdener - men begge steder er der jo børn og forældre. Men det synes regeringen ikke. Det kan man også se netop nu, hvor de udmønter penge til flere pædagoger på børneområdet. Her har man besluttet, at pengene ikke må gå til private eller selvejende institutioner. Det er simpelthen ikke den rigtige slags forældre eller børn, mener man åbenbart. Men hvorfor? Hvorfor"?

Hun peger mod Esbjerg Kommune som et eksempel på, at folkeskolen ikke nødvendigvis behøver at blive gjort til en ideologisk kampplads. Her er borgmesteren Venstremand, mens en SF'er er udvalgsformand.

"Det viser netop, at man også kan gøre det til et fælleskabsprojekt, et folkets og samarbejdets projekt. Man styrker vores fælles folkeskole netop ved at give frihed og ved at anerkende forskellene. Og jo, vi skal klart løfte i bunden og hjælpe de fagligt svageste, men vi skal også udfordre de dygtigste. Og i stedet for at gøre det hele til en ideologisk diskussion og et korstog, så vil jeg da meget hellere diskutere, hvordan vi løfter alle børn og unge i det her land".

Politisk strid om, hvordan folkeskolen bedst hjælper de dygtigste