V, DF og K vil nu holde øje med om flere fravælger turen i kirke i skoletiden

Skoleleder: Længere skoledag får eleverne til at fravælge konfirmation

Timerne til konfirmationsforberedelse er ikke medregnet i skolereformens 35 skoletimer om ugen. Det vil få flere til at fravælge konfirmationen, frygter skoleleder. DF, V og K vil holde øje med, om frygten bliver til virkelighed.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I udkastet til den lov, der skal danne grundlag for regeringens reform af folkeskolen, fremgår det, at de to ugentlige timer til konfirmationsforberedelse på 7. klassetrin skal ligge inden for normal skoletid men ikke medregnes i det årlige mindstetimetal. Der ændres dog ikke ved, at eleverne ikke har religionsundervisning i 7. klasse.

At skoledagen således kommer op på 37 timers fastlagt skema, hvis man vælger at bekræfte sin kristne tro, vil få flere til at fravælge konfirmationen. Det frygter i hvert fald skoleleder på Hadsund Skole, Allan Krone Kristensen.

"Det bliver en meget lang skoledag, og så skal man efterfølgende til præst. Jeg tror mange vil falde fra", siger han til folkeskolen.dk.

Plads til lokale aftaler om tidspunkt

På Hadsund Skole er det typisk 90-95 procent af en årgang, der vælger at blive konfirmeret, og man har i en årrække haft en aftale med den lokale kirke om at konfirmationsforberedelsen ligger tirsdag klokken 8-10.

Det kan den stadig ifølge det nye lovforslag, der åbner for at man indgår lokale aftaler om tilrettelæggelsen af undervisningen, men de to timer skal i så fald afvikles inden for normal skoletid, hvor de før var en del af timetallet.

"Så skal de gå i skole til klokken 16. Humlen er, at hvis de kommer på 37 timer i 7. klasse, inklusive konfirmationsforberedelsen, så er der mange der vil vælge den fra", siger Allan Krone Kristensen.

Han så derfor gerne, at konfirmationsforberedelsen kan blive en del af den understøttende undervisning, eleverne kan modtage uden for skolen for eksempel på musikskoler eller i sportsklubber.

"Man kan deltage i musik eller eliteidræt som en del af skoledagen, men ikke i kirkelige handlinger. Den opdeling er jeg imod. Jeg mener, at der er masser af læring i at gå til konfirmationsforberedelse. Og selvom det bygger på en tro, så er der også noget kulturbærende og nogle danske traditioner i spil, som jeg synes er truet", siger han.

Kan ikke være understøttende undervisning

Derfor har han rettet henvendelse til De Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen, og hun har sammen med Dansk Folkeparti og Venstre foreslået Undervisningsminister Christne Antorini at lade konfirmationsforberedelsen være omfattet af understøttende undervisning.

Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti udgør sammen med regeringspartierne forligskredsen bag den nye reform.

Christine Antorini afviser dog, at konformationsforberedelsen kan blive omfattet af ordningen om understøttende undervisning, fordi undervisningen er forkyndende, hvilket er i strid med lovgivningen.

Det ærgrer DF's uddannelsesordfører Alex Ahrendsen. Han er dog tilfreds med, at man sammen med V og K er nået til enighed om "den næstbedste løsning", som er at følge og evaluere på området de kommende år, hvilket de nu har foreslået ministeren.

"Hvis det så viser sig, at færre elever får lyst til at deltage i konfirmationsforberedelsen, eller at det bliver besværligt for dem, så må vi jo tage det op igen", siger han.