Det har hele tiden været hensigten med folkeskolereformen, at eleverne skulle have kontakt med virkeligheden uden for skolegårdens mure gennem 'åben skole'. I folkeskoleloven står der da også at skolerne skal indgå partnerskaber med blandt andet det lokale kultur, idræts- og foreningsliv.

Men indtil for nylig stod der ikke noget om en af de mest centrale aktører i ude i virkeligheden: virksomhederne. Det er der imidlertid lavet om på nu med en ændring af folkeskoleloven i starten af juni. Nu er står det sort på hvidt, at skoler skal indgå i samarbejder med virksomheder oginstitutioner for erhvervsrettet uddannelse foruden lokalsamfundets kultur- og fritidsliv. 

Hvordan kan åben skole blive mere end en sjov dag?

Tale om præcisering

Ifølge Bjørn Hansen, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, er lovændringen en præcisering af det, der var hensigten med åben skole i folkeskolereformen. Nemlig at eleverne skal få et større kendskab til erhvervslivet og erhvervsuddannelser, så gymnasiet ikke ligger som den eneste fremtidsmulighed.

"I loven stod virksomheder og erhvervsuddannelser ikke nævnt tidligere. Det er faktisk en rigtig vigtig del at få dem med i arbejdet omkring åben skole for at få kvalificeret elevernes erhvervsvalg. Lovændringen er en konsekvensændring af noget som man måske i virkeligheden har glemt fra begyndelsen", siger han.

Åben skole: Fra skrot til wok

"Sodavandsbesøg" er ikke et samarbejde

Bjørn Hansen har siddet med i en arbejdsgruppe om åben skole og udskoling og her var han med til at komme med anbefalinger om at gøre det mere tydeligt, at skoler skal arbejde for at indgå samarbejder med virksomheder.

"Når det står i folkeskoleloven, så bliver det også en præcisering af, at kommunerne og skolerne skal tage kontakt til virksomheder. Vi ved fra de store organisationer, at rigtig mange virksomheder er interesserede i at få lavet et samarbejde. Hvis der ellers er tid til, at lærerne og personer på virksomhederne kan få forberedt og talt sammen om mål og indhold så er det en rigtig god ide for elevernes erhvervsvalg", siger han og understreger at det ikke er nok at kalde to timers rundvisning på en virksomhed for et åben skole-samarbejde.

"Det er ikke de såkaldte sodavandsbesøg, vi er ude i her. Det er her, hvor elever får lov at prøve nogle ting. Hvis de for eksempel kommer ud til en elektriker og kan arbejde med elektricitet, som relaterer sig til nogle mål i fysik. Det skal hænge sammen med målene på fagene", understreger Bjørn Hansen.

Elever uimponerede over omfanget af åben skole

Industrien: Brug for en facilitator

I Dansk Industri er begejstringen stor for, at skoleeleverne nu skal ud at besøge virksomheder.

"Vi ved godt, at i den åbne skole er det særligt virksomhedsaktivitererne, der har haft en udfordring. Det vi ser som vores opgave et at få åbnet så mange virksomheders øjne som muligt for, at samarbejdet med virksomheder er en god ide. For det er den måde, vi får adresseret den udfordring, det er at få de unge mennesker til at vælge uddannelser, der retter sig mod det private erhvervsliv", siger underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof.

Dansk Industri håber meget at få et samarbejde op at stå med hver eneste af de 98 kommuner og peger på Aalborgs såkaldte erhvervsplaymaker som et godt eksempel på, hvordan man lokalt kan hjælpe skoler og virksomheder med at få de gode samarbejder op at stå. Virksomhederne har brug for hjælp til, hvad elever og lærere og efterspørger, og lærerne har brug for hjælp til, hvad virksomhederne kan tilbyde fx i forhold til de enkelte fag.

Skoler skal smøge ærmerne op

Mark Jensen, der er formand for UU Danmark hilser også præciseringen om, at virksomheder er en del af åben skole, velkommen.

"Det er en god præcisering, som rigtig mange skoler allerede er i gang med, og som endnu flere skoler burde smøge ærmerene op og se at komme i gang med", siger han og uddyber.

"Efter UU-vejledningen er reduceret, er der lagt op til, at skolerne meget mere arbejder med den åbne skole på virksomheds- og erhvervsskoleområdet. Både for at få skabt viden om hvilke job, der er mulighed for at uddanne sig til og så selvfølgelig også skabe interesse for og kendskab til erhvervsuddannelser. Der er folkeskolen svag, for der bliver fokuseret for meget på overgange til gymnasiet".

Høring: Åben skole kræver systematik

Brug uu-vejlederne og deres kontakter

Mark Jensen håber, at mere information om job og uddannelsesmuligheder kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, fordi alt peger på at der bliver brug for flere erhvervsuddannede i fremtiden. Han ved dog også, at det kan være svært for folkeskolerne at få taget hul på et virksomhedssamarbejde og finde resurserne til det ved siden af inklusion og faglig undervisning.

"I en travl hverdag er det meget svært at tage hul på det her, for det kræver mange kontakter og aftaler for at få sat det i system. Der peger vi på, at man ser den lokale uu-vejleder som en resurseperson i denne sammenhæng. De arbejder med at formidle kontakter til virksomheder, så kan der findes resurser til den lokale uu-vejleder, vil det være ren fornuft", siger Mark Jensen.

Forsmag på voksenlivet Ved afstemningen om  ændringen af folkeskoleloven blev det desuden også vedtaget, at elever allerede fra 6. klasse kan komme i virksomhedspraktik i kortere perioder. Tidligere var dette først et tilbud fra 8. klasse.

"Det er et signal til at kunne hjælpe de skoletrætte. Der er nogle elever, som vil have rigtig godt af at komme ud og få lidt praktisk arbejde og afveksling i hverdagen, så de får et overskud til at komme tilbage og tage sig af de boglige fag, som de også skal arbejde med. Så forebygger man måske en skoletræthed senere hen", siger Bjørn Hansen. Han minder dog om, at eleverne stadigvæk skal kunne gennemføre fagene, og at de skal være med, når der er test og prøver.