"Konfirmationsforberedelse er ikke en del af undervisningen i folkeskolen og indgår hverken i minimumstimetal eller vejledende undervisningstimetal. Konfirmationsforberedelse kan heller ikke indgå i den nye tid til understøttende undervisning".

Så klokkeklar er vurderingen fra Undervisningsministeriet efter en henvendelse fra folkeskolen.dk.

I Struer Kommune har man valgt at sænke det nye reformtimetal fra 35 til 33 i 7. klasse, så eleverne kan få fri til at gå til at gå til konfirmationsforberedelse hos en præst.

Den lokale lærerkreds forstår ikke meget af kommunens beslutning.

"Vi undrer os over, at man gør det her, for det er en måde at omgå intentionerne i det folkeskolereformen", siger Torben Voss, der er formand i Vestjysk Lærerkreds.

"Man har en skolereform, der skal løfte det faglige niveau, men samtidig tager man timer væk og giver dem til en præst", siger Torben Voss.

Skoleleder: Længere skoledag får eleverne til at fravælge konfirmation

Tænkt til specialelever Processen, der førte til det nedsatte timetal, er interessant. På grund af skolereformens udvidelse af skoledagen og en busordning, hvor skolebusserne senest kan køre klokken 15, var der opstået problemer med at få plads til konfirmationsforberedelsen i Struer Kommune.

Præsterne og skolelederne kunne ikke bliver enige om, hvornår konfirmationsforberedelsen skulle ligge, og beslutningen blev skubbet op på politisk niveau. Her endte et grundigt forberedelsesarbejde fra præsternes side med at give pote:

Præsterne forklarer i et brev stilet til Børne & Uddannelsesudvalget i Struer kommune, at der i Ikast-Brande Kommune er fundet en løsning, hvor der gives dispensation fra timetallet. De henviser til en formulering i aftaleteksten bag folkeskolereformen:

"Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser - børnehaveklassen og 1. -3. klasse og for 4. - 9. klasse for klasser med helt særlige behov"

Hvorefter præsterne anbefaler, at der gives dispensation. En indstilling, som politikerne ender med at efterkomme.

Men den fortolkning af stiller kredsformand Torben Voss sig kritisk overfor.

"I min optik, så er den dispensationsmulighed tænkt i forhold til specialelever. Jeg tror ikke, at det har været konfirmations-forberedelse, der har været intentionen", siger han til folkeskolen.dk.

Rammen skal overholdes I et skriftligt svar til folkeskolen.dk forklarer Undervisningsministeriet, at rammen for skoledagen er gælder:

"Kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen må derfor ved de lokale forhandlinger om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen tage udgangspunkt i denne nye ramme, som medfører skærpede krav til planlægningen af skolernes undervisning", skriver ministeriet og fortsætter: "De nye timetalsrammer giver gode muligheder for, at man lokalt kan finde en løsning, som tager hensyn til både præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse, skolernes tilrettelæggelse af undervisningen og de unges valg af konfirmationsforberedelse".

Haderslev: Konfirmationsforberedelse i weekenderne

En pragmatisk løsning Steen Jakobsen, der er formand i børne- og uddannelsesudvalget i Struer, fortæller at kommunen har forsøgt at finde en pragmatisk løsning.

"Det er klart, at vi er helt med på, at konfirmationsundervisningen ikke er en del af undervisningen og derfor ikke skal indgå i en del af de 35. Men det, vi har mulighed for som byråd, er at give en dispensation og nedskrive timetallet med to timer, således at det kommer ned på 33 i stedet for. De to timer, vi finder, kan så bruges til konfirmationsforberedelse", siger Steen Jakobsen.

I vurderer altså, at 7. klasses konfirmationsforberedelse går ind i den gruppe, der har "helt særlige behov"?

"Ja", siger Steen Jakobsen. Han fortæller, at det ikke er prøvet af hos Undervisningsministeriet. "Men vi har hørt, at der er andre kommuner, der har løst det på den her måde".

Steen Jakobsen fortæller desuden at Struer Kommune er udfordret af stor geografisk spredning.

"Med de nye timetal har vi en udfordring i forhold i forhold til transport. Vi kunne også bare sige, at det må kirken selv finde ud af. Men der står samtidig, at vi skal sikre ordentlige forhold for konfirmationsundervisning, og at det skal ligge mellem 8 og 16.) Så kunne man sige, at det skulle ligge fra 15 - 16. Og hvis præsterne så har to hold, hvilket flere af dem har, så skulle det ligge fire dage om ugen", siger han og henviser i øvrigt til folkeskolereformens intentioner om at inddrage lokale aktører og samarbejdspartnere, og at det ville være underligt ikke at fortsætte det gode samarbejde med kirken.

Reformen stiller en lang række krav, der gør, at der er behov for de her timer?

"Det er ikke fordi, at vi ikke synes, at de skal have de timer. Vi siger, at det er forældrenes valg. Og man skal også have 35 timer i de uger, man ikke går til præst. Og vi har opfordret præsterne til, at de tænker anderledes, ligesom det er tanken, at man skal tænke anderledes generelt med reformen. De kan sætte det sammen med ture og ser muligheder i sammenhængende undervisning - det signal har vi sendt. Og det her er den 1-årige løsning, og vi må se på, om vi kan finde en bedre løsning om et år. Vi må erkende, at det ikke kun er på det her område, men også andre dele af folkeskolereformen har gjort, at vi er voldsomt under tidspres", siger Steen Jakobsen.