Den sidste ubekendte faktor i planlægningen af skolereformen har været fordelingen af de 1,8 milliarder kroner, der over en fire-årig periode, er afsat til at kompensere økonomisk trængte kommuner med indfasningen af den nye folkeskolereform.

Pengene er deles op i fire portioner med 300 millioner kroner i 2014, 600 millioner kroner i 2015 og 16 samt 300 millioner kroner i 2017. Se i linket til højer, hvor mange penge, din kommune får.

Sådan er ansvaret ved fejlberegninger i skolereform-økonomien

Pengene er nu blevet fordelt af Økonomi- og Indenrigsministeriet efter fire objektive kriterier:

- 100 millioner kroner fordeles efter børnetallet.

- 75 millioner kroner fordeles til kommuner med lavt timetal og høj undervisningsprocent hos lærerne.

- 75 millioner fordeles til kommunerne med lav befolkningstæthed og høj rejsetid pr. indbygger.

- 50 millioner kroner fordeles til kommuner med lavt potentiale for at frigøre midler fra sfo.

Med fordelingen af pengene har kommunerne mulighed for at danne sig et overblik over, om reformen kan finansieres inden for det gældende skolebudget, eller om der skal hentes penge ind fra andre serviceområder for at dække de ekstra udgifter.

Skolereformen kan føre til massive nedskæringer i Kolding

Mangler millioner i Kolding Kolding Kommune var en af de kommuner, der på grund af en meget lav indtægt fra sfo-området satsede hårdt på at få en god del af de ekstraordinære midler. Kommunen får 3,6 millioner kroner fra den ekstraordinære pulje.

I forbindelse med første behandling af skolereformens finansiering i Kolding sagde kommunens børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen til folkeskolen.dk:

"Reformen kan ikke gå i nul. Selv hvis lærerne underviste tre timer mere om ugen, og selv hvis vi ikke var underfinansieret på sfo-området, så ville der stadig mangle et stort tocifret millionbeløb".

Kommunal topchef: Skolereformen er ikke finansieret