Det kræver ekstra penge til skoleområdet, hvis reformen skal realiseres med det nye minimumstimetal, siger børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen.
Kommunal topchef: Skolereformen er ikke finansieret
Kommunerne får svært ved at finansiere folkeskolerefomen uden at tilføre ekstra penge, fortæller børne- og uddannelsesdirektøren fra Kolding Kommune, hvor der skal tilføres 90 millioner for at gennemføre reformen.
Jørn Jørgensen, der er formand for de Skolelederforeningen i Kolding er langt fra begejstret for udsigten til besparelser på skoleledernes råderum.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Reformen kan ikke gå i nul. Selv hvis lærerne underviste tre timer mere om ugen, og selv hvis vi ikke var underfinansieret på SFO-området, så ville der stadig mangle et stort tocifret millionbeløb", siger Ib Hansen, der er børne- og uddannelsesdirektør i Kolding Kommune.
I Kolding Kommune kommer skolereformen til at koste 90 millioner kroner. Reformens økonomi er blevet tydelig efter Kolding Kommunes uddannelsesudvalg har videresendt et budget for skolereformen til politisk behandling i byrådet. Her fremgår det, at mange af pengene skal findes via mere undervisning for den enkelte lærer.
"Det vil betyde at skolernes fleksibilitet i forhold til at sætte støttefunktioner ind i klasserne og i forhold til at lave to-lærer og to-voksenordninger og deletimer, vil blive mindre. Fordi en stor del af budgettet vil blive brugt til at dække det minimumstimetal, som den nye folkeskolelov indebærer", siger Ib Hansen. Han understreger, at byens lokalpolitikerne har lagt mærke til og vist forståelse for, at der skal tilføres flere penge for at gennemføre skolereformen.
Svækket faglighed Jørn Jørgensen, der er skoleleder på Lyshøjskolen og formand for den lokale afdeling af Skolelederforeningen, er også bekymret for udspillet, som han kalder en klar svækkelse af den faglige profil. Blandt andet fordi puljetimerne, som er timer den enkelte skoleleder disponerer over, står til at blive skåret med 17 millioner kroner.
"For eksempel har vi i år lavet en naturfaglig linje, hvor vi har kunnet lave tolærerordning. Det har vi også gjort i fysik i afgangsklassen. Og det kan vi jo ikke længere. Det samme gælder i 9. klasse, hvor vi laver en særlig satsning, hvor vi bruger fire timer hver eneste uge", siger Jørn Jørgensen.
Lille SFO-gevinst I Kolding Kommune skal de finde ekstra mange penge, fordi SFO-erne i høj grad har været forældrebetalt. Ifølge KL vil kommunerne på landsplan kunne frigøre 1,2 milliarder kroner ved at flytte resurser fra SFO-erne. I Kolding burde de ifølge de nationale tal have fundet 19,2 millioner kroner - men der kan kun spares 3,3 millioner kroner.
Selvom det fagfaglige bekymrer Jørn Jørgensen, er det især inklusionsindsatsen, der står til at blive skåret, han er frygter for.
"Hvis inklusionstimerne forsvinder, står lærerne i langt højere grad alene i timerne med elever, der skal inkluderes og skal have specielt tilrettelagt undervisning, og som skal takles på en speciel måde. Det er bekymrende, både for den elev, der skal inkluderes, men også for de andre 25 elever, der sidder i klassen", siger Jørn Jørgensen.
Høj klassekvotient Han fortæller, at Lyshøjskolens relativt høje klassekvotient, gør det ekstra nødvendigt med de ekstra timer.
Annonce:
"Vi har knap 1000 elever og en klassekvotient på cirka 25. Derfor har vi behov for i et vist omfang at have tolærerordning. Det bliver der ikke råd til fremadrettet" siger Jørn Jørgensen.
Han understreger dog, at han stadig håber budgettet vil blive revideret af byrådet, når det bliver endeligt politisk behandlet. I øvrigt er han godt tilfreds med, at byrådet i Kolding har valgt at overføre alle de sparede lockoutkroner til skoleområdet. På Lyshøjskolen har det for eksempel ført til tre ny ansættelser af lærere.
