Når børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) efter sommerferien skal udarbejde en redegørelse til Folketinget om folkeskolereformen, kan hun passende skrive redegørelsen som en nekrolog.

Sådan lyder det fra SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, der til gengæld lægger op til et "vildt efterår" med folkeskolen allerøverst på den politiske dagsorden.

Det omfatter blandt andet et SF-forslag om markant kortere skoledage, så alle folkeskoleelever fremover skal have en time mindre på skemaet om dagen. Her vejrer SF nu for alvor morgenluft efter, at undervisningsministeren i et interview med folkeskolen.dk i juni i kølvandet på corona-nedlukningen overraskende pegede på værdien af færre timer på skolen - og tidligere har flere andre partier bakket op om mange læreres ønske om kortere skoledage.

Minister i kovending: "Nogle elever har haft rigtig god gavn af kortere skoledage"

"Nu oplever jeg, at der endelig ser ud til at være hul igennem. Vi skal tvinge regeringen til forhandlinger, for vi oplever, at vi godt kan samle flertal for det. Og jeg oplever jo også, at ministeren er klar til at lære af erfaringerne fra corona-krisen.  Så jeg synes, der tegner sig et flertal for kortere skoledage", siger Jacob Mark til folkeskolen.dk

Samtidig forslår SF også at indføre et klasseloft med maksimalt 24 elever i hver klasse. Jacob Mark peger på, at der gennem de seneste ti år har været en stigning i antallet af store klasser med flere end 24 elever, og det går ud over eleverne, mener han.

Rullende indførelse af klasseloft

Ifølge et svar fra undervisningsministeren til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg vil en generel sænkelse af klasseloftet til 24 elever koste 1,95 milliarder kroner og kræve oprettelse af 2.400 nye klasser. Men ifølge SF's forslag skal der være tale om "rullende indførelse" af klasseloftet, så det kun omfatter fremtidige klassedannelser. Til gengæld skal der være flere timer med to voksne i de eksisterende klasser, som ikke skal brydes op.

"Det kan lyde af mange penge, men vi bruger også rigtig mange penge på folkeskolen på nogle ting, hvor jeg tænker, at de penge kunne være brugt bedre. Vi foreslår, at man sænker skoledagens længde med en time generelt, og det vil faktisk give et tilsvarende beløb. Så vi kan altså lave en ret markant ændring, som i virkeligheden er en ret simpel ændring: Vi gør skoledagen kortere, men til gengæld sidder der færre børn i klasserne. Det er en måde at gøre folkeskolen bedre for de samme resurser", siger Jacob Mark.

Frihedsreform og ophobede sager

Han siger, at han har tænkt sig at kaste alle sine kræfter ind på at gøre efteråret til folkeskolens efterår, efter at corona-nedlukningen har krævet al opmærksomhed og kræfter de seneste måneder. Måske kommer corona-krisen stadig til at fylde, men undervisningspolitikerne skal også i gang med udsatte forhandlinger om nationale test, uddannelsesparathedsvurderingerne og elevplanerne, påpeger han.

Hertil kommer, at SF er ved at lægge sidste hånd på et større udspil om langt mere frihed i folkeskolen - en frihedsreform, som Jacob Mark kalder det.

"Fra Christiansborg skal man styre hårdere på resurser og sikre, at der er resurser nok. Til gengæld skal vi styre meget mindre på pædagogik og på, hvordan man laver god skole", siger SF-ordføreren.

Samme frihed som friskolerne

I det kommende forslag til en frihedsreform vil SF blandt andet gøre folkeskolen mere konkurrencedygtig i forhold til privat- og friskoler. I første omgang lægger partiet op til et forsøg med at give 50 folkeskoler den samme frihed som de private skoler. Dermed skal skolerne blandt andet selv kunne vælge, om de vil afholde de nationale test, skriver Berlingske - der også noterer sig borgerlig opbakning til det kommende SF-udspil, bortset fra punktet om de nationale test.

De omfattede skoler skal ifølge SF selv kunne bestemme fag, skoledagens længde og andre ting, som i dag er nationalt bestemt. Men friheden må ikke føre til lokale besparelser.

Ifølge Jacob Mark har folkeskolereformen holdt landets folkeskoler i et pædagogisk jerngreb - men nu er det på tide at sætte dem fri, mener han.

"I virkeligheden giver det ikke meget mening at blive ved med at tæske rundt i den folkeskolereform. Jeg så hellere, at vi satte os ned i nogle partnerskaber med folkeskolens parter og diskuterer, hvad der er brug for for at få lavet nogle ændringer til gavn for børnene - i stedet for at holde fast i de ting, der ikke virker", siger han.

Thomas Gyldal: Stop snakken om de lange skoledage