"Verdens tyndeste evidensgrundlag"

De politiske og ideologiske forskelle i synet på Pisa-resultater og folkeskolereform blev endnu engang luftet ved et åbent samråd i dag indkaldt af Liberal Alliances Merete Riisager. Hun oplever, at kommunikationen mellem hende og undervisningsminister Christine Antorini, Socialdemokraterne, går helt galt, når de taler om, hvad forskningen viser.

"Jeg har ikke kunnet finde et eneste sted, hvor praksislæring er hverken nr. 1, 2, 3 eller 4 på en liste over faktorer, der gør eleverne dygtigere. Det ligger rigtig langt nede, hvis det overhovedet er med", sagde Merete Riisager. "Forskningen viser, at klassisk lærerstyret, struktureret undervisning er det, der giver det største udbytte i forhold til den tid, der anvendes - selvom ministeren lidt hånligt kalder det røv-til-bænk-undervisning".

"Jeg vil godt erklære mig enig i, at lærerstyret og struktureret undervisning med en dygtig lærer virker - men en del af sådan en god undervisning er netop at kombinere teori med praksis og arbejde anvendelsesorienteret - for eksempel ved at gå ud i naturen og eksperimentere, som man også gør i forskningen. Men det handler netop om, at det skal være lærerstyret, struktureret undervisning, hvor praksiselementer indgår", fremhævede Christine Antorini.

Dygtige elever skal udfordres Det var Pisa 2012, der blev offentliggjort i begyndelsen af december, der var anledning til dagens samråd. Liberal Alliance, Venstre og Konservative er især bekymrede over, at der er blevet færre elever i gruppen af de allerdygtigste i opgørelsen af de danske Pisa-resultater. Og de mener ikke, at muligheden for holddeling, elev-til-elev-undervisning og talentforløb inden for den nye, længere skoledag, er nok til at udfordre de dygtigste elever. Og særligt mener Merete Riisager, at de dygtigste faktisk kan tage skade af praksislæring, fordi de netop har brug for et højere abstraktionsniveau.

"Det er jeg helt uenig i", erklærede Christine Antorini og fortalte om et talentforløb, hun har overværet, hvor dygtige skoleelever samarbejdede med universitetsstuderende om at klone.

"At fremhæve kloning som et eksempel på praksislæring er næsten grotesk", mente Merete Riisager. "Kloning forudsætter netop et meget højt abstraktionsniveau".

6,2 procent af eleverne fritaget fra Pisa Merete Riisager havde blandt andet indkaldt til samrådet, fordi hun mistænker, at de danske elever er ringere, end Pisa-resultaterne viser, fordi 6,2 procent af de udtrukne elever har været fritaget for at tage testen, hvilket ligger over den grænse på 5 procent, som OECD's Pisa-kontor har fastlagt.

"Det er jo noget, vi har drøftet tidligere, fordi antallet af fritagne var endnu højere i 2009", svarede Christine Antorini og medgav, at man teoretisk set kan forbedre sin Pisa-score ved at undtage elever, som man forventer vil klare testen dårligt. "Men jeg vil godt understrege, at OECD har godkendt de danske Pisa-data uden at stille krav om yderligere analyser, og derfor må vi gå ud fra, de er repræsentative. Men det er for mange, og Pisa-konsortiet har gjort en del for at nedbringe antallet".

I 2012 kontaktede det danske Pisa-konsortium en del skoleledere for at vejlede dem om, hvordan man kan tilrettelægge Pisa for elever med særlige behov, og man tilbød en særlig "Pisa light", den såkaldte UH-test, som rummer færre opgaver og kan klares på en time.

"I 2015 vil der være endnu større fokus på elever med særlige behov - her vil de også få mulighed for at få ekstra tid til Pisa-testen", forklarede Christine Antorini og tilføjede "uden at det skal være en undskyldning", at også lande som Luxembourg, Canada, Norge og Sverige fritager flere end 5 procent.

Læring i daginstitutioner

Karen Ellemann, Venstre, spurgte til ministerens holdning til ideen om at forbedre Pisa-resultaterne ved et års tidligere skolestart.

"Jeg synes, det er lidt svært at diskutere, fordi vi i de nordiske lande har valgt at have nogle gode daginstitutioner med uddannede pædagoger og med pædagogiske læreplaner", svarede Antorini. "At sige, at det ikke tæller med, er en skæv diskussion. For eksempel leger man sproglege. Men hvorfor ikke også tallege? Jeg synes, vi skal tage den nuancerede debat om, hvad der sker i dagtilbudene".

Det svar gav ros fra den konservative ordfører Lene Espersen: "Jeg forstår ikke, at nogle partier hoppede på Krakas regnearksøvelse. Mine to børn lærte alfabetet og tallene i børnehaven, og man skal jo være undervisningsparat, før man starter i skole - min den ene ville det helt sikkert ikke have været en god ide at sende i skole før!"

Egelund: Krakas analyse af Pisa holder ikke vand

Vil de danske resultater så blive bedre med i Pisa 2015, når folkeskolereformen er indført?

"Jeg har det også sådan, at når vi investerer så meget i uddannelse, fordi vil klæde vores børn på, så de bliver så dygtige som muligt til at klare sig i samfundet, så må vi forvente os, at vi ligger over OECD-gennemsnittet, og det gør vi i dag kun i matematik. Men jeg lægger mærke til, at Pirls-undersøgelsen viser, at der er sket fremskridt hos de yngre elever i læsning - her kan vi se, at indsatsen med læsekonsulenter, der underviser skolernes læsevejledere, sprogstimulering og dagtilbud osv. har virket. Det er opmuntrende, men det siger også, at det tager noget tid. Men vi har så valgt at være ambitiøse og gå ind og måle år efter år, velvidende, at det først slår igennem for alvor, når vi er nået gennem hele skoleforløbet", sagde Christine Antorini. "Men forhåbentlig kan det da spores i Pisa 2015".