På hver fjerde skole vil der næste skoleår være elever, der kan se frem til længere skoledage, end de har i dag. Det skrev folkeskolen.dk i onsdags.

De mange skoler har nemlig anvendt paragraf 16b til at fjerne flere understøttende undervisningstimer på mellemtrin og udskoling, end det bliver tilladt fra næste skoleår af.

I artiklen skød Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl skylden for de længere skoledage over på dem, han kaldte for "de røde partier". Ifølge ham ønskede de nemlig at fastholde de lange skoledage.

Lovjustering fører til længere dage på hver fjerde skole

Den kommentar har siden fået SF's Jacob Mark til at kontakte redaktionen for at give sin udlægning af forhandlingerne:

"I SF er vi lidt irriterede over at læse, at vi bliver skåret over én kam med de andre partier. Vi var det parti, der kæmpede mest for kortere skoledage. Vi kæmpede for, at skolerne skulle kunne veksle al understøttende undervisning. De øvrige røde partier var også klar på at gøre skoledagen kortere. De foreslog at veksle nogle af dansk og matematiktimerne. Den var vi med på, men det ville regeringen ikke", fortæller han.

Henrik Dahl: Mest S

Folkeskolen.dk har efterfølgende spurgt Henrik Dahl til, hvilke partier han konkret henviste til, da han sagde "de røde partier".

"SF var klar på at gøre skoledagen kortere. Det var hovedsageligt Socialdemokratiet, der ikke var til at hugge og stikke i", siger Henrik Dahl.

Her får alle skoler længere skoledage næste år

Hvad med de Radikale?

"Modstanden kom først og fremmest fra S".

Dahl: Bagland pressede S og V

I onsdags fortalte Henrik Dahl, at Liberal Alliance ligesom SF gerne så, at skolerne selv var blevet herrer over, om deres skoleskemaer fremover skal indeholde understøttende undervisning eller ej. Det er imidlertid et stykke fra det oprindelige udspil fra regeringen.

I udspillet fremgik det, at der skulle fjernes 1½ klokketimer, eller hvad der svarer til to lektioner om ugen, og så skulle det blive betydeligt sværere at anvende paragraf 16b til at konvertere den understøttende undervisning til kortere skoledage og timer med to voksne på samme tid. Var udspillet blevet til lov, havde der med andre ord været endnu flere skoler, der næste år stod med længere skoledage end i dag.

DLF: Ønske om at forkorte skoledagen kan få stik modsat effekt 

Betyder det, at der også var partier i regeringen, der heller ikke var klar til at pille særligt meget ved skoledagens længde?

"Det er enormt svært at gennemskue. Jeg fortolker selv situationen sådan, at S og V var under meget pres fra deres kommunale bagland. Et pres, der havde ret meget indflydelse på forhandlingerne. KL har jo haft et stort ønske om, at der skulle ro på reformen".

Når du siger bagland, taler vi så om et pres fra KL eller et pres fra konkrete partifæller ude i kommunerne?

"Det er nok begge dele", siger han.

S er tilfreds med aftale

Socialdemokratiets ordfører Annette Lind udtalte i onsdag, at hun er tilfreds med, at der er kommet, hvad hun betegner som et gulv under den understøttende undervisning.

"Det var vigtigt for os, at man fik lavet et gulv af understøttende undervisning, så vi sikrer, at eleverne har en varieret undervisning. Det var også derfor, at vi fik sikret, at det blev givet penge til at styrke den understøttende undervisning".

Konservative vil have flere fagtimer og kortere skoledage