Skolefolkene i Kolding talte stort set med én tunge, da det blev klart for dem, at der skal findes 90 millioner kroner for at gennemføre folkeskolereformen: Kvaliteten ryger - både den faglige kvalitet og skoleledernes mulighed for fleksible løsninger og indsatsen for inklusion vil have problemer. Oveni skal kommunens 800 lærere dække det, der under den gamle overenskomst ville kræve 110 nyansættelser.

Skolereformen skal primært finansieres via frigjorte penge fra to store områder (se boks). For det første skal lærerne undervise en større del af deres arbejdstid. For det andet skal frigjorte midler fra skolefritidsordningerne flyttes over i skolen. Og netop skolefritidsordningspengene kommer de til at mangle i Kolding. Byens forældre dækker næsten hele udgiften ved at sende deres børn i skolefritids-ordning, derfor er der ikke meget at vinde ved at gøre skolefritidsordningstiden til skoletid. Ifølge de centrale beregninger burde Kolding kunne spare 19,2 millioner kroner ved at overføre midler fra skolefritidsordning til skole. På trods af at 60 pædagoger bliver fyret, kan man kun overføre 3,3 millioner kroner.

Kolding Kommunes børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen afviser, at skolefritidsordningstaksten kunne have reddet finansieringen.

Kommunal topchef: Skolereformen er ikke finansieret

»Reformen kan ikke gå i nul. Selv hvis lærerne underviste tre timer mere om ugen, og selv hvis vi ikke var underfinansieret på skolefritidsordningsområdet, så ville der stadig mangle et stort tocifret millionbeløb«, siger Ib Hansen.

I Kolding er budgettet i første omgang blevet sendt fra uddannelsesudvalget til videre politisk behandling.

Bestilleren betaler

En række andre kommuner har allerede givet udtryk for, at skolereformen ikke kan betales med de nuværende midler. Når budgetterne er endeligt gjort op, vil der være et klarere billede af, om skolereformen reelt er finansieret.

Hvis det viser sig, at KL så at sige har solgt kommunerne for billigt og ikke har indgået en aftale om folkeskolereformen, der er finansieret, bør det stadig være staten, som hænger på regningen. Det fortæller

kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Der er det grundprincip i det økonomiske samspil mellem kommuner og stat, at bestilleren betaler gildet: Forstået på den måde, at når staten bestiller nye varer eller nye ydelser hos kommunerne, så er princippet også, at den skal betale for det«, siger Roger Buch, der samtidig understreger, at der er en bagatelgrænse ved så store reformer, og at der kan være store lokale forskelle på reformens konsekvenser.

KL afviser

»Samlet set har vi ikke nogen indikation af, at pengene ikke skulle passe for kommunerne under et. Men det er ikke det samme, som at kommunerne ikke har udfordringer. Kommunerne ligger forskelligt i forhold til elevernes timetal, lærernes undervisningsprocent og forældrebetalingsandelen i skolefritidsordningerne, og det giver forskellige forudsætninger for at gennemføre reformen«, siger Ole Cordsen, der er udgiftspolitisk chef i KL.

Leder: Hvem skal vaske op?