Skoleforliget er et forsøg

Politikere behøver ikke at reagere ufornuftigt omkring skolen. Det må være deres opgave at forklare, at der skal forsøg til, inden der bliver sat nyt i gang i hele landet, siger læseprofessor Carsten Elbro

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor i læsning Carsten Elbro mener ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at det nye skoleforlig vil give bedre læsere.

»Det er ikke blevet undersøgt. Politikere skal jo være handlekraftige, så de har ikke tid til at gennemføre forsøg i for eksempel en enkelt kommune for at se, hvad der virker. I stedet for gennemfører de fuldskalaforsøg i hele landet, uden at de ved, om det er det rigtige«, siger Carsten Elbro.

Men det er jo politikernes opgave at handle.

»Ja, politikere skal reagere, men de behøver ikke at reagere ufornuftigt. Det må være deres opgave at forklare vælgerne, at vi skal gennemføre nogle forsøg, så vi ved, om forskellige tiltag virker, når vi sætter dem i gang i hele landet«.

Er det en god idé med bindende trinmål?

»Som udgangspunkt er det en god idé at evaluere eleverne. Derfor er det også fint at indføre bindende trinmål, som eleverne skal leve op til. Målingerne virker selvfølgelig ikke i sig selv, men man kan finde ud af, hvilke elever og hvad man skal være opmærksom på.

Det gør man allerede mange steder, og den gode lærer ved, hvor eleverne er, uden at teste dem. Men den gode lærer er ikke i alle klasselokaler«.

»Omvendt er der en fare for, at undervisningen i meget høj grad kommer til at handle om lige netop de ting, der skal testes. I England er der hele lærebøger med tekster, der passer til lige netop de prøver, eleverne kan komme op i. Det vil ske på bekostning af andre ting«.

Læsning er højt prioriteret

Virker det at give eleverne ekstra dansktimer?

»I Bertel Haarders første periode som minister brugte man faktisk mange millioner kroner på at give eleverne en ekstra dansktime i 2. og 3 klasse. Det viste sig, at det ikke havde nogen nævneværdig effekt. Der skal flere timer til, hvis det skal have effekt. Hvis man kommer under det anbefalede timetal, har det vist sig, at resultaterne bliver dårligere, men ikke så meget. Læsning er nemlig højt prioriteret i skolen, og lærerne justerer dagligdagen efter, hvad der er timer til. Det kan blandt andet gå ud over svage elever i klassen, fordi læreren ikke både kan tage sig af de svage og undervise resten af klassen i læsning. Det kan give en social slagside«.

Der har været meget snak om, at tosprogede har problemer med at læse. Lærer man at læse på en anden måde, når det ikke er modersmålet, man bliver undervist i?

»Man lærer at læse et andet sprog på sammen måde som modersmålet. Det er de samme faktorer, men det er ikke de samme ting, der er svære.

Tosprogede har ikke specielt store problemer med selve afkodningen af bogstaverne og ordene. Det er tekstforståelsen, de har problemer med. Derfor skal der lægges større vægt på tekstforståelse og arbejdet med at udvide ordforråd og lave strukturer for, hvordan de forstår teksterne. Det er for eksempel en god idé at lege ordforrådslege og arbejde med hurtigt at få eleverne til selv at bruge ordene«.

»Generelt har tosprogede dårligere forudsætninger end andre for at lære at læse. Derfor er det naturligt at sætte massivt ind med resurser, for at de kommer bedre med«, siger Carsten Elbro.