Kommunalbestyrelserne var gavmilde, da de i oktober lagde budget for 2002. De lokale og nationale politikere lovede guld og grønne skove under valgkampen.

I februar melder den nye regering imidlertid ud, at kommunerne nu skal skære en halv milliard af de budgetter, der allerede er vedtaget.

I sidste uge lancerer undervisningsminister Ulla Tørnæs så et nyt lovændringsprogram for folkeskolen, '10 skridt mod en bedre folkeskole', der blandt andet indbefatter ekstra timer til dansk, matematik og naturfag.

Ti skridt koster penge. Hvordan hænger det sammen med regeringens sparekrav?

'Det er ikke nødvendigvis sådan, at kvalitetsudvikling koster penge', siger Ulla Tørnæs.

'Kommunerne kan frigøre resurser gennem skolestruktur og fleksibilitet, som kan bruges, som jeg har foreslået. Men lad mig understrege, at det naturligvis er noget, der skal indgå i de kommunale drøftelser'.

Den nye formand for Kommunernes Landsforening (KL), Ejgil W. Rasmussen (V), har svært ved at se sammenhængen i regeringens politik.

'Det er lidt vanskeligt at få det til at hænge sammen med, at udgifterne skal gøres mindre'.

Undervisningministeren mener imidlertid, at kvaliteten i skolerne kan udvikles for de samme penge, blandt andet gennem en bedre skoleledelse og bedre politisk ledelse.

'Desuden mener jeg også, at projekt Klare Mål, som er iværksat af ministeriet, kan være de knager, man kan hænge en styrkelse af kvaliteten op på ude i skolerne, uden at det koster penge'.

Skal lærerne løbe hurtigere?

'Overenskomsten vil jeg overlade til Ejgil Rasmussen. Det vil jeg ikke blande mig i'.

Hele vejen rundt

Eigil W. Rasmussen fastholder, at det giver et utroværdighedsproblem gennem hele det politiske system, at fagministrene kommer med forslag, der koster penge, mens regeringens økonomiske ministre melder sparekrav ud.

Det kan Ulla Tørnæs ikke skrive under på.

'Jeg mener sådan set ikke, at jeg har et troværdighedsproblem. Jeg søger som resortminister at gennemføre det, som er regeringens overordnede politik, og det handler om styrkelse af fagligheden og styrkelse af kvaliteten i folkeskolen'.

Troværdighedsproblemet rækker tilbage til valgkampen og gælder ikke kun den siddende regering, men partierne hele den politiske palet rundt, påpeger Ejgil W. Rasmussen.

'Vi har haft svært ved at finde nogle politiske udtalelser fra juni måned og frem til den 20. november, som gik i retning af, at kommunerne skulle styre stramt økonomisk, og at de skulle skære ned på de forskellige serviceområder', siger han.

'Vi havde nærmest fået den opfattelse, at vi skulle lave forbedringer alle vegne. Så der er ikke noget underligt i, at budgetterne skrider i kommunerne'.

'Så hvis kommunerne har et troværdighedsproblem, så er der mange, der har det, for så må det også være samtlige politikere, der har udtalt sig hen over hele sommeren om, hvordan der skulle forbedres på de forskellige serviceområder', fastslår Ejgil W. Rasmussen.

Det bliver så ikke bedre af, at der hele tiden kommer nye krav til fra fagministrene.

'Med de skrappe budskaber, der kommer fra regeringen omkring økonomien, må vi have en stærk forventning om, at sektorministrene og de politiske ordførere kommer med udmeldinger, der bakker op om regeringens politik. De må sige de samme ting på deres fagområder, som bliver sagt af de økonomiske ministre', siger Ejgil W. Rasmussen.

'Ellers er det lidt svært for KL at fastholde over for kommunerne, at regeringens holdning er, at der skal skæres ned på de forskellige serviceområder'.

'Der skal være overensstemmelse i de signaler, der gives, enten man taler rent økonomi, eller man taler om det, der er virkningen af økonomien, nemlig den service, der ydes til borgerne, enten det er undervisning eller pasning'.

Ulla Tørnæs føler sig på sikker grund: 'Jeg mener ikke, at mine forbedringsforslag ikke bakkes op af både finansministeren og statsministeren'.

Så langt ville S gå

Frank Jensen (S) var til møde med undervisningsminister Ulla Tørnæs så sent som tirsdag aften og tidligt onsdag morgen i sidste uge før mødet med forligspartierne.

'Jeg meddelte hende, at vi var parate til at gå så langt som til at ophæve kommunernes forpligtelse til at udbyde modersmålsundervisning, hvis kommunerne fik lov til at beholde de 60 millioner, de har til formålet', siger Frank Jensen.

'Vi vil gerne gøre modersmålsundervisningen valgfri, men det er jo ikke valgfrit for kommunerne, hvis de ingen penge har'.

'Men Ulla Tørnæs sagde til mig, at det havde været fremme, og det kunne hun ikke være med til. Hun skulle både ophæve forpligtelsen til at udbyde undervisningen og have pengene'.