Undervisningsminister Ulla Tørnæs fremlagde i sidste uge et lovændringsprogram for forligspartierne bag folkeskoleloven, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Kristeligt Folkeparti. Programmet hedder '10 skridt mod en bedre folkeskole'. Det har været undervejs, siden den nye regering trådte til.

Men uddannelsesordførerne forlod folkeskoleforliget på grund af, at Ulla Tørnæs ikke ville indgå et kompromis på lovforslaget om modersmålsundervisning.

Men med sig i hånden havde de '10 skridt mod en bedre folkeskole' plus et notat fra Undervisningsministeriet om specielt 'undervisningsdifferentiering/ holddannelse', der uddyber punkt 6 i '10 skridt'.

De gamle forligspartier ser med skeptiske øjne på '10 skridt'. Især regeringens ideer om holddannelse skiller vandene.

Dansk Folkeparti kan uden de store problemer sige ja til alle ti punkter.

'Det meste er som skrevet af efter vores holdningsprogram', siger Louise Frevert, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

Bodil Kornbek fra Kristeligt Folkeparti er stærkt kritisk. Hun siger, at tipunktsprogrammet er så meget i strid med grundsynet i 1993-skoleloven, at det under alle omstændigheder ville være kommet til et forligsbrud.

Af samme grund har hun bedt om at få en forespørgselsdebat, hvor undervisningsministeren offentligt redegør for sit skolesyn.

'De her forslag til lovændringer bryder så grundlæggende med ånden og intentionerne i folkeskoleloven, at vi må have at vide, hvad det er for en folkeskole, ministeren vil have. Hvad mener hun for eksempel med faglighed, og hvad mener hun med holddannelse?', siger Bodil Kornbek.

'Det vil vi gerne have, at hun redegør for i fuld offentlighed, ikke bag nedrullede gardiner, hvor der så kun slipper nogle småbidder ud til nogle journalister'.

Holddannelse fra 1. klasse

Spørgsmålet om holddannelse er et kardinalpunkt. Regeringen vil have ændret loven, så skolerne kan sætte eleverne sammen i hold, så de matcher hinanden fag-fagligt, på tværs af klasser og årgange. Klassen skal dog stadig udgøre en basisenhed.

'I dag kan du holddele fra 1. til 7. klasse på baggrund af forskellige kriterier, men ikke på baggrund af faglighed. Det kan du kun i 8. og 9. klasse', siger Gitte Lillelund Bech, uddannelsesordfører for Venstre.

'Det, vi godt kunne tænke os, er, at man kan holddele på baggrund af alle mulige parametre helt nede fra 1. klasse, også faglige. Det synes vi er naturligt'.

'Det skal være lovgivningsmæssigt muligt i perioder, også i 1. klasse, at sætte for eksempel de læsestærke elever sammen i en gruppe og de læsesvage sammen i en anden gruppe'.

'Vi ønsker med andre ord, at man i højere grad kan anvende holddeling ud fra faglige kriterier, også i de lavere klasser', understreger Gitte Lillelund Bech.

Også hold på tværs af årgange og klasser, for eksempel så de fire stærkeste i læsning i 2. klasse kan danne hold med nogen fra 3. klasse?

'Ja, præcis'.

Frank Jensen ser regeringens udspil som et 'ønske om at kunne lave holddannelse på baggrund af test og evaluering'.

'Og det kan, sådan som jeg læser det, føre til, at vi får niveaudeling ind ad bagdøren, og det kan også være, at det simpelt hen er ind ad fordøren', tilføjer Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører.

'Jeg frygter, at vi er på vej til at skulle have en niveaudeling ind i skolen igen. Men det bliver ikke med Socialdemokratiet. Vi vil ikke have den sortering af børnene', fastslår Frank Jensen.

'Vi tror på, at dem med de stærke faglige kompetencer ofte kan have gavn af at få udviklet deres sociale kompetencer ved at være sammen med børn, som er stærke på de sociale kompetencer, men måske ikke så udviklet på de faglige kompetencer'.

'Vi mener, at den rummelige skole, vi har, er med til, at der sker en berigelse eleverne imellem'.

Dér står den skarpt - Socialdemokratiet siger nej til niveaudelt skole.

V: Holddeling er ikke niveaudeling

Men Venstre vil heller ikke kalde deres ideer om holddannelse for niveaudeling af eleverne, korrigerer Gitte Lillelund Bech.

'Vi ønsker ikke fra Venstres side udvidet kursus og grundkursus for de dygtige og de mindre dygtige elever, sådan som man havde det tilbage under 1975-skoleloven. Dét er niveaudeling. Det ønsker vi ikke. Men vi ønsker, at man i perioder kan holddele efter faglighed', siger hun.

Når eleverne skal holdinddeles efter faglige færdigheder, skal lærerne så teste eleverne?

'Det er op til læreren. Læreren har metodefrihed, også med hensyn til at finde ud af, hvordan han eller hun vil evaluere den enkelte elev. Så det blander vi os ikke i'.

'Pointen ved holddeling er, at du har klassen som basis, og at du så danner hold, når du skønner, det er nødvendigt'.

'Ikke sådan, at så kommer du på det hold, og så går du på det i alle timer eller i nogen timer, og så på et andet hold i andre timer. Pointen er, at du får en meget større fleksibilitet, end man nu har', forklarer Venstres uddannelsesordfører.

Det Radikale Venstre har ikke forholdt sig detaljeret til regeringens tipunktsprogram endnu. SF er 'nok enige i noget af det', siger Aage Frandsen. 'Men hvad betyder det for eksempel, at antallet af elever i 10. klasse skal reduceres?'

'For os er det afgørende, at de unge og deres forældre selv vælger, om eleven skal gå videre til en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse', pointerer SF's uddannelsespolitiske ordfører.

Dansk Folkeparti kan næsten uden forbehold nikke ja til tipunktsprogrammet.

'Det ligger så tæt op ad vores holdninger, at det ikke vil give de store problemer', siger Louise Frevert. 'Mange af punkterne er jo næsten taget ordret ud af vores holdningsprogram'.

Har I modtaget en invitation fra regeringen? 'Ikke endnu. Jeg sidder stadig og venter ved telefonen'.

Måske kommer Dansk Folkeparti til at vente et stykke tid endnu. I hvert fald siger Gitte Lillelund Bech:

'Det er jeg nu ikke helt enig med dem i, når jeg har set deres holdningsprogram. Når de taler om karakterer fra første klasse og niveaudeling på den gammeldags facon, så er det ikke det, der ligger i tipunktsprogrammet'.

Og heller ikke i Venstres politik?

'Nej, slet ikke'.

Louise Frevert holder imidlertid fast.

'Nu må vi se, hvor man kan give og tage lidt. Der skal strammes op, og vi kan slække på noget'.

Ti justeringer

1. Sprogstimulering. For at sikre at alle børn inden skolestart har et bedre sprogligt udgangspunkt for aktiviteterne i skolen, skal børnehaverne i samarbejde med forældrene arbejde mere systematisk med at udvikle børnenes sproglige fornemmelse. Initiativet vil i særlig grad komme de sprogligt lidt svagere funderede elever til gode.

2. Indholdsbeskrivelse i børnehaveklassen. Hensigten er at udarbejde bindende beskrivelser af indholdet i børnehaveklassen, så børnene på deres forskellige udviklingstrin bliver mere læringsparate. For eksempel skal der arbejdes med børnenes evne til at koncentrere sig, deres sproglige udvikling og hensyntagen til de øvrige elever. En egentlig indholdsbeskrivelse af børnehaveklassen vil medføre en opblødning af de stive faggrænser mellem pædagoger og lærere.

3. Flere timer i dansk og matematik 1.-3. klasse. For at styrke fagligheden skal eleverne fremover have en time ekstra i dansk og matematik på de tre første klassetrin.

4. Styrkelse af naturfag og historie. Internationale undersøgelser har vist, at danske elever klarer sig dårligt i naturfag. Derfor skal det faglige niveau hæves og fagenes profil styrkes. Det kan blandt andet ske ved, at skolerne bestræber sig på, at det er lærere med linjefag i naturvidenskabelige fag, som underviser i naturfag. Derudover skal lærernes efteruddannelsesmuligheder gøres bedre. Endelig kan der indføres ekstra timer i naturfag på mellemtrinnet. Regeringen vil endvidere styrke historie på sluttrinnet.

5. Tidligere start på fremmedsprog. Eleverne skal fremover have engelsk fra 3. klasse. Derudover kan der blive tale om at indføre tysk eller fransk fra 6. klasse.

6. Den faseopdelte skole. Vil styrke den pædagogiske dimension ved at give skolerne bedre mulighed for at anvende holddannelse på tværs af klasser og årgange. Det giver de store elever flere valgmuligheder. Samtidig kan det sikre en mere målrettet efteruddannelse af lærerne. Endelig får kommunerne bedre redskaber til at samle klasserne på de forskellige klassetrin og dermed udnytte lærernes linjefagskompetencer.

7. Fleksibilitet. Kommunerne skal have friere rammer til at tilrettelægge undervisningen for på den måde at anvende resurserne mere effektivt på det faglige/pædagogiske område. Det kræver opblødning af de nuværende regler i folkeskoleloven, så skolerne for eksempel kan gå fra at arbejde med ugenormer til årsnormer for fagene. Derudover skal kommunerne have friere rammer til at tilrettelægge skolevæsenet. Endelig skal der arbejdes for at realisere muligheden for frit skolevalg på et oplyst grundlag.

8. Skoleledelse. Som pædagogisk og admini-strativ ansvarlig for skolens daglige virke påhviler der skolelederen et stort ansvar. Derfor er det afgørende, at skoleledelsen styrkes på alle skoler. Det kan blandt andet ske ved at udarbejde en diplomuddannelse for skoleledelse. Derudover skal der gives mulighed for fælles skoleledelse.

9. Specialundervisning. Med henblik på at undersøge, om eleverne, der modtager specialundervisning, får et tilstrækkeligt udbytte, vil Undervisningsministeriet gennemføre en kortlægning af både de pædagogiske og økonomiske konsekvenser.

10. 10. klasse. I forbindelse med evaluering af 10. klasse, som regeringen ifølge loven er forpligtet til at gennemføre i år, vil regeringen arbejde på, at 10. klasse målrettes de elever, der har særligt behov for at få et ekstra år i folkeskolen for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.