Hvad er ligheden mellem en fodboldbane og en skoleklasse?

Hvis man spørger fodboldtræner Keld Bordinggaard, er svaret, at folkeskolen risikerer at støtte sig til udviklings- og læringsprincipper, der langsomt har undermineret fodboldverdenen.

Han er kommende træner for Danmarks ungdomslandshold og kender kulturen i børne- og ungefodbold som sin egen bukselomme.

»Den danske fodboldverden har et stykke tid været præget af traditioner og principper, der har modarbejdet ønsket om at fastholde børnene og udvikle spillere og evnen til fortsat at lære. Med det nye folkeskoleforlig er risikoen, at man bevæger sig i samme triste retning inden for undervisning. Politikerne kunne med fordel lære af de dårlige resultater på fodboldbanen og gå i en helt anden retning«, siger han.

For et halvt år siden udsendte Keld Bordinggaard sammen med træner i Lyngby Boldklub, Kasper Hjulmand, oplægget »Den nye vej - tanker om nye principper for børnefodbold i Danmark«, som tager fat i den måde, børn under 12 år trænes på i landets fodboldklubber.

Oplægget blev til som svar på en deprimerende udvikling i børne- og ungefodbold over en årrække. Den kan aflæses i, at antallet af lilleputspillere (10-12 år), der ikke fortsætter som ynglingespillere, i løbet af seks-syv år er steget fra 56 procent til 79 procent.

Den kan også aflæses i, at den danske superligas placering på den europæiske rangliste i samme periode er faldet fra en 12.- til en 23.-24. plads i Europa.

Fejlslagen tankegang

Keld Bordinggaard mener, at de to udviklingstræk hænger sammen og er udtryk for en fejlslagen tankegang omkring børne- og ungefodbold.

»Vi oplever et massivt frafald, samtidig med at der foregår en stigende professionalisering af fodboldmiljøerne med hvad dertil hører af niveaudeling«, siger han.

»Det er ikke tilfældigt. Professionaliseringen, der blandt andet kan aflæses i en tidlig niveaudeling og resultatkrav samt et meget smalt talentbegreb, betyder, at mange børn og unge mister lysten til fodbold, og at få af de, der bliver tilbage, når et tilstrækkeligt højt niveau, fordi de blot tilfredsstiller kravet om at præstere et resultat«.

De to trænere har set på, hvad man gør i lande, der klarer sig bedre. Det generelle træk er, at man i høj grad tager højde for børnenes udviklingstrin, mens man i Danmark introducerer voksenspillet og måler spillerne ud fra voksenparametre meget tidligt.

»Få bliver dygtige nok, og mange falder fra. På sigt kan det skade hele fodboldverdenen, fordi færre fortsætter som voksenspillere«, siger Keld Bordinggaard.

Svaret på den skæve udvikling er at kombinere viden om børn, læring og fodbold. Børnene skal involveres mere i spillet, så de får optimale betingelser for læring. Det fortæller videnskaben os. En forudsætning for det er desuden, at der kommer mindre fokus på resultattavlen.

»Resultater prioriteres meget højt blandt forældre og trænere og er med til at bestemme deres adfærd i forhold til børnene. Der er ingen tvivl om, at børn går på banen for at vinde, og at de elsker at konkurrere, men når kampen er forbi, giver det ingen mening, at resultatet skal forfølge børnene og holdet halve og hele sæsoner. Stillinger efter kampe er uinteressante. Derfor lægger vi op til, at der skal holdes stævner, hvor børnene kan få så meget fodbold i kroppen som muligt, i stedet for langstrakte turneringer med fokus på placeringer«.

Mange måder at lære på

Dansk fodbold er en mikromodel af videnssamfundet, mener Keld Bordinggaard.

»Dansk fodbold kan, ligesom dansk erhvervsliv, kun fastholde og styrke sin position i den globale konkurrence, hvis vi uddanner mange dygtige spillere med alsidige kompetencer og evnen til at lære og udvikle sig. Vi har brug for selvstændige spillere, der kan tænke analytisk, kreativt og med perspektiv. Så vi skal være varsomme med at pacificere børnene og være så optagede af at måle og styre ud fra meget smalle test, som ikke definerer talentbegrebet bredt. Vi har, ligesom i videnssamfundet, brug for, at så mange som muligt får mulighed for at udvikle netop deres talent. Jeg er bange, for at det nye forlig om folkeskoleloven kører ud ad den vej, der i vores verden frembragte store frafald og manglende international konkurrenceevne. Det har samfundet ikke råd til«.

»Ved at lægge så meget vægt på test kommer man til at udelukke en stor del af børnene. Børn har mange måder at lære på, og man bør motivere gennem individuel evaluering. Kræve udvikling i stedet for præstation og lægge kræfterne i at involvere børnene så meget som muligt i læreprocessen og i deres egen udvikling. Jeg er bange for, at den megen fokus på test og præstation skaber snæver læring og passivitet. Sådan er det gået i fodboldverdenen«, siger Keld Bordinggaard.