Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når lærerne skal leve op til regeringens krav om øget faglighed og test, er det svært at have overskud til at få en kunstner på besøg og lave kulturelle projekter, citerede Politiken forleden udvalgsformand i DLF Lotte Lange for.
»Selvfølgelig er der da tid til at have en kunstner på besøg. Der er oceaner af muligheder for at udøve god undervisning imellem testene«, siger en af politikerne bag det nye skoleforlig, Christine Antorini, Socialdemokraterne. Hun kan ikke lade være med at give DLF et råd med på vejen:
»Man skal passe på, at man ikke laver en selvopfyldende profeti ved at fremmane et billede af en skole, hvor man kun øver sig i den næste test. Vi har ikke sagt, at lærerne skal teste hele tiden - bredden i folkeskolens opgaver er stadig en del af grundlaget«.
En hjertesag
Christine Antorini har i høj grad måttet stå for skud for lærernes vrede over det seneste folkeskoleforlig. Oprørte høringssvar strømmer ind fra lærerværelser over hele landet, og i netdebatten på folkeskolen.dk er det især Socialdemokraterne, lærerne føler sig svigtet af. Christine Antorini har hentet den tykke bunke af høringssvar med sig hjem i vinterferien:
»Man skal altid tage høringsprocessen alvorligt, og især skal man kigge efter, om der er noget, der går igen på tværs af høringssvarene. Og der er det klart, at vi vil kigge på, om der er noget i det nye forlig, der medfører risiko for, at man alligevel kan rangordne skoler. At testresultater ikke må offentliggøres, er en hjertesag for os«, understreger hun.
Om risikoen for, at en ansat eller en politiker i en kommune lækker skolernes testresultater til pressen, konstaterer hun, at det vil være ulovligt, og så kan man efterforske, hvorfra lækken stammer. Men når KL i sit høringssvar udtrykker bekymring for, at handlingsplaner for skoler med dårlige resultater skal offentliggøres på nettet, så er hun åben over for at diskutere ændringer:
»Der må ikke være noget, der underminerer kravet om, at skoler ikke må rangordnes«.
»I høringsfasen vil vi også lægge meget vægt på, at elevplaner ikke må medføre unødigt bureaukrati, som tager tid fra undervisningen. Det vigtige er skriftlighed og systematik, men hvis kravene til planerne er skrevet på en måde, der i realiteten betyder, at lærerne skal bruge meget mere tid end i dag, så er det noget, vi skal kigge på«.
Ingen kappestrid
Men selvom protesterne strømmer ind fra lærere over hele landet, er Christine Antorini i dag rigtig glad for, at hun blev siddende ved forhandlingsbordet. Ikke blot fordi hun mener, at der altid bør være brede forlig om folkeskolen, men også fordi det bagefter er blevet endnu tydeligere, at de øvrige forligsparter ville have trukket folkeskolen i en anden retning, hvis de havde været alene på skansen. De Konservatives Carina Christensen har gjort det klart, at hun ønsker en fælles national folkeskole, og Dansk Folkepartis Martin Henriksen luftede to uger efter forliget muligheden for en statsskole med obligatorisk kristendom og morgensang. Og undervisningsminister Bertel Haarder, Venstre, sagde i Berlingske Tidende, at testresultaterne skal bruges til »ædel kappestrid« mellem skolerne:
»Jeg aner ikke, hvad ministeren mener med den udtalelse. Men jeg sidder med lovforslaget i hånden, hvor der står pen-slet ud i detaljer, at resultaterne ikke må offentliggøres eller bruges til rangordning. Det illustrerer måske meget godt, hvorfor det er vigtigt med en bred forligskreds omkring folkeskolen«.
»Vi vil ikke have, at folkeskolen bliver en del af Venstres og De Konservatives blokpolitik med Dansk Folkeparti. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal være med i et forlig for enhver pris, vi skal selvfølgelig lande på nogle ordentlige kompromiser. Men det er klart, at det må være sindssygt frustrerende for lærerne, at vi har en regering, der vil have, at det skal gå over stok og sten, og at naturfagsprøverne for eksempel bliver ændret den ene gang efter den anden«.
For Christine Antorini har det været meget afgørende, at testene nu får en forsøgsperiode på tre år, hvorefter de skal evalueres. Men indførelsen af bindende trinmål for tre år siden skulle også evalueres - og den evaluering lader stadig vente på sig. Hvorfor har politikerne ikke afventet evalueringen af trinmålene, før de gennemfører nye reformer af folkeskolen:
»Det er et godt spørgsmål, for alle skal blive bedre til at tage deres egen medicin - at når man sætter noget i gang, skal der være en systematisk evaluering. Og her har vi i hvert fald vedtaget som en del af den politiske proces, at der skal ske en systematisk evaluering, ikke bare internt, men i form af en redegørelse til Folketinget«.
Der findes ikke mange erfaringer med it-baserede test, der tilpasser sig elevens faglige niveau. Og som forliget ligger, må forældrene slet ikke se opgaverne, og lærerne må ikke diskutere opgavernes opbygning.
»Men for at sikre, at der kan være en faglig diskussion af indholdet i testopgaverne - i modsætning til Pisa, hvor man ikke må se indholdet - vil der blive udarbejdet et antal demo-test, der svarer til de rigtige, som bliver lagt på evalueringsportalen, så alle kan prøve dem af og diskutere, om de er fagligt/didaktisk i orden. Så debatten om kvaliteten af testene vil komme, også selvom der er fortrolighed om de aktuelt gennemførte test«, fremhæver Christine Antorini.
National profil bliver ikke et gennemsnit
I henhold til regeringsgrundlaget skulle der fastlægges en national standard for, hvad danske børn skal lære på forskellige klassetrin.
»Men vi vil ikke have en national standard. Det er Fælles Mål, der fastlægger, hvad danske børn skal kunne«, siger Christine Antorini og er godt tilfreds med, at testene nu i stedet er blevet til en såkaldt national præstationsprofil.
»Det er præcis, som vi kender det fra de læseprøver, lærerne har brugt i mange år«, siger Christine Antorini og viser en testprofil fra en af de kendte læseprøver, hvor man kan se, hvor mange børn der er placeret i gruppe a, b, c, d og e på landsplan og i den konkrete klasse. På den måde kan man følge en udvikling, som et rent gennemsnit måske ville skjule. Og Christine Antorini fastholder, at de testprofiler på børnene, som forældrene fremover vil få med hjem, vitterlig skal være profiler, der med ord siger noget om barnets styrker og problemfelter - ikke karakterer ad bagvejen.
»Jeg aner ikke, hvad ministeren mener med den udtalelse. Men jeg sidder med lovforslaget i hånden, hvor der står penslet ud i detaljer, at resultaterne ikke må offentliggøres eller bruges til rangordning«