En test kan give et godt billede af det faglige niveau på skolen. Men den kan ikke stå alene. Det er lige så vigtigt at vide, at eleverne er motiverede, har selvværd og er bevidste om, at de lærer noget, og at lærerne har de kompetencer, der skal til for at undervise i deres fag.

Forliget om folkeskolen gør det vigtigere end nogensinde at fokusere på skolens andre kerneydelser, mener to skoleledere, som selv er i fuld gang med at udvikle deres skoler på flere fronter.

»Regeringen presser kommunerne til at føre tilsyn med os. Det er de nødt til at leve op til, hvis de vil beholde ansvaret for skolerne. Samtidig har vores politikere krav på at få at vide, hvad de får for de 280 millioner kroner, kommunen bruger på skolevæsenet. Derfor er vi i gang med at udvikle et redskab til kvalitetsstyring, der indeholder mange andre værktøjer til evaluering end obligatoriske test. Vi skal måle på andet end det faglige niveau«, siger skoleleder Inge-Lise Hvid fra Hedelyskolen i Greve.

Samme holdning har hendes kollega på Bogense Skole, Jan Hinrichsen.

»Vi gør vores arbejde godt, så jeg har ingen problemer med at blive målt. Men test bør være et evalueringsredskab og ikke et måleinstrument. Vi tester i forvejen i læsning og matematik, men vi taler ikke kun om, hvad vi kan gøre for de elever, der klarer sig dårligt. Vi ser også på andre sider af undervisningen, for det skal også være en oplevelse at gå i skole«, siger han.

Ligesom i en lang række andre kommuner arbejder skolerne i Greve og Bogense målrettet på at udvikle evalueringskulturen. Kommunerne vil give lærerne redskaber, der kan forbedre undervisningen, og de ønsker, at skolerne kan dokumentere kvaliteten af lærernes arbejde. Greve opererer med 11 evalueringsværktøjer i sin kvalitetsstyring, og Bogense har udviklet etiske regnskaber, som bygger på svar fra henholdsvis forældre og lærere.

Test skræmmer ikke

I Greve kan værktøjerne blandt andet bruges til at afdække elevernes trivsel, forældrenes tilfredshed, lærernes kompetencer og overgangen fra børnehave til skole. Kommunens egne læsetest er med i værktøjskassen, og hvis de nationale test bliver en realitet, vil de blive lagt oveni.

»Jeg lider ikke af testforskrækkelse. Fælles Mål blev også mødt med kritik, men har vist sig at være en hjælp, når lærerne skal opstille mål, der er så tydelige, at de er til at evaluere. På samme måde kan testene blive et godt værktøj - hvis de ellers bliver strikket rigtigt sammen«, siger skoleleder Inge-Lise Hvid.

»Det er nødvendigt at evaluere elevernes læring. Det skal være en nydelse for dem at gå i skole. Derfor er vi nødt til at have flere værktøjer, som kan give et samlet billede af skolen«.

Mange af de oplysninger, som Greve Kommunes nye kvalitetsstyring bringer for dagen, kan politikerne bruge direkte i deres tilsyn med skolerne, mener Inge-Lise Hvid og pointerer vigtigheden af, at projektet er lokalt forankret.

»Alternativet er, at regeringen tager over. Det har Bertel Haarder sagt højt. Men vi har brug for at tale med politikerne om skolens udvikling, og det er noget nemmere at gøre lokalt end på landsplan«.

For skolens egen skyld

Kvalitetsstyringen i Greve skal ikke kun bruges til at vise politikerne, at de får noget for deres penge. Den skal først og fremmest bruges til at udvikle skolen, mener Inge-Lise Hvid.

»I modsætning til politikerne kender jeg alle delresultater, så har eleverne i 3.b svært ved at læse, tager jeg det op med deres lærer«, siger hun.

Det kræver tid, inden man for alvor kan vurdere, om kvalitetsprojektet fører til bedre undervisning, mener tillidsrepræsentant Sonja Albrechtsen. Men det tyder på det.

»Lærerne i indskolingen har glæde af arbejdet med overgangen fra børnehave til skole, fordi det indeholder konkrete bud på, hvordan de kan samarbejde med pædagogerne om at forberede børnene på livet i skolen. På samme måde giver materialet til at måle elevernes trivsel os større viden om, hvilken undervisning der virker hos den enkelte«, siger Sonja Albrechtsen, der er klasselærer i 5. klasse.

Dialogen er afgørende

I Bogense er skolerne allerede gearede til de krav, der bliver stillet af politikerne bag skolelovsforliget. Men nøgne tal om en skoles præstation i en national test siger ikke meget, mener børne- og kulturchef Søren Christensen.

»Det er fint med en aktiv undervisningsminister, men et tal viser blot et niveau, som vi så kan sige 'Nå!' til. Hvis man virkelig vil kvalitetssikre skolen, skal vi i dialog med lærere, elever og forældre. Det er en afgørende forskel«, siger han.

Den nordfynske kommune besluttede for fire år siden, at både lærere og elever i højere grad skulle arbejde sammen. Lærerne i team og eleverne på hold. Før sommerferien sidste år spurgte kommunen forældrene, om de havde lagt mærke til, at der var sket en udvikling.

»Det havde de. Det viser, at det betaler sig at arbejde med målrettet udvikling«, siger skoleleder Jan Hinrichsen fra Bogense Skole.

Han har svært ved at se, hvorfor politikerne er så forhippede på at indføre nationale test.

»Jeg vil gerne have kritik af skolen. Men det er spild af resurser, hvis vi kun tester for politikernes skyld. Desuden risikerer vi at snævre undervisningen ind. Jeg besøgte vores norske venskabsskole, netop som den stod over for en national test. Alt gik op i, at børnene skulle øve sig, for nu kom den store test snart«, siger Jan Hinrichsen.

1. Spørgeskema blandt eleverne - temaer: trivsel, læseglæde (glæden ved at lære) og demokratisk inddragelse.

2. Demokratitest - test af elevernes færdigheder.

3. Spørgeskema til elever, der deltager i lektiecafeer, og deres forældre.

4. Koncept for redegørelse fra skolerne - temaer: lærerkompetence, it og rummelighed (undervisningsdifferentiering).

5. Spørgeskema blandt forældrene - tilfredshed med skolen og i særdeleshed med skole-hjem-samarbejde.

6. Spørgeskema blandt forældre til børn i børnehaveklassen - tema: indskoling.

7. Analyse fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

8. Test på Fælles Mål - udvikles af Undervisningsministeriet.

9. Læsetest - udviklet af Greve Kommune.

10. Spørgeskema blandt lærerne - tema: trivsel.

11. Evaluering af dialog- og indstillingsudvalgenes arbejde med børn med vanskeligheder.