Folkeskoleforliget vil skabe en skole, der er meget anderledes end den skole, vi kender i dag, mener Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre.

De Radikale gik sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti ud af forligskredsen omkring folkeskolen, da regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne for et par år siden indførte statslige, bindende trinmål.

Margrethe Vestager hæfter sig især ved, at det nye forlig udtrykker et kursskifte fra en progressiv pædagogik, der sætter eleven i centrum, til en autoritær tankpasserpædagogik, der sætter det faglige stof i centrum. Nu kommer der nemlig til at stå i formålsformuleringen, at skolen skal »give« eleverne kundskaber. I 1993-loven står der, at skolen skal »fremme elevernes tilegnelse af kundskaber«.

»Det er meget principielt. Det handler om hele forståelsen af at lære noget. Om kundskaber er noget, man fylder på eleven, eller om eleven selv tilegner sig kundskaber i et lærende miljø«, siger De Radikales uddannelsesordfører.

For Socialdemokraterne har det været vigtigt at skabe balance mellem det faglige og det personlige.

»Nu er der kommet mere fokus på kundskaber og læring, men sætningen slutter jo ikke der, og det har været vigtigt for os. Skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, og som fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling med videre. Jeg mener, det er lykkedes at holde balancen, hvor begge dele er lige vigtige«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini.

Det er ikke godt nok for formanden for DLF, Anders Bondo Christensen.

»Det, der er så vigtigt i formålsparagraffen fra 1993, er, at kundskaberne er forudsætningen for den personlige udvikling. Det er netop den måde, vi tænker faglighed på i den danske folkeskole og i øvrigt i det danske uddannelsessystem. Som Velfærdskommissionen har sagt: Det er en uomtvistelig styrkeside ved det danske uddannelsessystem«, påpeger lærerformanden.

Elevens personlige udvikling er ude

Begrebet om elevens »personlige alsidige udvikling«, som var det helt centrale i 1993-formålsparagraffen, og som angav selve meningen med skolegangen, er simpelt hen taget ud. Tilbage er elevens »alsidige udvikling«, forstået som elevens evner, som har fået en sekundær placering i paragraffen. Som der står i bemærkningerne:

»Med ordene 'alsidige udvikling' (...) tænkes på (...) alle sider af elevernes personlighedsudvikling, det vil sige den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling. Undladelsen af at anvende ordet 'personlige' tjener til at præcisere, at den enkelte elevs dannelse ikke har et rent individorienteret (altså indadrettet) perspektiv«.

Den drejning skyldes ifølge Margrethe Vestager Dansk Folkeparti, der mener, at dannelsen af barnets personlighed er et anliggende for hjemmet.

»Jeg tror, det er med velberådet hu, at der ikke står noget om elevens personlige udvikling. Det passer med det, vi har hørt Søren Krarup sige i folketingssalen. At skolen ikke må have et personligt forhold til eleven«, siger Margrethe Vestager.

Også idéen om den demokratiske skole er blevet slebet ned, mener den radikale uddannelsesordfører. 1993-lovens angivelse af, at »skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«, er blevet til, at »skolens virke skal derfor været præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

»Demokrati er altså ikke grundlaget længere«, påpeger Margrethe Vestager. »Det har hidtil været skolens fundament, men nu bliver det mere et indslag«.

Kun enkelte ord er ændret, men det er en del af tricket, siger den tidligere undervisningsminister.

»Skolen er ude for en manipulation lige nu. Man pakker ændringerne ind i udtalelser om, at det da ikke er så slemt. Det er den type af omsvøb, der gør det svært at gennemskue for udenforstående. Men resultatet er, at vi får en skole, der er meget anderledes end den, vi kender. Skolen bliver nu især et instrument til videre uddannelse«, fastslår hun.