Hvis man ser på de opgaver, der ligger og venter til de nuværende og kommende generationer, er det tydeligt, at der er brug for et helt og ikke et halvt hjerte: Klimakatastrofe, økonomisk ustabilitet, international økonomisk kriminalitet og flygtningestrømme er alle dagsordener, der fylder i vores tid.

Vi står med Pave Frans' ord midt i den "socioøkonomiske miljøkrise". Paven udsendte i juni en analyse af verdens tilstand i rundskrivelsen "Om bevarelsen af vores fælles hjem", og den analyse læste verdensborgeren Peter Kemp.

"Det er en udmærket analyse af sammenhængen mellem den økonomiske tilstand og klimakrisen - han siger, at man ikke kan løse klimakrisen, hvis man fortsætter med den samme økonomiske struktur, for den medvirker til klimakrisen", fortæller Peter Kemp, som er professor emeritus ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.

Folkeskolen.dk har sat ham stævne for at tale om pointerne i hans nye bog: "Løgnen om dannelse - et opgør med halvdannelsen".

"Det er sjovt nok, for når politikerne lyver, så siger paven sandheden, det er vi jo ikke vant til".

På et andet af tidens store udfordringer tilslutter Peter Kemp sig den norske filosofiprofessor Arne Johan Vetlesen, der argumenterer for, at kampen mod terror står i storbyernes forstæder.

"Bomber skaber flere terrorister, men opdragelsen og den måde hvorpå vi lever sammen i et samfund, er den egentlige modvægt mod sådan noget som Islamisk Stat. Folk skal have forhold, så de ikke kan fanges ind i terroristernes vanvittige ideologi. Man har slet ikke forstået, at vi bare for vores egen sikkerheds skyld er nødt til at have mere social solidaritet. Det, mener jeg, hænger sammen med, at dannelsen er forvitret", siger Peter Kemp.

Dannelse som værn mod "den globale selvmordspagt"

Halvdannelse Folkeskolen og læreruddannelsen har været igennem store reformer. Reformer, der har ændret fokus, så skolens succes nu afgøres af målbare mål og opnåede kompetencer. Fokus er at skærpe befolkningen som arbejdsstyrke, og i de markante forandringer er balancen ifølge Peter Kemp gået tabt. Han ser reformernes dannelsestanker som halvdannelse:

"Halvdannelse er ideen om, at dannelse kun handler om uddannelse til at få et job og blive 'dygtigere end andre', mere kompetent, hvilket i realiteten ikke alene dygtigere i viden, men også 'nyttig' ved at kunne vinde over andre i konkurrencen, altså en ophævelse af bevidstheden om samfundsansvaret", siger han og peger på, at problemet både gælder lokalt og globalt.

Oprindeligt var en social og kulturel karakterdannelsen det primære - sammen med kundskaber og færdigheder.

Og det balancerede forhold, forklarer Peter Kemp, har været gældende siden formålsparagraffen for Folkeskolen fra 1814.

"Det hænger jo sammen med hele den bevægelse fra dannelsesteoretikerne, med Humboldt, Kant, Schiller, Goethe og mange andre. De satsede på karakterdannelse. Det var også derfor, at det humanistiske faktuelt skulle være det overordnede i modsætning til tidligere, hvor det var medicin, jura og teologi, der var rene fagskoler. Kant sagde, at der skal være nogle, der kan tænke frit. Lægerne, juristerne og teologerne har ganske bestemte dogmer, de skal leve op til: men vi skal tale og tænke frit, ellers kan vi ikke få et frit demokratisk samfund. Det inspirerede Humboldt til sin reform af universitet og skole 1809 - 10", siger professoren.

"Det overordnede formål må være, at vi får et samfund, hvor folk kan holde ud at leve. Hvor alle kan være med. Jeg taler ikke om en ekstrem socialisme, men vi skal kunne leve sammen. Man må sørge for, at de fattige får nogenlunde ordentlige eksistensvilkår. Hvis skolens formål udelukkende er at skaffe job, så tipper det", siger Peter Kemp.

Med folkeskolereformen er der ikke kommet en ny formålsparagraf, men til gengæld har skolen fået en række nationale mål, som ifølge aftaleteksten er blevet afgørende for, om skolen lokalt og nationalt er en succes.

"Folkeskolereformen kan blive historisk ødelæggende"

Læringsmålsstyret didaktik

Med de to store reformer af læreruddannelsen og folkeskolen er der sket et væsentligt skift. Fra indholdsstyring til kompetence- eller læringsmålsstyring. Tidligere undervisningsminister Christine Antorini taler om en læringsreform.

Mest præcist er forandringen formuleret af Claus Holm, som er institutleder på DPU, han skrev i en leder i magasinet Asterisk:

"Men det er ikke en stærk overdrivelse at sige, at det officielle ideal i dag er, at didaktisk ekspertise knytter sig til evidens- og målstyret (fag) didaktisk ekspertise. Den indholdsstyrede didaktik er død, længe leve den læringsmålsstyrede didaktik".

Hvad siger Peter Kemp til det? Det er en udvikling, han er stærkt kritisk overfor.

"Det reducerer hele den humanistiske del væk, den bliver underordnet. Der er jo mange ting, der ikke kan gøres op i en pisaundersøgelser eller andre undersøgelser. Selvfølgelig skal eleverne lære noget, men ligevægten mangler", siger han.

Problemet er også, at det på sigt vil udsulte lærerne. Det er ikke tilfældigt hvilke fag, de vælger at undervise i - begejstringens kilder udspringer også fra indholdet.

"Der må ikke være en modsætning, hvor det enten bliver metode eller indhold. Metodiske ting er udmærket, men det må ikke trumfe indholdet. Vi kan lære noget af historien, af litteraturen og religionerne. Hvis du går til de folk, der står bag folkeskolereformen og reformen af læreruddannelsen, så vil de sige, at indholdet er ligegyldigt, men så er der ikke noget, der kan begejstre. Mennesket er ikke indrettet sådan, at vi udelukkende kan tænke i metoder", siger Peter Kemp.

Synlig læring er en illusion

Knokle-ideologien

Med skolereformen er børnenes fritidsliv beskåret, og vi lå allerede før lektiecafeerne blev obligatoriske på en OECD-førsteplads, når det kom til elevernes obligatoriske skoletid. Fritiden er ifølge Peter Kemp ligeså udviklende for et barn som skoletiden; "eftersom et barns dannelse til god samfundsborger først og fremmest læres gennem en udviklingsproces, der giver børnene fri til leg og egen aktivitet efter skoletid".

Samtidig er selve skoledagen i flere kommuner også blevet støvsuget for fri tid. Frikvartererne er blevet til voksenstyrede pauser, hvor mellemrummets læringspotentiale skal indfris. En programmeret skoledag.

"Det er mangel på tillid til, at andre mennesker også er selvstændige væsener. Det er kun programmøren, der er et selvstændigt væsen. Et barn skal da have oplevelsen af, at de selv forvalter deres fritid og frihed. De skal have fritid til at fordøje, til at tænke, til at lave noget andet, at slappe af og komme tilbage. Hele balancen mellem fritid og arbejdsliv har man set bort fra. Det er naivt, dumt og indskrænket", siger Peter Kemp.

Han kalder det i øvrigt absurd, at Helle Thorning-Schmidt i sin præsentation af skolereformen i Folketinget nævnte eleven Emil. For netop "Emile" er også titlen på den franske filosof Jean-Jacques Rousseaus hovedværk om opdragelse.

"Rousseaus hovedtanke var, at det enkelte menneske skal opdrages til frihed. De unge skal selv lave deres fejltagelser - det skal de have friheden til. Derfor er det særligt grelt at tage friheden fra folks eftermiddage", siger Peter Kemp.

Mit liv med den nye skolereform - tanker fra en folkeskoleelev

Verdensborgeren

Peter Kemps eget dannelsesideal er forbundet med verdensborgertanken.

"Vi skal holde fast i vores egen kunst, tradition, kultur og litteratur samtidig med at vi åbner os for fremtiden", siger Peter Kemp. I sin bog ridser han som nævnt de store globale udfordringer op:

Klimakrise, sameksistens mellem store kulturer, folkevandringer, terrorisme samt global økonomisk kriminalitet:

"Den, som mener at kunne tænke vor tids dannelse uden bevidsthed om vores ansvar overfor disse globale problemer, kan roligt kaldes verdensfjern. Det er nemlig disse globale problemer, der i dag gør verdenssamfundet til vores store dannelsesopgave, ligesom et enkelt folks nationale problemer (der som et minimum består i sikring af bolig, klæder og føde til alle) tidligere har bundet mennesker sammen i en national-politisk dannelse".

Og de udfordringer kan ifølge Peter Kemp ikke klares med en halvdannelse:

"Hvis de, der har lavet de store reformer af skolen og læreruddannelsen ser frem, så er det jo bare på spørgsmålet: 'hvordan får man job i samfundet'? Det er ikke galt i sig selv, men det er det, når det bliver løsrevet. Jeg har lært fra filosofien at se tingene i sammenhæng. Derfor er halvdannelse at reducere dannelsen til teknisk kunnen. Til at skrive, læse og regne. Det er redskaber, som man skal kunne. Men det er sandelig ikke nok til at skabe borgere".

Anmeldelse: Stridsskrift: Den halve dannelse er en hel løgn