Læringsmålstyret undervisning er et af de mest markedsførte begreber i kølvandet på skolereformen. Vi lærere skal synliggøre elevernes læringsudbytte, men meget læring kan slet ikke måles. Det må den enkelte lærer holde fast i ved også at sætte den langsigtede og komplekse læring på dagsordenen.

For et stykke tid siden hørte jeg en tankevækkende historie fra en lærer, der lige havde været nede i sin klasse og undervise læringsmålstyret ”efter bogen”. Hun havde skrevet mål på tavlen og sagt til eleverne, at 1½ time efter skulle de kunne forklare forskellen på en jeg-fortæller og en 3.-personfortæller. Og hun evaluerede målet i slutningen af timen, som ”man skal”. Men på bageste række sad en pige og græd. Hun kunne ikke opfylde målet!Som didaktisk vejleder skal jeg hjælpe lærerne på min skole med at bruge mål i undervisningen, og derfor har jeg studeret Undervisningsministeriets vejledning ”Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen” nøje. Men jeg må indrømme, at jeg er rystet over den forståelse af læring, som udfoldes her. Alle vi lærere skal helt præcist kunne angive, hvad eleverne har lært. Og det skaber store frustrationer hos lærerne. Jeg møder tit lærere, som mere og mere indretter deres undervisning efter det, der kan måles i fx en national test. De oplever, at deres undervisning bliver ”fattig” af det. Den giver ikke længere så stor mening for eleverne.Ministeriet: læring skal være synligNår vi planlægger undervisning, skal vi ifølge ministeriet hele tiden præcist angive, hvordan vi vil kunne iagttage elevernes læringsudbytte. Vi skal kunne pege på, ”hvor eleverne helt aktuelt befinder sig i forhold til læringsmålene.” Elevernes læring skal altså gøres synlig – med en direkte pendant til John Hatties begreb ”synlig læring”, som ministeriet helt åbenlyst har hentet stor inspiration fra.Meget læring er ikke synlig!Men at tro, at vi kan synliggøre al læring er en illusion! Vi kan alle sammen finde eksempler på, at helt konkret viden eller specifikke færdigheder udmærket kan synliggøres. Kan eleverne nævne 4 bygninger, som Chr. d. 4. har bygget? Kan de lægge to brøker sammen? Men eleverne skal lære meget andet end det. De skal også lære abstrakte ting og udvikle komplekse kompetencer. Læser vi formålet for faget dansk, skal eleverne fx ”fremme deres forståelse for” og ”kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster”. I matematik skal de bl.a. ”forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse” og ”øve indflydelse i et demokratisk fællesskab”. Det er komplekse størrelser, som nødvendigvis må udvikle sig over tid, og som ikke lige lader sig måle og veje. Vi kan ikke hen over 3 uger, som et undervisningsforløb godt kunne strække sig over, præcist måle, i hvilken grad eleverne kan øve indflydelse på demokratiet. Men vi skal undervise i det alligevel!

Hvad kan den enkelte lærer gøre?Vi skal huske også at skabe muligheder for den komplekse og langsigtede læring. Vi skal ikke kun jagte synlige resultater, men fx nærlæse vores fags formål og lave undervisning, der muliggør den udvikling og læring, som er skitseret her.Og læringsmulighederne skal vi synliggøre. Vi skal vise forældrene, der ellers ofte præsenteres for de målbare mål fx i Meebook eller på andre læringsplatforme, at vores undervisning også omhandler komplekse emner. Vi skal over for ledelsen pege på, at vi har valgt den og den undervisningsaktivitet eller det og det faglige indhold, fordi eleverne her netop kan udvikle evnen til fx at debattere og deltage i demokratiet.At måle resultatet af en sådan undervisning over en kort periode er umuligt og illusorisk. Men det gør den ikke mindre vigtig og værdifuld for vores elever og deres fremtidige liv!

http://skolenindefra.dk/synlig-laering-er-en-illusion/