Kom i gang med projektorienteret undervisning: Det bliver afgørende på den anden side af folkeskolen

I den nye aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er der ikke blevet plads til den obligatoriske projektuge for 9. klasse fra 25/26, men det betyder ikke, at vi ikke kan have fokus på en projektorienteret tilgang i undervisningen.

Jeg mener, at vi i højere grad bør arbejde mere tværfagligt i undervisningen, ved blandt andet at inddrage den projektorienterede undervisning i de nye fagplaner. Med den nye fagfornyelse er der lagt op til færre mål og derfor mere fordybelse.

Danmarks Evalueringsinstitut udgav en rapport i 2018, hvor konklusionen blandt andet var, at meningsfuld undervisning i høj grad sker gennem elev-elev læring. Eleverne kan benytte hinandens kompetencer og spille hinanden gode i projektarbejdet.

Buck Institute for Education (BIE) har for flere år siden udgivet en forskningsredegørelse af sammenhænge mellem forskellige forskningsresultater omhandlende Project-Based Learning. BIE konkluderer blandt andet, at der er en sammenhæng mellem arbejdet med projektorienteret undervisning i skolen og udvikling af faglige kompetencer for elever fra ikke-boglige hjem.

Noget af det vigtigste, vi kan give vores elever, er kompetencen til at kunne søge egne informationer i en tid, hvor informationsstrømmen er enorm og kunstig intelligens bliver anvendt mere og mere. Kritisk tænkning – og det at turde forholde sig kritisk – bliver helt afgørende for eleverne, på den anden side af folkeskolen.

Den projektorienterede undervisning lægger ikke kun op til at styrke elevernes kritiske tænkning, men i høj grad at øge kontekstualiseringen mellem de faglige mål og elevernes personlige interesser. Det skaber motivation for faglig fordybelse og grobund for faglige dialoger i undervisningen.

Jeg forstår, hvis man finder det udfordrende at inkorporere det projektorienterede i den daglige undervisning eller i indskolingen. Her er min opfordring, at man starter på et meget lavt niveau, hvor lærerens rolle er mere styrende, men at man langsomt går fra den styrende rolle til en mere faciliterende i takt med, at eleverne forstår rammerne for arbejdet.

Tre forløb: Indskoling, mellemtrin og udskoling

Her er mine forslag til planlægning af konkret projektorienteret undervisning. Der er ikke en egentlig rettesnor for, hvad projektorienteret undervisning er, men hvis man arbejder med spørgsmål, dialog, plancher og eleverne får mulighed for at være styrende og udvælge et emne inden for et givent område, så er vi godt på vej. En indskolingselev kan dog ikke kapere det hele, derfor skal man starte et andet sted.

I indskolingen:

I indskolingen bør lærerens rolle være styrende i opstarten. Det kunne være små grupper, hvor eleverne skal læse eller høre en kort tekst. Herefter kan de få samtalekort, der kan guide dem igennem samtalen. Efter samtalen kan eleverne stille et til to spørgsmål. Her er det underordnet, om det er lukkede eller åbne spørgsmål. For det er kompetencen til at stille et spørgsmål til en anden eller til en tekst eller et filmklip, der er i fokus. Herefter kan eleverne forsøge at finde billeder om emnet på nettet og lave en planche eller et andet kreativt element.

På mellemtrinnet:

På mellemtrinsniveau kan man lave samme øvelse, men de åbne spørgsmål er vigtige. Det er dog ikke afgørende, om der spørges med hvorfor, hvordan eller hvilken. Senere på mellemtrinnet kan man arbejde med samtalekort, som eleverne selv laver til en gruppesamtale. Informationssøgning på nettet begynder sidst på mellemtrinnet, hvor man til sidst kan opfordre eleverne til at søge bestemte steder eller lade eleverne finde en artikel, som læreren har printet ud. Det vil gøre dem bevidste om, at man ikke blot kan slå hele sætninger op, men bør være specifik.

I udskolingen:

I udskolingen stiger niveauet betragteligt. Her kan man med fordel stille krav om, at spørgsmålene skal indeholde hvorfor, hvordan osv. Det er også i udskolingen alle delelementer bør komme i spil.

1. Problemstilling

2. Visuelle elementer til at eksemplificere problemet

3. Fremlæggelse

4. Selvstændighed