Jo mere, I taler om det her, ”jo mere betydningsfulde og anvendelige bliver fagplanerne”.

Sådan lød det fra områdechef ved Danmarks Evalueringsinstitut Lise Tingleff Nielsen til en samling af lærere og andre skoleinteressenter, som torsdag var samlet for at diskutere, hvordan de kommende planer for skolens fag kommer til at gøre en reel positiv forskel.

Debatten var den første i Danmarks Lærerforenings hus i Allinge på årets Folkemøde på Bornholm, og gården var fyldt godt op af diskussionslystne tilhørere.

Og det var lige præcis det, de to på scenen havde håbet på. Lise Tingleff Nielsen og rektor på UC Syd Alexander von Oettingen udgør  formandskab for den ekspertgruppe, der har fået i år til at udvikle en skabelon til kommende fagplaner, der skal erstatte de ofte udskældte Fælles Mål.

Hjælp os, lærere…

For hovedbudskabet fra de to var et stort ønske om inddragelse. Både på Folkemødet og i de kommende mange måneder frem mod de endelige planer for fagene.

For selvom Lise Tingleff Nielsen fortalte tilhørerne, at gruppen går meget op i at tale med alle skolens parter, og at den også har etableret et lærerpanel med otte lærere, hvor de ”helt konkret snakker med lærerne om, hvad skal der til for, at en fagplan bliver et anvendeligt redskab”, ligger det gruppen meget på sinde at få input fra så mange andre lærere som overhovedet muligt.

På hvert af bordene i gården ved Danmarks Lærerforenings hus havde gruppen derfor lagt et papir med tre spørgsmål, de gerne vil have tilhørernes overvejelser om. 

Efter 20 minutters fri rundbordsdiskussion var det tid til fælles opsamling. 

”Vi har talt om, at det handler om, at man politisk og fra forvaltningen giver skolerne tid til at sætte gang i de pædagogiske og didaktiske diskussioner”, lød det fra en lærer. ”For vi skal faktisk have det genlært, hvordan vi gør, fordi det er så lang tid siden, og nogle har aldrig prøvet det, fordi de er opvokset med læringsmål og læringsportaler. Så der er brug for, at man giver tid og resurser til fagteamene”, foreslog læreren.

Har forældrene misforstået det?

Det blev også nævnt, at tillid bliver et nøgleord:

”Tillid til at vi godt kan finde ud af vores arbejde. For der er sjovt nok en tendens til, at vi lykkes, når tingene kommer nedefra”, lød et andet input.

Fra gården blev ekspertgruppen også opfordret til at være meget opmærksomme på sproget i de kommende planer.

”Træk det pædagogiske sprog tilbage til pædagogikkens domæne og væk fra psykologen og økonomien. Når vi skal skabe de pædagogiske samtaler ude på skoler, ligger der meget magt i det sprog, der er i fagplanerne. For sproget, der kommer oppefra, er det, man anvender på skolerne”.

Undervejs var der også en repræsentant for foreningen Skole og Forældre, der tog ordet i debatten. Hun fortalte, at hun oplever, at mange forældre har misforstået intentionen bag, at der skal laves fagplaner.

”Der er kommet en fortælling særligt blandt de resursestærke forældre om, at folkeskolen skal være en mini-erhvervsuddannelse, og at det er det, som fagplanerne skal lægge op. Så hvis man har et barn, man ønsker, der skal vokse op og lære at læse, skrive og regne, så skal man over i en privatskole. Det er rigtigt, rigtigt bekymrende”, lød det fra foreningens lokalformand på Frederiksberg, Rikke Alice Bille.

Hun blev efterfulgt af en pensioneret lærer og skoleleder, som fortalte om sin svigerdatter, der også er lærer.

”Hun er en virkelig dygtig lærer med idræt og engelsk som linjefag, men så kommer hun en dag og siger: ’Svigerfar, du skal hjælpe mig. Jeg skal have kristendom i 2. klasse’. Jeg håber, at de nye fagplaner også hjælper de lærere, der ikke føler sig fagligt klædt på”, forklarede han.

Hvem bliver fagplanerne egentlig for?

Alexander von Ottingen rundede det velbesøgte arrangement af med at sige, at han gerne vil tilføje et perspektiv, han næsten ikke turde nævne, når nu debatten foregik i lærernes hus. For fagplanerne bliver nemlig ikke kun for lærerne, fortalte han.

”Hvem er fagplanerne for? Lærerne vil sige: ’De er for os. Vi skal bruge dem for at kunne lave god undervisning, og endelig får vi friheden til det’”, indledte han og talte videre. ”Forældrene vil sige: ’Nej, fagplanerne er for os. For vi skal jo følge med i, hvad I udsætter mit barn for, og så vi kan forstå, hvorfor mit barn skal have lidt mere specialstøtte eller ej’”.

”Og så er der eleverne: De siger, 'nej, nej, de er for os. Det er os, der lige nu føler, at det hele er røv-til-bænk, og at det bliver kedeligere og kedeligere. Fagplanerne er for os, fordi det går udover os, så vi skal have indflydelse på fagplanerne”, kom det fra formanden, inden han nåede frem til sin pointe.

Ekspertgruppens lærer: Aulabeskeder, vikartimer og tilsynspligt fylder mere i hverdagen end nye fagplaner

”Det er tre forskellige perspektiver på, hvem der ejer fagplanerne. Vores opgave er at forsøge at balancere og have blik for, at der er flere, der med rette kan sige, at fagplanerne er skrevet sådan, at de også kan være med”, sagde og tilføjede, at der faktisk også er en vigtig fjerde aktør, der kan hævde ejerskab over de kommende planer.

”Jeg har ikke engang nævnt Mette Frederiksen. Det lader vi ligge, fordi det bliver for kompliceret”, lød det til stor morskab for tilhørerne med henvisning til, at politikerne også skal kunne nikke til de kommende planer.