Seksualundervisningen skal ikke længere være et såkaldt obligatorisk emne, som betyder, at faget ikke har en plads på elevernes skemaer, selvom det har sin egen læreplan.

Tanken har hidtil været, at alle skolens fag dermed har ansvaret for det, der rettelig hedder sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF).

Men sådan bliver det ikke fremover. På anbefaling fra ekspertgruppen, der har stået bag skabelonen til de kommende fagplaner, er det politisk besluttet, at seksualundervisningen skal flytte fast ind i fagene dansk, natur/teknologi, biologi og historie.

Men hvad er tanken bag det? Det har vi spurgt forkvinde for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Ida Geertz-Jensen, der som medlem af ekspertgruppen har været med til at anbefale den nye placering af seksualundervisningen.

Skal give seksualundervisningen et boost

Ida Geertz-Jensen fortæller, at der grundlæggende ligger to overvejelser bag. For det første har det været opdraget, at der fremover skal være mindre stoftrængsel i fagene, og derfor har det været brug for at pege på fag/emner, der ikke skal have deres helt egen fagplan.

Og så tror hun på, at det bliver et løft af seksualundervisningen, at den faktisk får nogle konkrete fag at bo i.

”Jeg tror, at det vil give seksualundervisningen et boost. Når det bliver skrevet ind i fagplanen for dansk, vil det fx få mere opmærksomhed end den ene gang om året, det er Uge Sex. Det er i hvert fald målet”, forklarer hun.

Selvom der er lagt op til, at alle fag i dag har et ansvar for seksualundervisningen, har en undersøgelse vist, at undervisningen hovedsageligt sker i dansk, biologi og idræt – i nævnte rækkefølge.

”Tidsmæssigt bliver det en kæmpe udfordring”

I Biologiforbundet glæder formand Brian Ravnborg sig over, at seksualundervisningen igen bliver en del af faget. 

Alligevel er han bekymret. For selvom han mener, at visse dele naturligt hører hjemme i biologi, påpeger han, at de få timer på skoleskemaet gør det svært at nå det hele.

”Tidsmæssigt bliver det en kæmpe udfordring. Biologi er et af de mindste fag, og vi er i forvejen presset på tid af, at afgangsprøven i faget er meget tidskrævende at gøre eleverne klar til. Så der bliver i hvert fald brug for, at man udpeger, hvad vi ikke længere skal”, siger han.

Brian Ravnborg understreger, at han godt forstår beslutningen, og han kalder det også for et af fagets kerneområder at give eleverne en forståelse for, hvad der sker med deres og andres kroppe i puberteten.

De mandlige studerende holdt sig væk: Jeg tror, de frygtede at blive set som 'klam' eller 'lidt for sexfikseret'

”En undersøgelse har også vist, at en stor andel af vores ikke elever ikke identificerer sig inden for et traditionelt kønsmønster. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi skaber en rummelighed. Dér er det vigtigt, at vi i biologi har nok tid til at vise, at køn og seksualitet ikke er så simpelt”, siger han og tilføjer:

”Vi skal lære dem, at det er okay det, der sker med mig, og at det ikke er unaturligt, fordi de føler noget andet eller ser sig selv som noget andet. Det er en biologisk proces, der er udviklet gennem evolution, og der er en god forklaring på det”, siger Brian Ravnborg. 

Færre timer det år, det giver mening

I biologi er der endda endnu en kommende udfordring, påpeger formanden. For den nye skoleaftale flytter fra næste skoleår en ugentlig biologilektion fra 8. klasse til 9. klasse.

”Det vil normalt være i 8. klasse, at vi tager emnet op, fordi dér er eleverne modne nok. I 9. klasse er det for sent, og i 7. klasse vil mange lærere opleve, at det er ikke alle elever i en klasse, der er modne nok til, at vi kan folde det helt ud”, forklarer Brian Ravnborg.

Historiefaget er også trængt

Seksualundervisningen skal også flytte ind i faget historie. Her kan formand for Foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) Jakob Ragnvald Egstrand ”sagtens se intentionen med at fordele de timeløse fag over flere af skolens fag, så det ikke altid er dansklærerne, den ryger tilbage på”, siger han.

Men formanden påpeger også, at han altid synes, at det er problematisk, når der bliver fyldt nye ting ind i et ifølge ham ”trængt historiefag”. Han peger på, at der for nylig er tilføjet to nye punkter til historiekanonen.

Hans står for seksualundervisningen: Det giver færre misforståelser, når eleverne hører det fra begge køn

”Det er særligt problematisk, når man samtidig ønsker en slankning af fagene i forbindelse med de nye fagplaner”, siger Jakob Ragnvald Egstrand.

Kan blive en gave til faget

Ligesom formanden for Biologiforbundet mener han dog også, at emnet passer rigtigt godt ind i faget.

”Faktisk kunne det være en gave for historieundervisningen, at temaer som kønsroller, rettigheder og familiemønstre kommer tydeligere ind i vores fag”, siger han.

Jakob Ragnvald Egstrand har fået plads i det fagudvalg, der skal bestemme fagets kernestof i den kommende fagplan. Her ser han frem til at koble seksualundervisningen med historiefaget.

”Eksempelvis havde kvinderne i vikingetiden en fremtrædende rolle i lokalsamfundet, imens kvinder i middelalderens teocentriske verdensbillede var decimeret til passive fødemaskiner, underlagt mandens dominans. Der var Emma Gads ’Takt og tone’ i starten af 1800-tallet, afløst af sædelighedsfejden i slutningen af 1800-tallet og indførsel af kvindernes valgret i 1915. Der finder et massivt opbrud i familiemønstre og traditionelle kønsidentiteter sted i 1970'erne”, siger han.

Ekspertmedlem: Vi fylder ikke mere på

Folkeskolen har forholdt Ida Geertz-Jensen bekymringen fra de to faglige formænd. Hun fortæller, at hun godt forstår bekymringen.

”Jeg kan godt se, hvis det ikke lyder af en stofreduktion, men fagudvalgenes opgave er at udvælge fagenes stof, og det her er et valg af stof, fordi det er så vigtigt. Så det er ikke udtryk for, at der skal lægges mere ind i fagene ”, siger hun.

Hun fortæller, at hun selv til en start følte en lignende bekymring, da politikerne valgte, at job og uddannelse fremover skal lægge i dansk.

”Der tænkte jeg også et øjeblik: Undskyld mig, hvem har fundet på det? Men jeg kan godt se, at det giver mening, at dansk skal tage af sig at noget af det, og så bliver det op til faggruppen at prioritere, hvad der ellers er fagets vigtigste indhold”, siger Ida Geertz-Jensen.