Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Elever møder historie overalt i deres hverdag – i spillefilm, computerspil, egne fortællinger om deres fortid og meget mere. Man kan med andre ord sige, at elever er historiebrugere. Det er vi alle, om vi tror det eller ej. Det samme kan man sige om sprog, natur, teknologi og meget mere.

I folkeskolen er det i oversat til, at vi strukturerer undervisningen i fag. Men verden opleves ikke i fag og børn erfarer ikke verden som opdelt i fag. Derfor skal fagene pege på noget, som forbinder de snævre faggrænser med verden omkring skolen. 

Den Westfalske Fred kan også gøres relevant

Hvad angår relevans har jeg ofte hørt Den Westfalske Fred, som en del af historiefagets kanon, være udskældt. Måske fordi koblingen til elevernes livsverdenserfanringer er for diffus og abstrakt. Det forekommer slet og ret ikke relevant.  

Kort fortalt er Den Westfalske Fred en måde at beskrive de aftaler, som afsluttede Trediveårskrigen, som igen kan koges ned til at være en religionskrig mellem protestantister og katolikker, der fandt sted i første halvdel af 1600-tallet. Forklaringen på de to begreber fylder mindre end tre linjer (undskyld til de historikere som måtte synes det er for simpelt), men lur mig, om ikke en elev eller to alligevel sidder uforstyrrede tilbage, hvis det er oplægget til dagens undervisning.

Skal en læreplan understøtte forståelsen af sammenhænge og koblingen til formålet, kan anslaget i stedet være de problemstillinger, man ønsker indholdspunktet skal illustrere. I eksemplet med Den Westfalske Fred kunne det være religionskrige, internationale konflikter og løsningerne på dem.

Den tyske didaktiker Wolfgang Klafki vil mange muligvis kende. For Klafki er det et kriterie, at fagenes indhold skal kunne belyse det, han kalder epokale nøgleproblemer. Et af de nøgleproblemer, Klafki selv forholder sig til, er fredsspørgsmålet. 

Et forløb om Den Westfalske Fred kan være ét af flere eksempler på relevant indhold i den henseende og giver på den måde anledning til at belyse spørgsmål og dilemmaer som både lærere og elever forholder sig til i en hverdag, hvor krig og fred fylder meget i for eksempel mediernes dækning af Mellemøsten eller Ukraine.  

Skal binde formål og indhold sammen

”Folkeskolens formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for skolens undervisning.” Sådan er formuleringen i kommissoriet for fagfornyelsen. Koblingen mellem de to niveauer i læreplanen skal være tydeligere og oversættelsen skal være lettere med de nye fagplaner – det må være ambitionen, hvis fagplanerne skal opleves som relevante værktøjer, når der lokalt skal udvikles god og motiverende undervisning.

Historiedidaktikken er min hjemmebane. Hvordan argumentet ser ud, når man det handler om de fire regnearter, pladetektonik eller tyske verber vil jeg overlade til andre, men bevægelsen må være den samme, så relevansen ikke kun bliver synlig for de særligt indviede.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk