Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes holdning.

Folkeskolens mange Fælles Mål har ikke hjulpet lærerne med at tænke i meningsfuld undervisning og læring. Løsningen er ikke blot en reduktion af antallet, men et samarbejde om at beskrive læringsmål, som er meningsfulde i indhold, form og antal.

Mindst 9 ud af 10 bindende læringsmål for folkeskolen skal sløjfes, ifølge en aftale fra Folketinget. En ekspertgruppe skal anbefale nye slankere læseplaner, men antallet af nye mål må ikke overstige 10 procent af de nuværende 1.081 mål. Det er uklart, hvordan man er kommet frem til 108 som den ideelle grænseværdi. Et fastlagt antal læringsmål er ikke løsningen.

Vi bør overveje, hvilke og hvor mange mål lærere har glæde af, og hvorfor. Færre mål garanterer ikke mere frihed, ligesom flere mål ikke har lettet arbejdet. Vejen frem er at gøre læringsmålene meningsfulde for lærerne.

Sammen med andre forskere og lærere har vi de sidste 15 år stræbt efter at finde svar på, hvad der karakteriserer læringsmål, som lærere finder meningsfulde at arbejde med. Det er vores erfaring, at lærere grundlæggende har en god fornemmelse for, hvad eleverne skal lære, men når lærere bliver pressede, fokuserer de ofte på, hvad eleverne skal gøre, fremfor hvad de skal lære.

Husk formålet

Et meningsfyldt læringsmål skal afspejle et væsentligt aspekt af faget, som passer med fagets formål. For eksempel er formålet med matematik i folkeskolen, at eleverne skal kunne "tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab". Det kan omsættes til et læringsmål om at forholde sig kritisk til matematiske problemstillinger, men målet viser ikke, hvordan læreren kan støtte eleverne i at opnå dette.

Omvendt kan dette mål let nedbrydes til mere specifikke læringsmål, som at eleverne skal kunne genkende fejl i beregninger, formler og grafer, der bruges i medierne.

Det er nemt for de fleste lærere at finde eksempler på dårlig matematik. Men ved at fokusere for meget på de enkelte læringsmål er der risiko for at miste koblingen til formålet om at tage ansvar og bidrage til fællesskabet.

Kompetencemålene i Fælles Mål for matematik og naturfagene beskriver, hvad eleverne forventes at gøre med deres indsigt fra undervisningen på en måde, som peger op mod fagets formål. For eksempel handler ræsonnementskompetence i matematik om, at eleverne skal kunne argumentere klart og vurdere andres argumenter, hvilket er vigtigt for deltagelse i demokratiske debatter.

Lærerne er gode til at se den slags faglige handlinger for sig og omsætte dem til undervisning, men kompetencemålene giver samtidig lærerne et fast sigtepunkt, som også kan hjælpe eleverne med at forstå, hvordan ræsonnementskompetence er vigtig i forskellige sammenhænge.

Det er altså vigtigt, at vi fortsat holder fast i rigtige slags læringsmål, når vi reducerer antallet.

Involvér lærerne

Der skal være fokus på at gøre lærerne i stand til at overskue kompetencemålene, så de kan huske de essentielle elementer uden at skulle slå dem op for at anvende dem. Her er 108 mål stadig alt for mange. Hvis lærerne skal understøttes i deres undervisning, skal de kun forholde sig til en håndfuld centrale kompetencemål, og så må detaljerne overlades til gode eksempler og lærernes professionelle dømmekraft.

Desuden skal eleverne have mulighed for at arbejde med de samme få kompetencemål gentagne gange, så de kan lære at bruge deres kompetencer i mange forskellige situationer. Det kræver både færre, men også mere meningsfulde læringsmål, som giver plads til at lærerne reelt kan hjælpe eleverne med at opnå kompetencemålene i løbet af elevernes skolegang.

Her bør lærerne involveres aktivt i formulering og afprøvning af kompetencelæringsmålene, så de opleves som meningsfulde af dem, som skal anvende dem. Dermed undgår vi, at lærerne endnu en gang må opgive at leve op til læseplanerne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk