"Forenklingen" af Fælles Mål har ført til over 3000 mål og har bidraget til en detailstyring af lærernes undervisning. Men hverken politikerne på Christiansborg, i KL eller lærerne synes, det er en god idé. Derfor ser det ud til, at poiltikerne nu kan blive enige om en reel forenkling. Det håber i hvert fald undervisningsminister Merete Riisager(LA), der i dag tager en ny model for Fælles Mål med til møde i forligskredsen, som står bag folkeskolereformen:

"Jeg er glad for, at regeringen kan fremlægge en model, der gør de forenklede Fælles Mål mere enkle og mindre bureaukratiske at arbejde med. Det er afgørende for mig, for det betyder meget for undervisningen og lærernes arbejdsglæde. Og det er vigtigt, at undervisningen ikke bliver mekanisk. Den model, vi fremlægger, er efter min bedste overbevisning i overensstemmelse med det, der har været intentionen fra forligskredsen: Nemlig at der skal være et hierarki mellem målene, og at det nederste trin skal være vejledende", siger Merete Riisager.

Konkret betyder det, at de 215 overordnede kompetencemål forbliver bindende - det samme gælder de 866 færdigheds- og vidensområder - der organiserer de overordnede mål. I dag har de 866 færdigheds- og vidensområder tilknyttet en række færdigheds- og vidensmål, og det er de sidste mål, der skal være vejledende. Dermed går vi fra mere end 3000 bindende mål til 215. (Rettet den 11.5 klokken 16.07 - i den oprindelige optælling i artiklen var de bindende færdigheds- og vidensområder talt som mål.) Ministeriet oplyser dog, at der skal redegøres for, hvad der skal sættes i stedet, hvis man vil se bort fra de cirka 3000 mål, der måske gøres frivillige.

Forligspartier: Det var aldrig meningen at gøre alle målene bindende

Frihed ud i klasselokalet

Intentionen er at gøre det tydeligere for skolerne, at der er nogle mål, der er vigtigere end andre. Det bliver dog op til landets kommuner og ikke den enkelte skole, om målene lokalt skal gøres vejledende. Hvorfor er kompetencen ikke lagt direkte ud til skolerne?

"De Fælles Mål bliver vejledende og skal give en frihed helt ud i klasselokalet. Men det er kommunerne, der er ansvarlige for folkeskolerne. Og de skal sørge for, at skolerne lever op til alt, der er lov. Men det er helt klart min forventning, at den her ændring vil give større mulighed for at lave god og levende undervisning", siger Merete Riisager.

Frustration efter møde om mål: "Der sker ikke noget som helst"

 Tidligere har Anna Mee Allerslev (R), der formand for KL's Børne- og Kulturudvalg udtalt om udsigten til færre bindende mål:

"Det er vi meget positive over for. Vi kæmper generelt for færre regler og mindre bureaukrati. Det gælder i den grad også Fælles Mål. Vi ønsker, at det er lærernes og ledernes faglighed, der styrer undervisningen, og at der er respekt om og tillid til denne faglighed."

KL bakker op om færre bindende mål

Tager tid at deregulere

Merete Riisager har endnu ikke et bud på, hvornår regelforenklingen kan blive virkelighed.

"Vi skal have en drøftelse i forligskredsen, og jeg håber meget, at vi kan træffe en beslutning i forligskredsen i dag - det har allerede været en lang drøftelse. Og nogle gange er det sådan på folkeskoleområdet, at det er let at indføre regulering og sværere at give friheden tilbage. Og derfor håber jeg meget på forligskredsens vilje og deres hjælp til at sørge for, at vi får dereguleret de Fælles Mål", siger Merete Riisager.

Regelforenklingen bliver formentlig først færdig, så den kan træde i kraft til skoleåret 2018/19.

DLF: Tag et reelt opgør med måltyranniet