Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Her er problemerne i de nationale test
De danske nationale test i folkeskolen har været omdiskuterede gennem alle årene, de har eksisteret. Men diskussionen blussede for alvor op igen i foråret, da de to professorer Svend Kreiner og Jeppe Bundsgaard udgav en rapport. Den konkluderer, at testene simpelthen ikke måler korrekt -hverken på individniveau eller på skole- og landsniveau.
Rapporten fik også de skolepolitiske vismænd i det ministererudpegede formandskab for Rådet for Børns Læring til at diskutere testene.
"Vi havde en snak om, at det måske var meget sundt på et tidspunkt at prøve at stoppe op og se på: Hvis vi nu skulle tænke det her forfra og tage hensyn til alle de legitime behov, der er for test på alle mulige niveauer - bl.a. hos lærerne og i forvaltningerne, hos skoleledelserne og samfundsmæssigt - ville man så ende med det samme?", fortæller formand for formandskabet, tidligere direktør i Dansk Industri Charlotte Rønhof.
"Vi bliver nødt til at tage en faglig kritik alvorligt, men det, der er lidt ærgerligt, er, at fordi der er mange, der føler meget stærkt for og især imod test, så bliver debatten tit meget sort eller hvid".
Indkalder til konference
Rådet for Børns Lærings formandskab (rettet 4/8, red.)har indkaldt til konference om testene den 3. september i København, hvor oplægsholderne blandt andre tæller professorerne Jeppe Bundsgaard og Simon Calmar Andersen.
Desuden skal der afholdes paneldebatter med deltagelse af repræsentanter for folkeskolens aktører.
Vive får evalueringen af nationale test uden udbud
Charlotte Rønhof understreger, at hun og de øvrige medlemmer af rådet er helt bevidste om, at tidligere undervisningsminister Merete Riisager har igangsat en evaluering af testene, som finder sted lige nu.
"Jeg synes bestemt, man bør vente med at lave store ændringer, til vi får resultatet af evalueringen. Men derfor kan vi godt have en diskussion om, hvad man egentlig ville gøre, hvis man skulle tænke det forfra. Skal man for eksempel have så mange test? Regeringen og dens støttepartier har jo i forståelsespapiret meldt ud, at man vil afskaffe testene i de små klasser. Er det den rigtige måde at gøre det på?".
Charlotte Rønhof har læst de to forskeres rapport. Ifølge hendes læsning af den kan man godt få mere sikre test "uden at smide alting ud med badevandet". Derfor håber hun på en nuanceret diskussion.
"Den verden, de fleste af os lever i, er ikke sort eller hvid. Man må kunne finde nogle løsninger, vi alle sammen kan være i, og hvor man også lytter til den kritik, mange lærere er kommet med, hvor de ikke stoler på resultaterne og ikke synes, de kan bruge dem til noget", siger hun og tilføjer:
"Testene er jo bl.a. tænkt til, at lærerne skal kunne bruge dem pædagogisk, men er det i virkeligheden det, vi kan bruge dem til? Den type overordnede spørgsmål vi må vi stille".
Overblik: Se hvad de fire røde partier vil ændre i folkeskolen
Tjener et samfundsmæssigt behov
Bør man efter din mening have obligatoriske nationale test i den danske folkeskole?
"Ja, det mener jeg personligt, at man skal. Det tjener et samfundsmæssigt behov. Jeg kan huske chokbølgerne, der rullede ind over landet efter den første Pisa. Det der wakeup-call.Og det er ikke noget, jeg ønsker, at Danmark skal genopleve. Derfor synes jeg, det er meget fornuftigt, at man tester ind i mellem. Der er meget værdifuld data at hente".
Bundsgaard: Ny regerings udmelding om nationale tests er 'virkelig opløftende'
Men er det hensigtsmæssigt, at test, der er egnet til at se, om Danmark overordnet betragtet er på vej frem eller tilbage, bliver brugt i forhold til det enkelte barn?
"Det er et rigtig godt spørgsmål. Spørgsmålet er også, om man behøver så mange test, som man har. Og der er stor forskel på, hvor testegnede de forskellige fag er, og derfor er matematiklærere for eksempel ofte også mere tilfredse med testene end andre faglærere", siger Charlotte Rønhof.
De nuværende nationale test er ganske komplicerede og vanskelige at producere opgaver til, fordi de er såkaldt adaptive, så de kan bruges til alle elever, men samtidig tilpasser sig elevens faglige niveau.
En af de tanker, Charlotte Rønhof har gjort sig, er, om man kan opnå mere præcise målinger ved at tage udgangspunkt i lærerens vurdering af elevens niveau før testen.
Danskerne dumper de nationale test
På konferencen håber formandskabet at samle mange forskellige forskeres bidrag. For som Charlotte Rønhof forstår det, er der ikke enighed blandt fagfolk om, hvorvidt den statistiske usikkerhed er så stor, at den ikke er til at leve med, når det handler om at måle på den store population.
"Vi håber på en åben dialog, og at vi kan undgå, at der bliver gravet skyttegrave. For jeg synes, at når man sidder med folk og taler i et lukket rum, så anerkender også testmodstanderne, at samfundet har et legitimt behov for test", siger hun og afslutter:
"Lad os gentænke det, for måske er der en bedre måde at gøre det på. Jeg er ikke politiker og sad ikke med i forhandlingslokalet dengang. Men man kunne gætte på, at der som ved så mange andre forhandlinger er blevet klippet en hæl og hugget en tå, og bagefter var alle glade for, at det lykkedes at blive enige".
"Men nogle gange viser det sig jo så, at man fik klippet de forkerte tæer".
Simon Calmar: Skoler med mange resursesvage vil gerne droppe nationale test