Godt 20 procent dumpede sidste år matematik på B-niveau i gymnasiet. Og med gymnasiereformen skal mange flere end i dag til eksamen i matematik B.

Det er baggrunden for, at undervisningsminister Merete Riisager fra starten af næste skoleår sætter gang i en matematikindsats i udskolingen, der skal sørge for, at eleverne ikke løber ind i "en matematikmur" i gymnasiet.

"Eleverne skal i højere grad kende deres eget faglige niveau i matematik og være rustede til mødet med en gymnasial uddannelse. Derfor sætter vi nu ind med en indsats, der over en bred kam skal gøre eleverne i grundskolen dygtigere til matematik", lyder det i en pressemeddelelse.

Test skal afsløre mangler

Indsatsen består af en række inspirationsmaterialer og en endnu ikke udviklet, frivillig test, som eleverne kan tage i 8. klasse. Den skal ifølge beskrivelsen "give alle elever i 8. klasse et overblik over, om der er matematikfaglige områder, hvor eleven skal dygtiggøre sig, såfremt eleven ønsker at starte på gymnasiet eller på eux".

Formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen understreger, at han som udgangspunkt med kyshånd tager imod alle initiativer, der kan styrke matematikundervisningen.

Men han undrer sig over, at ministeren mener, at han og kollegaerne mangler endnu en test i redskabskassen.

Nu skal det evalueres, om de nationale test måler rigtigt, og om lærerne kan bruge dem til noget

"Der er allerede en national test i 8. klasse, og derudover har vi fagets mål og formål at forholde os til. Hvis vi sikrer, at eleverne er med på de parametre, er jeg i tvivl om, hvad en ny test vil afsløre, som vi ikke allerede ved", siger han og tilføjer:

"Det er lidt at skyde gråspurve med kanoner, og jeg vil mene, at pengene kunne være brugt bedre".

Har ministeren ikke ret i, at det er utilfredsstillende, at så mange ikke består matematik i gymnasiet?

"Gymnasiet er ikke mit arbejdsområde, men jeg tror, det er et spørgsmål om, at man skal vænne sig til de nye krav om matematik på B-niveau".

"Hvis man tidligere allerede i folkeskolen vidste, at man ville i en sproglig retning, har man måske koncentreret sig mere om det end om matematik. Både næste generation af gymnasielever og deres udskolingslærere er forhåbentlig opmærksomme på, at der nu skal mere til".

Ministeren viger uden om kritikken

Folkeskolen.dk har stillet undervisningsminister Merete Riisager følgende spørgsmål per mail:

- Hvordan adskiller den nye frivillige test i matematik sig fra de obligatoriske nationale test i samme fag, der allerede er på 8. klassetrin?

- Hvad kan hhv. elever og lærere læse ud af testresultaterne angående elevernes niveau i forhold til Mat B på en ungdomsuddannelse, som de ikke kan læse ud af resultaterne i nationale test?

- En hurtig optælling viser, at en elev i den danske folkeskole i forvejen får resultater fra: Obligatoriske nationale test + evt. de frivillige nationale test, obligatoriske test som mange kommuner har indført, karakterer, internationale undersøgelser som Pisa & Timms samt evt. lærerens egne pædagogiske test. Hvorfor er endnu en test - frivillig eller ej - nødvendig?

Som svar på de tre spørgsmål har redaktionen modtaget følgende mailsvar fra ministeren:

"Overgangen fra grundskolen til gymnasiet er og skal være en faglig milepæl. Men for mange elever løber ind i en matematikmur i gymnasiet. En del af løsningen kan være at gøre det mere gennemsigtigt, hvad der forventes i gymnasiet og på eux, så eleverne i højere grad er klar til at tage skridtet op - eller vælge en anden uddannelse, hvor der er andre forventninger".

"Det frivillige evalueringsværktøj retter sig lige netop mod den udfordring. Værktøjet skal kunne tegne et billede af, hvor udskolingseleven fagligt står og skal forbedre sig for at kunne klare sig på gymnasieniveau."

Elever bliver testet over 50 gange i et skoleliv