Hvis du minder om Rikke, så savner du mere forberedelsestid, analoge læremidler og feedback fra ledelsen

Kan man overhovedet tale om den gennemsnitlige lærer? Fjerner vi så ikke al det skæve, sjove og personlige ved de mange lærere, der findes rundt på landets skoler?

Tænker du sådan, så kan jeg sagtens forstå dig. For det bliver let lidt kedeligt, hvis vi altid taler om tal og et gennemsnit.

Men sidste år, da jeg afsluttede Lærerundersøgelsen med et indlæg om den gennemsnitlige lærer Mette, blev det taget godt imod. “Det er mig, du beskriver!”, var der fem lærere ved navn Mette, der skrev til mig, efter indlægget var udgivet. Så nu gør jeg det igen.

Den gennemsnitlige lærer har på mange områder ikke ændret siden sidste års undersøgelse.

Hun er stadig en kvinde på omkring 47 år, der holder meget af eleverne, men som desværre er presset på forberedelsestiden, der igen i 2023 var den helt store topscorer på spørgsmålet om, hvad de største udfordringer er ved lærerjobbet.

Men lad os alligevel give hende et nyt navn og kalde hende Rikke. For der er også steder, hvor hun skiller sig ud i forhold til sidste år.

Færre skærme og mobiler i skolen

For eksempel bruger Rikke ikke lige så mange digitale læremidler i undervisningen. I den seneste Lærerundersøgelse svarede 15 procent af lærerne, at de benytter digitale læremidler i alle fag. Forrige gang var det 20 procent.

Samtidig af andelen af lærere, der kun bruger digitale læremidler et par gange om måneden steget fra 7 procent i den første undersøgelse til 14 procent i den nyeste.

Som noget nyt spurgte jeg ind til, om lærerne har svært ved at fastholde elevernes koncentration, når de sidder med en computer. Det har Rikke – og det samme har 56 procent af respondenterne i undersøgelsen.

I år kan jeg også fortælle, at hun arbejder på en skole, hvor eleverne afleverer deres telefoner ved undervisningens start. Det er nemlig tilfældet for tre ud af fire lærere i undersøgelsen.

Rikke savner selv at bestemme

Jeg spurgte også ind til analoge læremidler. Dem mangler Rikke, hvilket hun ikke er ene om. To ud af tre lærere, der har svaret på undersøgelsen, savner analoge læremidler til deres undervisning.

Som jeg også har beskrevet tidligere, lader det samtidig til, at det er blevet sværere for hende at være med til at vælge, hvilke læremidler hun kan bruge i sin undervisning, når jeg sammenligner svarene fra de to undersøgelser.

Ledelsen ved kun lidt om Rikkes undervisning

Når Rikke skal give feedback, gør hun det primært ved at observere og lytte til eleverne, når de arbejder i grupper, eller ved at lytte til deres svar på hendes mundtlige spørgsmål. Hun kan dog også sagtens finde på at bruge test og quizzer.

Hendes feedback gives primært “når det lige passer”, og så prøver hun så vidt muligt at give alle elever en smule feedback i løbet af undervisningen. Nå hun selv skal have feedback, får hun det primært af kollegaerne, eller hun spørger eleverne, hvordan hendes undervisning opleves. Udover den årlige MU-samtale har Rikke til gengæld ikke en regelmæssig dialog med ledelsen om hendes undervisning. Det er der kun en ud af otte, der siger, at de har i Lærerundersøgelsen.

Hvad kan Rikke lære os?

Lærerundersøgelsen fortæller mig meget om livet som lærer, men langt fra alt. Den fortæller mig for eksempel ikke noget om, hvor god en lærer Rikke er, eller hvordan hendes elev- og fagsyn er.

De ting er i mine øjne noget, der hver dag skal være en del af dialogen rundt om på landets skoler, hvor du og kollegaerne hver dag samarbejder og giver hinanden sparring på jeres hverdag.

Mit håb er, at artiklerne, hvor jeg gennemgår de mange svar fra Lærerundersøgelsen, kan bruges i jeres dialog. Både omkring hvordan I arbejder med feedback, men også når I taler om jeres og andre læreres arbejdsforhold.

Afslutningsvis skal der igen lyde en kæmpe tak til alle dem, der besvarede mine spørgsmål.

Og så håber jeg, at du og mange andre vil deltage igen, når Lærerundersøgelsen 2024 skal laves til december.