Skoler hænger fast i tilsyn i årevis

"Skolen er under tilsyn". Det lyder ikke rart. Lærerne og andre omkring skolen oplever det absolut også som noget ubehageligt.

"Det er frustrerende for os lærere. Vi synes, at vi gør det bedste, vi kan, hver dag", siger lærer og matematikvejleder Claudia Siwiec, der har arbejdet på Kulsbjerg Skole afdeling Mern i Vordingborg Kommune i 12 år. "Men vi er jo nødt til at starte dér, hvor børnene er".

Afdeling Mern har været under tilsyn siden skoleåret 2015/16. Lige nu er skolen under tilsyn, fordi skolen ikke løfter børnene godt nok, når der er taget hensyn til de socioøkonomiske forhold. Tidligere var det på grund af, at kvaliteten i dansk og matematik var for dårlig, og trivselsmålingen ikke var helt god. Ifølge ledelsen er trivselsmålingen bedre i år, og skolen har nu uddannede vejledere i både dansk og matematik. Skolen er på rette spor og har dygtige lærere, mener skoleleder Nils Nørbo - men tilsynet fortsætter altså.

"Lærerne er blevet pisket igennem kurser, så de faglige kompetencer har det fint. Nu må vi prøve en anden metode. Vi har dygtige vejledere, dygtige dansk- og matematiklærere, og vi har hentet en tysklærer fra Stensved-afdelingen hertil en gang om ugen. Hun er i øvrigt også læsevejleder", siger Nils Nørbo.

Klassekvotienten i den lille landsbyskole er på mellem ni og 16 elever, og der går i alt cirka 70 børn fra 0. til 6. klasse. Fra 7. klasse går eleverne på Kulsbjerg Skole afdeling Stensved - der i øvrigt også er under tilsyn og har været det siden skoleåret 2017/18.

Når årsagen til tilsynet skal forklares, peger skolelederen på, at socioøkonomien er styrtdykket i lokalområdet gennem de seneste år.

Mern ligger 11 kilometer fra Vordingborg. Landsbyen har en købmandsbutik og dejlige udearealer rundt om skolen med shelters og mulighed for bål og madlavning udendørs i ådalen. Der bor omkring 1.000 personer i området, som har billige boliger både til leje og til at købe. Derfor tiltrækker landsbyen en del tilflyttere - deriblandt også såkaldte nomadefamilier.

Skolechef: "Det er vores vilkår"

En hel palet af faglige tiltag

"Mange af vores elevers verden er meget lille, så vi prøver dagligt at udvide deres verden. For eksempel ved at tage afsæt i ord og begreber i dansk og matematik, som de ikke umiddelbart forstår", fortæller lærer Claudia Siwiec.

En del af børnene er sprogfattige. Faktisk kan skolen ifølge skolelederen sammenlignes med skoler med mange tosprogede elever, men her er det nogle af de etnisk danske elever, der mangler ord og begreber.

"Vi skal sørge for en meget tydelig formidling. Vi bruger piktogrammer, og nogle elever skal helst have dagens program både på tavlen og på deres bord. Vi har uddannet vores personale til at kunne understøtte eleverne bedst muligt. Vi har en hel palet af tiltag", forklarer afdelingsleder på skolen i Mern Bendt W. Jespersen, som også er daglig leder af den institution, som ligger i forbindelse med skolen.

Det positive ved et tilsyn er den opmærksomhed, skolen får, og den hjælp fra forvaltningen og fra Undervisningsministeriets side, som følger med. Der er kurser, uddannelse, ekstra resurser og rigtig god sparring fra læringskonsulenternes side, fremhæver Nils Nørbo. De ekstra lærer- og pædagogresurser gør, at der kan være flere voksne på i undervisningen.

"Vi arbejder med flere mellemformer mellem almenundervisning og specialundervisning. Det kan vi godt være stolte af", siger Nils Nørbo.

Skolen og forvaltningen har udarbejdet en handleplan til Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet (Stuk). Her skriver de om de tiltag, der allerede er i fuld gang - med flere vejledere, mere fokus på dansk og matematik, fagteammøder, forskelligt arbejde med sproget i fagene, herunder et kursus til alle lærere, morgenhistorier hver dag, træningsbånd dagligt i enten dansk eller matematik og øget fokus på test.

Eleverne har taget den frivillige nationale test, hvor de har arbejdet sammen to og to for at gøre dem trygge ved testformen, når de senere skal tage den obligatoriske nationale test. I dette skoleår er vejledergruppen desuden gået i gang med en ny testplan. De fleste klassetrin vil have to faglige test i dansk og to i matematik, fordi skolen ønsker at have en stor databaseret viden.

"Vi vil ikke planlægge undervisningen på baggrund af synsninger. Vi vil have data. Det er uundgåeligt i skoleudvikling i dag, så vi har et batteri af test til eleverne. Men vi ser selvfølgelig på, hvornår det giver mening at teste", siger Nils Nørbo.

Forældreklasse og familiekurser

Siden august har afdelingen i Mern haft fast supervision af lærerteamene, hvor inklusions- og praksisvejleder Jesper Kragh står for supervision og sparring.

"Vi har små klassekvotienter, så vi må være kreative. Vi tænker i holddeling og tager også hensyn til elevernes sociale relationer, når vi samler hold", siger Jesper Kragh.

Som led i handlingsplanen er skolen også i gang med at oprette en familieklasse, og der bliver et tilbud om forældrekurser til udvalgte forældre. Familieklassen skal køre i 12 uger en formiddag om ugen og har til formål at forbedre elevens trivsel og faglige udvikling ved at inddrage familien og øvrigt netværk. Familieklassen vil give eleven mulighed for at bevare tilknytningen til stamklassen. Tilbuddet bliver givet til elever, der er udfordret af uro, har svært ved at koncentrere sig og svært ved at indordne sig klassens normer eller ved at begå sig sammen med klassekammeraterne.

Skolen vil desuden oprette forældrekurser, der handler om almindelige problematikker og ikke er skolerelaterede. Det kan være, hvordan man kan få smurt en sund madpakke, eller hvordan man begrænser sine børns brug af iPad, sådan at de får sovet om natten.

Merns lokalforening er et stort aktiv i landsbyen og sætter mange aktiviteter i gang. Foreningen har for eksempel tidligere stået for lektiehjælp til eleverne og arrangementer som "Mormor læser historier".

"Hvis vi beder om konkret hjælp, så får vi det. Hvis vi for eksempel efterlyser fire, der vil komme og strikke med eleverne, så kommer de - også forældrene", siger Claudia Siwiec, der dog gerne så flere forældre til det traditionelle skole-hjem-samarbejde:

"Vi holder åbent hus på skolen lige før sommerferien, hvor eleverne synger, danser og udstiller deres arbejder. Der kommer hele byen hen på skolen og deltager i festen. Vi prøver virkelig at invitere bredt og med 'ufarlige' emner. For når der er forældremøder, så kniber det med at få forældrene til at komme".

Hilser tilsyn velkomment

Formanden for skolebestyrelsen Annette Andersen arbejder selv som pædagog på institutionen i Mern og går ofte en tur ind på skolen ved siden af.

"Vi har i skolebestyrelsen været fuldt orienteret fra begyndelsen af tilsynet og følger med i handleplanen. Vi kæmper med næb og kløer for skolen. Der er kommet to voksne på i rigtig mange timer, og det giver meget. Der er elever med udfordringer i alle klasser, men alle arbejder for at gøre det godt. Man kan jo altså også få 02 i folkeskolen i flere fag og så alligevel ende med at blive industrimagnat eller en rigtig god håndværker", siger Annette Andersen.

Hun fortæller, at hun selv er plejefamilie og går ind for, at man skal leve op til nogle bestemte krav, så på den måde hilser hun tilsynet velkomment.

"Personligt er jeg ikke tilhænger af en masse test i skolen, men hvis det er vejen, og det giver data at arbejde ud fra, så må man jo acceptere dem".

Lærernes tillidsrepræsentant på Kulsbjerg Skolen, Jacob Kofoed, er også fortrøstningsfuld over skolens handleplan.

"Det er altid ubehageligt at komme under tilsyn, fordi man tænker, at der er noget, man ikke gør godt nok. Men det har ikke noget med skolen og undervisningen at gøre. Afdeling Mern er en kanongod skole med dygtige lærere, der gør, hvad de kan, og det gode er, at vi nu får god hjælp fra Undervisningsministeriets konsulenter. Det har hjulpet meget på de andre områder, hvor der har været tilsyn", siger Jacob Kofoed.

Leder: Tilsyn med tilsynet