Mette Frederiksen bliver Danmarks næste statsminister. Det forventes, at hun præsenterer sit ministerhold i morgen, der blandt andet vil bestå af en ny undervisningsminister.

Folkeskolen.dk skrev lige efter valgt, hvilke opgaver, der ligger og venter på den kommende ministers skrivebord?

Så blev Mette F. statsminister: Hvem gør hun til undervisningsminister?

Den bringer vi på ny her som en servicemeddelelse til den kommende minister:

Hvad skal der ske med fraværsstrafen?

Vigtigst er uden tvivl den del af ghettoaftalen, der handler om de omdiskuterede sprogprøver i børnehaveklassen på såkaldte ghettoskoler og muligheden for at kunne tage børnechecken fra forældre til børn, der har meget fravær i skolen.

Ny regering vil afskaffe nationale test

For ikke nok med at begge ghettopakke-elementer efter planen skal træde i kraft om to måneder, når et nyt skoleår går i gang. Men det er faktisk indskrevet i loven, at det er den kommende minister, der skal sætte loven i kraft, selvom den faktisk er blevet stemt igennem i marts.

Forligsbrud eller ej?

Forklaringen skal findes i, at det meste på skoleområdet er bestemt af det, der på Christiansborg betegnes som forlig. For at undgå for at skolepolitikken skifter, hver gang en ny partileder får nøglerne til Statsministeriet, er en meget stor del af skoleområdet en del folkeskoleforliget.

En forligsaftale kan efter politisk sædvane på Christiansborg kun ændres, hvis alle partierne bag forliget senere ændrer holdning - partierne sidder med andre ord hver især med en form for vetoret.

Støttepartier vil presse S til at stoppe fraværsstraf 

Det betyder, at ændringer på skoleområdet ofte vil kræve, at alle partierne i folkeskoleforligskredsen er med på ideen - og det kan være lidt af en bedrift, da kun Enhedslisten, Alternativet (og nu også Nye Borgerlige) p.t. står uden for forligskredsen. 

Men ghettopakken blev aftalt uden SF og de Radikale, som ellers begge er med i forligskredsen.

Det fik begge til at kalde aftalen noget nær et forligsbrud. For at undgå en større diskussion om forligsbrud eller ej, blev kompromisset blandt forligspartierne, at den indgåede aftale blev delt op i to.

På den måde kunne hele forligskredsen bakke op om muligheden for, at staten fremover skal kunne lukke dårligt præsterende folkeskoler. Til gengæld blev det aftalt at lade det være op til den nye minister at igangsætte de såkaldte stopprøver i børnehaveklassen og de strammere fraværsregler.

Kritik af ghettoplan: Skoleledere vil trodse fraværslov

Som valgresultatet onsdag tog sig ud, er der stadig politisk flertal for aftalen. Og derfor ventes det, at en socialdemokratisk minister vil stå ved den aftale, de selv er med i.

Men partiet er uden tvivl under hårdt pres fra sine støttepartier, som alle har sagt, at de ønsker at afskaffe fraværsstraffen, hvis de skulle få mulighed for det.

Ny minister kan tage livet af frihedsforsøget

Men det er ikke den eneste presserende opgave, der ligger på den nye ministers bord.

Merete Riisager søsatte 1. marts et forsøg om at give markant øgede frihedsgrader til 75 folkeskoler. Fristen for at tilmelde sig forsøget udløb for en uge siden - en frist, der undervejs blev forlænget.

Kun få skoler har søgt Riisagers frihedsforsøg 

Det er imidlertid slet ikke sikkert, at forsøget bliver til noget. For den kommende minister har nemlig mulighed for at skrinlægge forsøget, endnu før det overhovedet er kommet i gang. Blandt andre Socialdemokratiet har tidligere udtalt, at partiet ikke støtter forsøget.

Folkeskolen.dk skriver i dag, at kun 12 skoler har søgt om lov til at deltage i forsøget. Umiddelbart et skuffende antal for minister Merete Riisager taget i betragtning, at hun havde givet lov til, at 75 skoler kunne deltage.

Nu kan læseplanerne komme ud

Den nye minister skal også prompte tage stilling til de kommende læseplaner og undervisningsvejledninger, der er blevet skrevet om som følge af, at færdigheds- og vidensmålene blev gjort frivillige.

Riisager: Jeg er bundet af et forlig, men jeg er også liberal 

Planerne for fagene menes at være færdigskrevet og mere eller mindre klar til at blive offentliggjort. Ministeren har imidlertid mulighed for at sætte sit personlige præg. Danmarks Lærerforening har eksempelvis efterspurgt, at fagenes formål skal placeres samme sted som fagenes kompetencemål og færdigheds- og vidensområder, så målene tydeligere taler ind i formålet. Det ønske vil en ny minister blandt andet skulle tage stilling til.

Hvad med karakterskalaen?

Af opgaver, der ikke nødvendigvis er påhæftet et 'haster-stempel', skal en ny minister også tage stilling til, om vedkommende er interesseret i, at en ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til en ændret karakterskala.

Karakter-ekspertgruppe kom aldrig i gang - nu bliver det op til en ny regering

Tilbage i april fortalte Merete Riisager og nu tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, at de ville have karakterskalaen ændret - blandt andet ved at indføre 12+ som en ny karakter. Ændringerne skulle dog først komme i kølvandet på anbefalinger fra en ekspertgruppe, som regeringen ville nedsætte.

Regeringen nåede imidlertid aldrig at få nedsat en gruppe, og derfor vil det være op til en ny minister, om der nogensinde bliver nedsat en karakterskala-ekspertgruppe.

Kommer der en handlingsplan mod vold?

Som folkeskolen.dk skrev i tirsdag nåede Merete Riisager heller ikke at få præsenteret sin bebudede handlingsplan mod elevers vold mod lærere og pædagoger i folkeskolen.

I kølvandet på Folkeskolens afdækning af omfanget af problemet med vold og trusler mod lærere og pædagoger i folkeskolen, lovede den nu afgåede minister på et samråd i marts, at hun inden længe ville præsentere en handlingsplan.

Folketingsvalg bremser indsats mod vold i skolen 

En handlingsplan, som Merete Riisager sagde, skulle sætte fokus på både de bløde indsatser, som handler om at understøtte skolernes forebyggende arbejde, og at handlingsplanen skal kunne sættes i værk, når problemerne opstår.

Men handlingsplanen kom aldrig. Til folkeskolen.dk sagde Merete Riisager i tirsdag, at der ligger "et stort vidensarbejde og ret konkrete overvejelser om, hvad man kan gøre" og venter i ministeriet, som en ny minister kan tage stilling til.

Riisager er snart klar med handlingsplan mod vold i skolen 

Minister kan trække Danmark ud af Pisa 

En ny minister har også egenhændigt mulighed for at trække Danmark ud af Pisa-undersøgelserne. For mens de nationale test er en del af folkeskoleforliget, så er det den siddende undervisningsminister, der fra gang til gang beslutter, om Danmark skal deltage i Pisa-samarbejdet.

SF har tidligere forslået en såkaldt Pisa-pause, der går ud på, at Danmark foreløbig trækker sig fra næste Pisa-runde. Enhedslisten ønsker at gå endnu længere. Partiet vil gerne have, at Danmark helt skal trække sig fra alle fremtidige Pisa-sammenligninger.

Overskydende præmie-penge

Den nu afgående regering satte én gang et større millionbeløb af til folkeskolen i løbet af sin regeringsperiode. Midlerne blev givet i form af en pulje på 500 millioner kroner - bedre kendt som præmiepuljen - til skoler, hvor afgangselever over i en årrække havde præsteret lavt i dansk og matematik.

Riisager bekræfter: Hele præmiepuljen udmøntes ikke til skolerne

Pengene udmøntes dog kun til skolerne, hvis de hvert år i tre år lever op til puljens krav. Hurtigt stod det klart, at puljen var stykket sådan sammen, at alle 500 millioner uagtet skolernes præstationer ikke ville blive udmøntet. Efter år ét har skolerne samlet kun 'vundet' lidt over 80 ud af de 500 millioner.

Merete Riisager ville i sin regeringsperiode ikke fortælle, hvad regeringen havde i sinde at bruge de resterende penge på. Det vil derfor være op til den nye minister og regering at bestemme, om pengene ender i folkeskolen eller ej.  

Bondo: "Jeg er absolut positiv over for regeringsaftalen"