Man skal ikke snakke skolepolitik i mange minutter med Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, før han bringer fiktive Nutella Diode fra Bernadotteskolen og hendes curlingforældre med bopæl i Kartoffelrækkerne i København på bane.

For de er i Dahls verden personificeringen af den røde middelklasse, hvis middelklasseproblemer venstrefløjen har sat sig for at løse frem for noget andet - med den konsekvens, at alle synes, det er synd for Nutella Diode, at hun får ondt i maven over sine lektier, og at hun jamrer og siger, at hun er stresset.

"Til gengæld svigter man underklassen, som er dem, der aldrig får lært at regne, skrive og læse. Vi skal af med alle de røde middelklassedagsordener og ind med noget, der reelt kan hjælpe underklassen", fastslår Henrik Dahl over for folkeskolen.dk.

Anledningen til vores snak er et par overordnede politiske udmeldinger i løbet af sommerferien fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Ganske vist har ministeren endnu ikke givet egentlige interviews, men hun har blandt andet markeret sig med debatindlæg i Berlingske og BT. Danmark skal være det bedste land at være barn i, og børn og unge skal have færre bekymringer, mener ministeren - og den røde tråd synes foreløbig at være et opgør med præstationssamfundet.

Undervisningsminister: Skolen skal udjævne sociale forskelle 

Anti-præstationskultur

Børnene skal testes mindre, for "vi har presset et urimeligt præstationssamfund ned over hovederne på børnene", skrev Pernille Rosenkrantz-Theil i sidste uge i BT, og "vi voksne skylder dem at skrue ned for præstationsfundet", konkluderede hun også.

"Men vi har jo slet ikke et præstationssamfund. Vi har ingen præstationskultur. Hvis vi har noget, har vi en anti-præstationskultur. En "slacker-kultur", kommer det øjeblikkeligt fra Henrik Dahl.

"Arbejdstiden i Danmark er enormt lav. Det har aldrig nogensinde været lettere at bestå matematik i gymnasiet. Det er pærenemt at gå på humaniora. Der er ufattelig mange historier, der viser, at der ikke er en præstationskultur. Man skal ikke præstere ret meget. Jeg kan simpelthen ikke få øje på det. Vi har fået en diskurs om, at det er helt forfærdeligt, at der bliver stillet krav til børn og unge. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor venstrefløjen pleaser de forkerte. Man pleaser et segment, der synes, at det er i orden at bestå matematik B med 21 procent rigtige. Det er det ikke".

Folkeskolen er første led i fødekæden

Han peger på, at uddannelsessystemet er en fødekæde, hvor folkeskolen er det første led.

"Det mest kriminelle er at svække første led, for så efterlades de næste led med problemer, de ikke selv har bedt om. Derfor må folkeskolen leve op til sit ansvar som det første og vigtige led", siger LA-ordføreren.

Han er enig i, at det er rigtigt at "sende de nationale test på værksted og få dem kigget efter".

"Men det er vigtigt at holde fast i, at testene er et middel til et mål, og det vigtige er, at vi ikke giver slip på målet. Vi skal jo huske, at - det var jo også derfor vi fik folkeskolereformen - vi har alt for mange kritisk svage læsere og kritisk svage regnere.  Det er ikke blevet bedre, og det er det, der er så nedslående. Det var jo også en af grundene til, at vi justerede folkeskolereformen, fordi vi kunne se, at den ikke indfrier målene fra 2013", siger Henrik Dahl.

Han ser frem til, at de politiske forskelle for alvor vil blive trukket op i det nye folketing - og lægger ikke skjul på, at han absolut intet har til overs for "de røde middelklassedagsordener" og opgøret med præstationssamfundet.

Det har den nye minister sagt om skolen: Skiftende holdninger til skoledagens længde 

Kæmpe problem at være svag læser

"Dem, der virkelig bliver ladt i stikken med de her dagsordener, er jo den underklasse, der aldrig får lært at læse. Det er et kæmpestort problem at være svag læser. Mange ting er lukket for én, også vedrørende arbejdsmarkedet. Det mål må vi ikke tabe af syne i iveren efter at please en meget forkert fortælling om, hvad det i det hele taget vil sige at tage en uddannelse. Nogen må jo bekymre sig om fremtidens underklasse, når venstrefløjen stort set kun bekymrer sig om den røde middelklasse".

Henrik Dahl mener, at venstrefløjens dagsorden med "den kundskabsfri skole" er i fuld gang med at omforme skolesystemet til at blive betydeligt mindre meritokratisk og transparent.

"Et meritokratisk system gavner folk som min gamle mor, som kommer fra arbejderklassen, og som takket være et meritokratisk og transparent system i 40ernes og 50ernes Aarhus kunne stige i graderne. Man skulle bare aflevere nogle opgaver med nul fejl - så steg man i graderne, også selv om der ikke var mange penge at gøre godt med. Det var et system, der alt andet lige var til gavn for kvikke børn fra de knap så privilegerede lag. Men det får de røde partier sat en stopper for nu, for nu bliver det mere på de snakkende klassers præmisser", siger Henrik Dahl.

"En fornærmelse mod de dygtige"

Han mener, at venstrefløjens dagsorden har skabt en diskurs om, at folk, der får gode karakterer, ikke er dygtige.

"Det er jo helt absurd. Det er en fornærmelse mod de dygtige. Høje karakterer skyldes hovedsagelig to ting, nemlig flid og intelligens. Det er ret nyttige egenskaber. Men nu udviser man total disrespekt over for dem, der er flittige og begavede. De skal kanøfles. Det er igen en rød middelklassedagsorden".

Den samme diskurs konkluderer - i Henrik Dahls øjne - også, at "det er helt forfærdeligt", at der bliver stillet krav til børn og unge mennesker.

Hvordan gjorde I?

"Og det er altså den forkerte vej at gå. Ligesom man er nødt til at kunne snøre sine sko og tørre sig selv bagi, så skal man altså kunne klare, at der bliver stillet krav til én. Det begynder ved forældrene. Og hvis forældrene ikke kan finde ud af at stille krav, så må vi have noget fagkundskab ind over, så vi sikrer, at børn lærer at honorere krav uden at gå i spåner over det. Vi vil jo også gerne have noget globalt udsyn og internationalisering - og så kan vi altså ikke bare leve inde i én eller anden dansk boble, hvor vi bare gør det nemmere og nemmere. Derfor er jeg simpelthen også så forarget over, at navnlig SF prøver at sygeliggøre en halv generation af unge mennesker og bilder dem ind, at det er farligt at gå i gymnasiet, og at man bliver syg af det".

Ny minister afskaffer gymnasieoptagelsesprøve 

Som et tankeeksperiment forestiller Henrik Dahl sig, at man i yderste instans kan blive nødt til at samle bøger med biografiske beretninger om mennesker, der fx blev studenter for 25, 30 eller 40 år siden. Hvordan gjorde de? Hvordan overlevede de? Hvordan lærte de at snakke engelsk, konstruere broer og trække tænder ud - uden at dø af det?

"Jeg tror allerede, at jeg har en idé om det. Det var, fordi vi havde en avisrute. Fordi vi gik til håndbold. Fordi vi gjorde ting, der kræver lidt stamina".