Politikernes nye krav om, at eleverne skal forbedre sig i læsning og matematik i de nationale test år for år, risikerer at snævre skolens sigtepunkt ind til netop disse test, frygter eksperter. I værste fald begynder lærerne at undervise til testen, siger de.

Skolerne skal styres efter elevernes præstationer i de nationale test

Og selv om det skulle ende med, at eleverne faktisk begynder at score højere i læsning og matematik i de nationale test og i Pisa, betyder det ikke nødvendigvis, at de dermed øger deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse, vurderer forskerne.

Det er ellers det, der er den overordnede hensigt på Christiansborg: At 95 procent af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse.

Én ting er sikker - den øgede fokusering på national testning af læsning og matematik vil betyde, at de nationale test får en ny betydning. Det fastslår lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Simon Calmar Andersen, som sidder i Skolerådets formandskab. Han har været med til at gennemføre den evaluering af de nationale test, som netop er afsluttet.

De nationale test kan skifte karakter fra såkaldte »low stakes« til »high stakes«, mener han - altså skifte fra pædagogiske test, som giver læreren en større viden om elevernes faglige udvikling, til test, hvor der for alvor er noget på spil for lærer, skoleledelse og skoleejer og dermed langt større risiko for, at megen undervisningstid målrettes direkte mod at træne eleverne i den type opgaver, som de vil møde i testene.

Skolechef: Resultatstyringen vil sætte lærerne under et konstant pres

»I evalueringen af de nationale test har vi kigget på nogle af de amerikanske systemer, hvor der er tendenser til, at lærerne snyder på vægten. Dels decideret snyd, dels at de bruger deres kræfter på at løfte elever, der ligger meget tæt på en tærskel, i stedet for på dem, der har størst behov«, siger Simon Calmar Andersen. Så slemt behøver det dog ikke at gå i Danmark, tilføjer han.

Undervisning til testen

Men selv om danske lærere måske ikke ligefrem begynder at snyde for at opnå højere testresultater, vil den nye teststyring under alle omstændigheder ændre deres måde at undervise på, vurderer Lotte Rahbek Schou, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet (DPU), der forsker i den indvirkning, som nationale test har på lærernes undervisning. Hun har i sin forskning interviewet omkring 70 folkeskolelærere om emnet.

»Kombinationen faglighed og nationale test øver indflydelse på indholdet, på undervisningsformerne og i det hele taget på hele undervisningsmiljøet. Det problematiske er, at lærerne siger, at de giver køb på deres egne faglige professionelle ambitioner, forstået på den måde at de indretter undervisningen på en måde, som er meget lærerstyret. Til trods for at de synes, at det er vigtigt at arbejde erfaringsmæssigt, gør de det ikke - af frygt for ikke at nå målene«, siger Lotte Rahbek Schou.

Målstyret undervisning kræver tilpasning til virkeligheden

»Lærerne sætter deres gode didaktiske tænkning ud af kraft og arbejder meget instrumentelt. Derudover kompromitteres den faglige bredde i undervisningen også, fordi de begynder at undervise i det, de forventer bliver testet. Lærerne udtrykker selv, at ønsket om gode testresultater virker meget negativt ind på deres undervisning. Den faglige bredde bliver snævret ind, fordi lærerne lader testene influere på indholdsvalget i deres undervisning. Konsekvensen er, at det optager tid fra andet vigtigt undervisningsindhold«, tilføjer hun og henviser til den luxemburgske professor Gert Biesta, der i sin bog »God uddannelse i målingens tidsalder« stiller spørgsmålet:

»Værdsætter vi blot, hvad vi med lethed kan måle, eller måler vi, hvad vi værdsætter?«

»Implementering af nationale test er i gang med at ændre skolekulturen. Når gode testresultater bliver mål i sig selv, og når fagmålene indsnævres og forenkles, peger det i retning af en instrumentelt orienteret pædagogik, hvor læreren udefra har fået anvist rollen som meddeler. Dermed svigtes de dele af skolens formålsparagraf, som har med personlighedsudvikling og demokratisk dannelse at gøre. Læreren fremtræder ikke længere som den reflekterede didaktiker - det skinner igennem i mange af lærernes udtalelser«, siger Lotte Rahbek Schou.

Pres på kritiske lærere

At danske lærere allerede i et vist omfang er begyndt at undervise til testen, har institutleder ved Roskilde Universitet, Martin Bayer, konstateret i et stort forskningsprojekt, der følger 500 lærere over tid. Således gik signifikant flere lærere mere op i elevernes faglige udvikling end i deres personlige udvikling i 2006, end tilfældet var i 1998, viser undersøgelsen. Og de satsede mere på enkeltfaglighed end på tværfaglighed. Den udvikling accelererer af den nye resultatstyring af skolen, mener Martin Bayer.

»I 2006 sagde lærerne, at det var Pisa og det øgede fokus på test, der var grunden til, at de flyttede fokus fra tværfaglighed til enkeltfaglighed, og nu kommer testning så endnu højere op på den skolepolitiske dagsorden«, siger Martin Bayer.

»Det vil lægge et stort pres på de lærere, der er kritiske over for Pisa og nationale test, og som stadig holder fast i tværfaglighed og dannelse«, tilføjer Martin Bayer. Han mener, at der er behov for en saglig diskussion om, hvilken faglighed der skal være i folkeskolen - en bred faglighed eller en smal.

»Erhvervslivet efterspørger tværfaglige kompetencer, og det fremmer man jo ikke med et øget fokus på læse- og matematiktest«, påpeger Martin Bayer.

Egelund: Resultatstyringen vil hjælpe eleverne

Professor Niels Egelund, der sidder i formandskabet i Skolerådet, mener på sin side, at det øgede fokus på testning vil kunne hjælpe eleverne videre i uddannelsessystemet.

»Hvis eleverne bliver bedre i testene, bliver de også dygtigere i virkeligheden. Deres færdigheder i dansk og matematik vil blive bedre, og det skulle principielt også bedre deres afgangsprøvekarakterer«, siger Niels Egelund. Han frygter ikke, at der kommer teach­ing to the test.

»Medmindre lærerne sætter sig ned og finder ud af, hvad testene indeholder, og så underviser efter det, men det tror jeg ikke, at de gør«, tilføjer han. Bedre testresultater gør det dog ikke alene, understreger han.

»Der skal langt flere indsatser til, for eksempel en bedre vejledning og en sikring af praktikpladser, hvis 95 procent af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse«, siger Niels Egelund.

Det er også politikernes hensigt, at bedre resultater i de nationale test i læsning og matematik skal medvirke til at bryde den negative sociale arv. Vil det ske?

»Både de stærke og de svage elever vil bedre deres niveau, men de stærke vil nok udvise større spring i dygtighed end de svage, så gabet vil faktisk øges. Hvis vi skal bryde den negative sociale arv, skal forskellene mellem skolernes elevbaggrunde udjævnes, og der skal - især over for de svage elever - anvendes en mere stram og lærerstyret undervisning, end vi er vant til«.

Er der med det nye forlig risiko for, at skolens virke bliver snævret ind mod de nationale test i læsning og matematik?

»Ja, det er der«, siger Niels Egelund.

Peter Allerup: Resultatstyring vil ikke hjælpe eleverne

At der skulle være en sammenhæng mellem en høj testscore og gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne, tilbageviser imidlertid professor i pædagogisk statistik Peter Allerup med en dugfrisk undersøgelse i hånden, »Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne«.

»58 procent af de elever, der ifølge Pisa-testen er funktionelle analfabeter, gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er altså ingen sammenhæng mellem Pisa-scoren og ungdomsuddannelserne. Hvorfor skulle der så være sammenhæng mellem scoren i den nationale test og ungdomsuddannelserne?« siger Peter Allerup. Han mener også, at man hellere skal bruge resurser på en forbedring af uddannelsesvejledningen i 9. og 10. klasse.

Bondo: Resultatstyring bliver en radikal ændring