Når politikerne for tiden forhandler om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem som afløser for de omstridte nationale test, sker det med klare anbefalinger fra både ministeriets egen rådgivningsgruppe samt fra Danmarks Lærerforening, KL og Skolelederforeningen om at udskifte de nuværende adaptive test med 'gammeldags' lineære.

Det betyder kort sagt, at i stedet for, at eleverne får forskellige opgaver, alt efter om de svarer rigtigt eller forkert undervejs, bør alle elever fremadrettet få de samme spørgsmål.

Og netop det kan betyde, at man vil mangle nuancer om de elever, der ligger uden for "normalfordelingen" - altså de meget dygtige eller de fagligt udfordrede elever, lyder det fra de Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado.

"Ministeren har så sagt, at det skal vi gøre noget ved. For vi skal samle de fagligt udfordrede elever op. Det vil vi selv til enhver tid stå på mål for, men vi bliver også nødt til at tage de dygtigste elever og sikre, at vi får lavet en særlig indsats for dem", siger Mai Mercado.

Mens politikerne diskuterer: Sådan tester lærerne også eleverne 

Bred opbakning til lineært system

Hun fortæller, at der er bred opbakning politisk til at overgå til et linært system.

"Når man overgår til et lineært testsystem - og det ser der jo ud til at være bred opbakning til - så får vi dermed mindre viden om mindre målgrupper som de dygtigste og de svageste, og så bliver det også sværere at tilpasse en indsats skræddersyet til dem. Derfor skal vi have fokus på dem på anden vis, og det har vi spillet ind i forhandlingerne", fortæller Mai Mercado.

Nu begynder forhandlingerne om et ny testsystem: Se her, hvad der forhandles om

Hun mener, at der skal påhvile en særlig forpligtelse for kommuner og skoler til, at de skal lave særlige indsatser for de elever, der er fagligt udfordrede eller meget dygtige.

"Hvordan de indsatser skal være, bestemmer vi ikke - der er jo metodefrihed. Allerede nu arbejder man jo lokalt med forskellige modeller for, hvordan man stimulerer de fagligt dygtigste og de mest udfordrede. Men det er vigtigt, at vi får sikret en særlig opfølgning her over for alle dem, der falder uden for normalfordelingen", siger den konservative ordfører.

Vil have nedlagt talentpulje genoplivet I samme forbindelse har de Konservative under forhandlingerne også fremført, at den nationale talentpulje på 65 millioner kroner, der skulle understøtte undervisningen af de allerdygtigste elever, bør genoplives.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) droppede talentpuljen få måneder efter at være tiltrådt som minister.

"Vi vil gerne indføre en målsætning om, at de 10-15 procent dygtigste elever på en årgang skal have et tilbud om en særlig talentindsats, og samtidig vil vi gerne genindføre talentpuljen på 65 millioner kroner årligt", lyder det fra Mai Mercado.

Pernille Rosenkrantz-Theil opgiver talentpulje til kloge elever

Pernille Rosenkrantz-Theils fokus på de fagligt udfordrede elever er bl.a. kommet til udtryk ved, at hun tidligere har udtalt, at hun håber, at partierne i forhandlingerne kan blive enige om at gøre det til et krav, at skolerne fremover senest i 1. klasse skal teste elever med tegn på læsevanskeligheder for ordblindhed.

Ud over bestræbelserne på at blive enige om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i stedet for de nationale test omfatter forhandlingerne lige nu også elevplaner, uddannelsesparathedsvurderinger og de kommunale kvalitetsrapporter om skolerne.

Nationale test: Halvandet år gammel aftale sætter rammerne for forhandlingerne