»Det er vigtigt at fortælle de lærerstuderende, at de går på en god uddannelse. De er grundstammen og skal ikke bekymre sig om en udhuling af uddannelsen. Det sker ikke«
Pressebillede
Skoleleder: Linjefag betyder meget
To skoleledere inviterer altid ansøgere på besøg, for ud over linjefagene er det vigtigt at se, hvordan den nye lærer passer ind på skolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fagkombinationen og personligheden er de vigtigste elementer, når skoleledere skal ansætte nye lærere.
Tidligere så man ikke lige så meget på linjefagene, som man gør i dag. Man tænkte i højere grad, at man kunne efteruddanne lærerne til de fag, man fik brug for. Men det er der ikke råd til i dag, fortæller skoleleder Axel Bay-Petersen fra Provstegårdskolen i Odense.
Faktisk er det efterhånden nogle år siden, han overhovedet har ansat en ny lærer på skolen.
Også for skoleleder Torben Mørup fra Nordvangskolen i Esbjerg tæller linjefagene meget.
»Vi får mange gode ansøgere, hvor man kunne få lyst til at ændre i truppen, som en træner kan, men fagkombinationen er meget vigtig. Vi har for eksempel besluttet, at i overbygningen skal alle undervises af linjefagsuddannede eller af lærere med tilsvarende erfaring og efteruddannelse. Så vi kan ikke bare tage de ansøgere, vi synes er de søde, de gode og de rare, men det er da ærgerligt at sige nej til dem«, siger Torben Mørup.
Han skal netop ansætte en ny klasselærer til en 8. klasse. Vedkommende skal i knap et år vikariere for en lærer, der også underviser i engelsk og billedkunst. Der er 35 ansøgere til stillingen.
»Det er virkelig arbejdsgivers marked nu. Til dette vikariat vil jeg se, om jeg kan få fagene dækket ind, og se på vedkommendes erfaring. I denne stilling vil jeg ikke ansætte en nyuddannet, for det er ikke ligetil at være klasselærer for den 8. klasse«.
Fire ansøgere er inviteret til samtale, og det skal helst gå hurtigt med at få besat stillingen.
Ellers ser Torben Mørup meget på, hvordan en ansøger indtager rummet. Det handler om klasseledelse.
Begge skoleledere inviterer altid ansøgere til at besøge skolen. Det tager tid at vise ansøgere rundt, men til gengæld giver det også meget.
»Normalt har jeg talt med en ansøger inden samtalen. Jeg synes, det er vigtigt, at de besøger skolen. Det betyder noget gensidigt, at man kan se glimtet i øjet, når man taler sammen. Tidligere holdt vi åbent hus, men det giver slet ikke det samme«, siger Torben Mørup.
Skolelederne gør meget ud af at beskrive skolen og prøve at finde ud af, om en ansøger vil passe ind.
»Man kan jo sagtens være en udmærket lærer, men passe bedre et andet sted end her«, som Axel Bay-Petersen siger.
Han har et godt indtryk af de nyuddannede lærere, han møder, og synes, at de er både entusiastiske og velfunderede. Han er mere bekymret over, at der ikke er nogen stillinger til dem, og at det kan blive svært for skolerne at finde en tysklærer i fremtiden. Eller en fysik- eller musiklærer.
»Der er så få, der søger disse fag på læreruddannelserne, at man ikke kan oprette et hold. Det giver problemer i fremtiden, når man skal have dækket skolens fag ind«. |